Danmarks Breve

Fortsættelse af Breve i Dagbogsform ...

s. 36 Fortsættelse af Breve i Dagbogsform

Den 9de Januar besøgte jeg A. W. Schlegel. Jo nærmere jeg lærer at kjende ham, desto mere bestyrkes jeg i den Tanke, at han kun er de store eller talentfulde Mænds Echo, som han omgives af. Göthe, Fichte, Schelling og dennes Tilhængere, saavel som hans Broder Friedrich, der sikkert er ham meget overlegen, synes at bestemme ham i hans Philosophi og Æsthetik. Om Aftenen saae jeg Komedien „Udstyret“ af Iffland. Dette var den første Gang, jeg saae det Indvendige af det nye Skuespilhuus, som aabnedes Nytaarsdag. Bygningen finder jeg ret smagfuld, og Dekorationerne fortjene al Roes; men Forhænget er virkelig fuskeragtigt malet, og Forandringerne gaae ikke for sig med den behørige Hurtighed. Desuden har Huset endnu to andre betydelige Feil at der nemlig er en saa gyselig Træk, at det ikke er let at holde ud paa Parterret, og at man har sørget saa slet for Lyden, at man paa de fleste Steder hører meget lidet af det, der siges paa Theatret, og at man endog nogle Steder hører dobbelt.

Den 10de var jeg hos Rose, med hvem jeg havde en lang Samtale over Winterls Chemi, som han tilstaaer, han ei ret har kunnet komme til Munds med (som man siger efter et gammelt Ordsprog). Han og Flere have bedet mig at skrive en kort Udvikling af denne mærkværdige Mands Ideer, for det philomatiske Selskab, hvilket jeg ogsaa med megen ringe Umage er i Stand til. Om Aftenen var jeg efter Indbydelse i Herz’s Søndagsselskab, hvor den berømte Musiker Reichard var tilstede og gav os, ved Hjælp af nogle af de tilstedeværende Damer, en liden Koncert. I Selskabet gjorde jeg Bekjendtskab med en ung Mand ved Navn Schulz, som var kjendt med mine Landsmænd Møller, Steffens og Kaaes. Han inviterede mig til dette Selskab, naar det næste Gang skulde holdes hos ham.

s. 37 Den 12te. Hermbstädt førte i Dag en svensk Etatsraad og Ridder v. Edelkranz omkring i fit Laboratorium, ved hvilken Leilighed jeg gjorde Bekjendtskab med ham. Om Aftenen fandt jeg ham igjen i det naturforskende Selskab hos Rose. Vi havde der en meget interessant Aften, da to vigtige nye Opdagelser der bleve bekjendtgjorde, nemlig den nye Planet, som skal føre Navn af Ceres, som nu fuldkomment er opdaget af Dr. Olbers i Bremen, og et nyt Metal, som skal kaldes Tantalum. Dette er opdaget af Geyer i Stockholm; men hvilke Egenskaber det besidder, er endnu ei bekjendtgjort.

Den 14de besøgte jeg Friedrich Schlegel, med hvem jeg meer og meer vorder fortrolig. Kunde han kun blive her Vinteren igjennem, haaber jeg, at jeg skulde profitere meget af hans Bekjendtskab. Om Aftenen var jeg i det philomatiske Selskab, som holdt sit store Qvartalsmøde. Ved denne Leilighed inviterede næsten hvert Medlem et Par Fremmede med sig; jeg var med Hermbstädt. I Selskabet fandt jeg Professor Matieu, som jeg havde lært at kjende i Jena. Selskabet sluttes Qvartalsdagene med et Maaltid, hvilket ellers ikke er Tilfældet. Bode oplæste en Afhandling over Maanen, som ikke indeholdt Andet end bekjendte Ting. Bendavid, som er Sekretair i Selskabet, førte ind i Protokollen, at Bode havde læst en meget lærerig Afhandling. Saaledes roser han i Protokollen paa en høist latterlig Maade Alt, hvad der oplæses i Selskabet.

