Danmarks Breve

Berlin . Den 29de November anvendte ...

s. 26 Berlin.

Den 29de November anvendte jeg Formiddagen til at studere. Om Eftermiddagen havde jeg Besøg af Dr Weit, der ligeledes opholder sig her for Chemiens Skyld. Aftenen tilbragte jeg hos Herz, i et meget talrigt Selskab. Jeg traf der mange af mine Bekjendte, Darbes, Kohlrausch, Salm, Bahr m. Fl. Desuden lærte jeg der at kjende Pastor Jenisch, s. 27 som besidder en stor Mængde Sprogkundskaber, en Dr. Detmolbt, som underholdt sig længe med mig over det Nyeste af Physik og Philosophi, en ung Hamburger Julius, som besidder ret gode Liebhaberkundskaber i Physiken o. s. v. Dette Selskab, som kaldes „Kränzchen“, samles afvexlende hos flere Familier og fornøier sig blot ved Samtale, Sang, Musik og deslige. Madame Herz synger i flere Sprog og har uden Tvivl megen Færdighed i Musiken; thi hun hjalp Detmoldt, som accompagnerede hende paa Klaveret og ikke ret kunde komme fort, bestandigen tilrette.

Den 30te var jeg hos Darbes, Rose og Bendavid, med hvilken sidste jeg havde en lang Samtale over den tydske Literatur. Han fortalte mig mange interessante Anekdoter derover, iblandt Andet en om Plattner, der, som bekjendt, besidder meget Talent for det offentlige Foredrag, men endnu mere Forfængelighed. En ligesaa forfængelig og talentfuld Lærd, Herr von Sonnenfels, hørte engang en Forelæsning af ham, hvormed han var saa tilfreds, at han ved sin Bortgang sagde til Nogen: Plattner læser næsten ligesaa godt som jeg. Dette fik Plattner siden at høre og svarede: „Den Nar, han bilder sig ind, at læse næsten ligesaa „godt som jeg““. Maaden, hvorpaa Kants Skrifter først bleve bedømte i Allgemeine Literatur-Zeitung, er ligeledes mærkværdig. Man havde overdraget Bedømmelsen til en Recensent, som plagede sig meget for at forstaae Kants Bog, men forgjæves. Da han just fik Besøg af Garve, spurgte han ham, hvad han skulde gjøre dermed, og bad ham tage den med sig for at see, hvad han kunde bringe ud deraf. Garve læste noget deri og svarede, at det var et vigtigt Værk, at han endnu ei forstod det ret, men at han læste med Pennen i Haanden for at mærke sig de Steder, hvorover han nærmere maatte tænke, og at det vilde vare s. 28 længe, inden han kunde være istand til at skrive en Bedømmelse derover. Imidlertid skyndte Schulz i Königsberg paa Literatur-Zeitungens Udgivere og sagde, at det var en Skam, at de i 1½ Aar ikke havde bragt nogen Recension over et saa vigtigt Værk. Nu skyndte man atter paa Garve, som svarede dem, at han ikke kunde levere noget saasnart endnu, men sendte dem imidlertid 18 Ark, han havde skrevet derover til sin egen Underviisning; dersom disse kunde lette dem Arbeidet, skulde det være ham kjært. Hermed vare de ret fornøiede. Uden at læse Kant nøiere, samlede de derpaa de mærkeligste af Garves Anmærkninger, forbandt dem til et Hele og gjorde deraf en Bedømmelse, der naturligvis blev saa slet, at de siden næsten have maattet gjøre Afbigt derfor. Om Eftermiddagen var jeg paa Bibliotheket, hvor jeg som sædvanligt fandt et Par Kustoder, men ingen Bibliothekar; jeg gaaer derfor selv ind og tager, hvad jeg finder for godt, og gjerne kunde jeg, naar jeg vilde, bringe hele Bibliotheket ud af sin Orden, at sige hvis den har nogen; thi det veed jeg ikke saa ganske vist endnu.

Den 2den Dec. besøgte jeg Dr. Weit, som jeg mere og mere sætter Priis paa. Han besidder et godt Hoved og mange Kundskaber. Hos Klaproth var jeg derpaa, for at see et stort galvanisk Batteri, som han just havde oprettet i disse Dage; men til min Fortræd var det allerede taget fra hinanden igjen. Dog lovede K. at lade mig vide, naar det atter blev bygget op. Imidlertid har jeg heller Intet tabt derved, undtagen min Nysgjerrigheds Tilfredsstillelse, da Hermbstädt vil oprette et af samme Størrelse, hvormed jeg oven i Kjøbet har Leilighed til selv at experimentere.

3die Dec. I Dag har jeg begyndt at arbeide i Hermbstädts Laboratorium. Han har overdraget mig at undersøge 5 forskjellige Alunsorter, som Fabrik-Direktionen havde tilsendt s. 29 ham, for at erfare Hans Mening derover. Jeg ønsker iøvrigt Hermbstädt det samme, som Meitners Alcibiades ønskede Phidias, at han nemlig maatte vorde den ørkesløseste Mand i Byen, for dog engang at kunne sysselsætte sig med mig; thi al den Tillid og alt det Venskab, han viser mig, kan blot være paa Professor Mantheys Ord, da han endnu ikke har havt nogen Times videnskabelig Samtale med mig.

Den 4de var jeg ligeledes i Hermbstädts Laboratorium, hvor jeg nu herefter venter at tilbringe min meste Tid. I min Fraværelse havde Dr. Fliet besøgt mig, for at tale med mig. Jeg gik derfor til ham og hørte af ham, at han havde en Patient, som han vilde behandle med dyrisk Magnetisme. Darbes, han og jeg skulle bestandigt være tilstede derved. Darbes, fordi han kjender Haandgrebene bedst, jeg, for at angive de physiske Forsøg, man kunde anstille, for at komme nærmere efter denne Tings Natur, og Fliet skal gjøre Operationen, som jeg af flere gode Grunde ei har Lyst til at give mig af med. Iøvrigt drive vi det Hele meget hemmeligt, fordi Sagen, ved Markskrigeri, er kommen i ondt Rygte og altsaa hos ilde Underrettede kunde skade os.