Den 15de havde jeg den Fornøielse at see en Landsmand her, og det oven i Kjøbet en jeg allerede kjendte fra Kjøbenhavn, nemlig Gjerlev, som paa offentlig Bekostning reiser paa Opdragelsesvidenskaben, men dog især studerer Philologi. For nærværende Tid opholder han sig i Halle, for at høre den berømte Wolffs Forelæsninger over Homer.

s. 38 I Selskab med Niemeyer og en vis Pastor Wageni, som har skrevet en „Moral in Beispielen“, var han nu kommen til Berlin paa nogle Dage.

Den 16de førte jeg Gjerlev til vor Landsmand Darbes. Om Eftermiddagen anstillede jeg galvaniske Forsøg for Madame Herz, som havde anmodet mig derom. Hun viser megen Interesse for physiske Undersøgelser og underholder sig gjerne med mig derover. Jeg havde bedet Dr. Kohlrausch, som kommer meget i Herz's Huus, at være mig behjælpelig ved nogle galvaniske Forsøg, hvortil nogle Frøer skulde anatomeres. Om disse Forsøg havde han talt hos Herz, og nu fik jeg strax den Anmodning at anstille disse Forsøg der. Det var mig imidlertid umuligt at faae Frøer, da Frosten havde tillukt alle Adgange til dem; men da jeg ikke vilde udsætte det for længe, af Frygt for at det kunde ansees for Mangel af Villie, anstillede jeg i det Sted adskillige andre smaa Forsøg og fortalte en Deel om Theorien deraf. Mad. Herz havde ladet Adskillige vide om disse Forsøg, og derfor indfandt sig ogsaa der Pastor Schleiermacher, et Par Brødre Meyer, af hvilke den ene er der i Huset, Doktor Detmøldt, m. Fl. Hendes kjærlingagtige og selvkloge Mand var ogsaa tilstede. Det er yderst ubehageligt at experimentere i et saadant Selskab, hvor Enhver vil have sine Fingre eller i det mindste sin Stemme i med, og jeg er vis paa, at intet Forsøg vilde være lykket mig, dersom jeg havde valgt ganske nye, som jeg selv ei før havde gjort. Da jeg forlod Herz, gik jeg til et Aftenselskab, hvortil min Ven Weit havde indbudet mig. Jeg fandt der en vis Møller, som har skrevet noget mod Fichtes „Geschlossener Handelsstaat" i Genz’s Journal, en vis von Rettel, m. Fl. Vi begyndte med at drikke Thee og tale om Philosophi. Rettel, som troede at forstaae Fichtes Philosophi, fandt strax s. 39 en Modstander i mig. Af en vis Modsigelses-Aand, af Had til al dristig Paastaaenhed over delikate Materier, især af Folk, som jeg ei tiltroer megen Kundskab, og endeligen af Lyst til at føle godt Folk paa Tænderne disputerer jeg gjerne over philosophiske Materier. Denne Modstander bragte jeg snart i Knibe og nødte ham næsten til at overgive sig paa Naade og Unaade. Da vi kom til Bords, talte vi om Galls System, og nu blev Interessen langt mere almindelig levende. Uagtet jeg forsikkrede, at jeg ikke forstod at beføle Folks Hoveder à la Gall, nødte man mig dog næsten til ae sigt Noget om hver, som var tilstede. Jeg holdt mig derved til Hukommelsen og sagde en Deel, som traf temmelig rigtigt ind. Til Slutningen blev der sunget en Mængde slette Studenterviser til en slet Viin. Intet er mig afskyeligere ved et Drikkeselskab end slette Viser og Mangel paa Underholdning af en høiere Stemning. Naar et Drikkelag ikke skal være mig en Væmmelighed, maa det være mig en sand Høitid, hvor jeg mellem dannede Mennesker, ved en moderat Mængde stærke Drikke, erholder et høiere Sving, hvorved min Sjæl aabnes mere for Glæder, men ligeledes for høiere Følelser af enhver Art. I Begyndelsen muntre Viser og siden alvorlige, som Schillers Hymne til Glæden, det er det, som jeg ønsker. Et Par enfoldige Patroner var det egentligt, som forstyrrede hele Selskabets Liv. Dette følte ikke alene jeg, men Flere.

Da vi skiltes ad, trykte Møller min Haand og bad mig besøge sig; thi her, sagde han, havde han ikke kunnet tale med mig, som han ønskede. Vi skiltes først ad Kl. 2.

Den 17de var jeg med Gjerlev i kathvlsk Kirke, en af de skjønneste Bygninger, jeg har seet. Dersom jeg kunde afmale den ligesaa levende med min Pen, som den staaer i min Indbildningskraft, skulde Du strax faae den at see; men da dette s. 40 ikke er Tilfældet, maa Du desværre nøies med at høre, at den gjorde et meget behageligt Indtryk paa mig, saavel ved sit Indvortes som Udvortes, hvilket sidste allerede før var faldet mig i Øinene, da den ligger i Nærheden af det skjønne Operahuus og det hæslige Bibliothek. Vi bleve den hele Dag samlede og hospiterede sammen i Schlegels Forelæsninger. Han havde just Timen før læst over Skulpturen og fremviste nu en Büste af Gøthe, sorfærdiget af Kunstneren Tieck, Digterens Broder, for at give et Exempel paa et Mesterstykke i denne Art. Gøthes store Aand har udtrykt sig i alle hans Træk, og af denne Aarsag maatte naturligviis hans Büste, forfærdiget af en duelig Kunstner, vorde et sandt Mesterstykke. Schlegel sagde, at naar han skulde sige noget Dristigt om ham, vilde han sige, at han i sin Ungdom havde lignet Apol, saaledes som de græske Kunstnere have udtrykt hans Ideal, og i sin Alderdom vilde saae Lighed med Homer. Schlegel sagde, at naar hans Modstandere, som havde søgt at nedsætte ham, skulde sætte sig ved Siden af ham, vilde strax deres Udvortes vise deres store Afstand fra ham. Hr. A. W. Schlegel vilde neppe selv være tjent med en saadan Charakterisering efter det Udvortes, i det mindste vilde han tabe meget af den Originalitet, han neppe har Lyst til at opgive sin Fordring paa; thi han ligner overmaade meget Melanchton, efter det Portræt jeg har seet af denne Lærde, og som bekjendt var han vel blandt de Første, som erkjendte den gode Sag, men til selv at opsøge den og selvstændig at forsvare den, havde han dog ikke Aand eller Mod nok. Imidlertid vil jeg aldeles ikke nægte, at dette, for saavidt det er Charakteristik, ogsaa passer sig paa A. W. Schlegel. Mærkværdigt nok er det, at hans dristige og kraftulde Broder Friedrich virkelig har en Deel Lighed med Luther. Schlegels hele Forelæsning vidnede i øvrigt om den grændseløseste s. 41 Partiaand, som yttrede sig deri, at han bestandigen kritiserede de nulevende Kunstneres Arbeider og naturligviis ikke glemte at rose dem, som hørte til hans Venner.

Om Aftenen saae vi med hinanden Figaros Giftermaal, som her er forvandlet til et Syngestykke og i det Hele taget spilles temmeligt slet. Grev Almaviva spilles af en vis Hr. Franz, der ligesaa lidet kan sammenlignes med Rosing, der giver denne Rolle hos os, som en gemeen Dragon kan sammenlignes med en sleben Hofmand. Dommeren blev ikke spillet saa godt, som enten Gjelstrnp eller endog Knudsen giver den hos os. Mdmsell. Eigensaz spillede Pagen temmelig vel. Ligeledes blev Figaro givet taaleligt af Beschort og hans Elskede af Mad. Eunicke ; men hos os synes Rollerne mig endnu at være bedre besatte.

Den 18de. I Opera med Gjerlev. Baudissin havde forskaffet os Billetterne, som uddeles frit. Operaen gives kun i Karnevalstiden, i det egentlige Opcrahuus. Der opføres i denne Tid 2 Operaer hver 5 Gange. Den sidste Gang faaes Billetterne for Betaling til Fordeel for de Fattige. Stykkerne ere altid Italienske. Her udmærkede sig en Mad. Marketti, som sang fortræffeligt. Med Operaen er forbunden Dands, og tilsidst gives en Ballet, der staaer langt under dem, vi dagligen kunne see paa vor Skueplads, en Dom, hvori Flere, som have seet vort Theater, ere enige. Den Plads, vi havde faaet, havde et fornemt Navn, den kaldtes Noblesse-Loge; men vi saae kun slet der, da vi ikke kunde see dybt ind paa Theatret, men derimod saae desbedre mellem Couliserne. Hvem der havde faaet en god Plads i denne Loge, var kommen Kl. 1 eller 2, uagtet Stykket først begyndte Kl. 6.

Om Aftenen var jeg i Redouten med Gjerlev. Dette er en Maskerade, som gives i Operahuset, og hvor man uden Billet kan komme ind, naar man kun har Maske og Domino.

s. 42 Ved denne Leilighed er der nylig her passeret en morsom Begivenhed. Engang blev der uddeelt frit Mad og Drikke. En Maske med blaa Domino kom ved Bordet og nød med udmærket Appetit. Det varede ikke længe, førend samme Maske kom igjen og aad med fornyet Appetit. Da dette Skuespil var gjentaget 3 eller 4 Gange, fulgte man efter denne fortærende Maske og fandt, at den sneg sig ud saa snart som muligt, og at hele Sagen bestod deri, at Kudskene, som vare ved Vognene udenfor, tilsammen havde leiet sig en Domino og en Maske, og at de afvexlende benyttede sig af den, indtil de alle havde faaet deres Appetit tilfredsstillet. Den hele Redoute var yderst kjedsommelig, og jeg vilde hjerteligen have fortrudt denne Udgift, dersom man ikke burde see Alt for at have en Idee derom. Du kan ikke forestille Dig, hvilken Passionsfest det var for Ørene at opholde sig der et Par Timer efter hinanden. Jeg har aldrig hørt Mage til Dissonantser; thi Alle vilde de forstille deres Stemmer, og for at naae dette Maal pebe de Alle saa erbarmeligt, at jeg gjerne havde ønsket mig døv.

Den 20de besøgte jeg Fichte med Gjerlev. Om Aftenen saae jeg i Selskab med ham Octavia, en Tragedie af Koebue. Mad, Meyer og Mad. Unzelmann spille deri overmaade skjønt; Iffland, som havde Antonius’s Rolle, var for gammel derfor og spilte den maaskee derfor uden Held.

Den 28de, Kronprindsens Fødselsdag, var jeg indbuden til Middag hos Selby, tilligemed Darbes. Jeg finder, at Selby vinder ved at kjendes nærmere, og det fortryder mig, at jeg ikke hidtil mere har søgt hans Omgang. Efter Maaltidet, som først endtes efter Kl. 5, gik jeg i Akademiets Forsamling, som i Aften var offentlig, og saae der Klaproth anstille galvaniske Forsøg.

s. 43 Den 29de var jeg i Anledning af Kongens Fødselsdag til Middag hos Baudissin, hvor adskillige Andre, mest Halvdanske, f. Ex. Holstenere, Tydskere i dansk Tjeneste, osv. vare tilstede. Selskabet var stivt og uinteressant. Samtalen gik fornemmelig ud paa Hofforfremmelser, Familieforbindelser o. desl. — Da Selskabet var forbi, gik jeg til Fichte, for at tegne mig til hans Forelæsninger. Han havde anslaaet Betalingen derfor til ikke mindre end 4 Friedrichsd’or, næsten 22 Rd., og uagtet det faldt mig tungt at udgive saa meget til en Ting, som jeg just ikke havde bragt i mit Overslag, vilde jeg dog ikke forsømme den skjønne Leilighed til at lære dette store Genies System at kjende. Jeg traf ham ikke hjemme, men kom til at tale med hans Kone, som sagde mig, at hendes Mand vilde ikke, at jeg skulde betale mere end 2 Friedrichsd’or; han fandt det ubilligt at tage den fastsatte Sum af den virkelige Studerende; men han havde bestemt Prisen saa høi for de Berliner Dilettanter.

Den 1ste Februar. Jeg hørte i Dag første Gang Fichtes Forelæsninger Det sjeldne Talent, han besidder til at foredrage sine Tanker, gjør hans Forelæsninger dobbelt interessante, og om jeg end aldrig lærte Andet af ham end nogle af de Kunstgreb, hvorved han saa godt veed at spænde og vedligeholde Tilhørernes Opmærksomhed og opvække de Forestillinger hos dem, som ikke saa ligefrem kunne udtrykkes ved Ord, saa var jeg allerede belønnet for den Tid, jeg anvender derpaa.