Danmarks Breve

Cassel den 31te August . Da jeg besa...

s. 20 Casselden 31te August.

Da jeg besaae Musæet, faldt især de physiske Instrumenter mig i Øinene. Jeg saae vel, at de vare gamle og nu ikke meget mere brugbare; men for Videnskabens Historie vare be derimod vigtige. Jeg forskaffede mig derfor, ved Professor Schaub, Tilladelse at besee disse Apparater, paa en Tid, naar der ellers Ingen kom.

Den 2den September tiltraadte jeg Reisen i Selskab med s. 21 Dr. Hunold fra Cassel. Han fortalte mig sin Biographi, hvorledes han som Soldaterdreng gik med sin Fader til Amerika, i sit 13de Aar, paa Skibet gjorde Bekjendtskab med en ung Chirurg, lærte af ham noget Chirurgi, fortsatte dette Studium i Amerika, kom tilbage til Europa som Compagnichirurg, studerede til Doktorgraden, fik denne og giftede sig med en Søster af den berømte Dr. Faust, som har skrevet Sundhedskatechismus. Blandt det mærkværdigste var den Ædelmodighed, hvormed Faust havde understøttet ham i hans Studeringer, førend de kom i nærmere Forbindelse, og den Haardhed, hvormed Landgreven af Hessen-Cassel havde nægtet ham hans Afsked, saa at han havde været nødt til at være Compagnichirurg endnu to Aar, efter at han var bleven Doktor. Kl. 2 kom vi til Gøttingen, hvor vi spiste til Middag og traf Dr. Faust, for hvis Skyld Hunold var reist derhen. Jeg besøgte i Selskab med disse Blumenbach. Om Aftenen traf jeg en Holstener, Schmith, som talte Dansk, og denne førte mig til 3 Landsmænd, Clausewi, Johansen og Wilkens.

4de. Det Første man spørger om overalt, er Galvanisme. Da man overalt er nysgjerrig efter at see det Batteri af Glasrør, som jeg har opfundet, har jeg her ladet gjøre et ganske lidet af fire Glasrør (i Kjøbenhavn brugte jeg 30) og agter at føre dette med mig.

5te. Gmelin og Blumenbach besøgte mig i Selskab med Flere, for at see mit galvaniske Batteri. Uagtet det ikke er meget over 1/10 af det, jeg havde i Kjøbenhavn, virker det dog stærkt, fordi jeg har anbragt adskillige Smaaforbedringer derved.

Jeg gjør ved mit galvaniske Apparat mange ganske interessante Bekjendtskaber, blandt Andre var idag, den 7de, Professor Arnemann hos mig og gjorde mit Bekjendtskab af denne Aarsag. Ligeledes havde jeg Besøg af Kohlrausch og en s. 22 Dr. Heyer, som giver mig Adresse til den berømte Ritter, med hvem han har studeret. Jeg har i Dag igjen besøgt Gmelin og seet den ikke meget betydelige botaniske Have, som her er. Uagtet mit Batteri skaffer mig adskillige behagelige Timer, finder jeg dog, at jeg taber altfor megen Tid ved det, da jeg ikke kan bare mig for at arbeide med det, naar Ingen er tilstede, hvorved jeg vel har gjort adskillige interessante nye Bemærkninger, men let kunde opholdes altfor længe i min Reise. Af denne Aarsag har jeg i Dag laant Gmelin det, da han ønsker det som Model for et, han vil lade gjøre.

Den 8de besøgte jeg en ung Mand, ved Navn Hausmann, hos hvem jeg saae adskillige interessante Mineralier. I Eftermiddag var jeg, efter Aftale, hos Gmelin for at gjøre galvaniske Forsøg.

Den 9be viste Blumenbach mig sin Samling af Hovedskaller af alle Nationer. Han besidder ikke mindre end 104 saadanne. som ere samlede fra alle Verdens Kanter. Efter de Oplysninger den lærde Besidder har givet derom, kan man see og føle paa Figuren af enhver Pandeskal, af hvilken Menneskerace, ja vel af hvilken Nation den er. Han besidder ordentlige Vidnesbyrd over ethvert af disse Hoveder, hvorfra de ere komne. Saaledes saae jeg og et Par fra Danmark over 2 Grønlænderhoveder. Der gives neppe en Lærd, som faaer saa mange Foræringer af slige Sager som han. Jeg saae et Posedyr hos ham, som var sendt ham fra Amerika. Den rige Lærde, Banks i England, har sendt ham adskillige Hoveder fra Amerika og Sydsøøerne, og derpaa anvendt saa mange Omkostninger , at man kunde sige, at han havde veiet dem op med Sølv. Han førte mig tilligemed en Pastor Koch fra Magdeborg og en Advokat i Universitetets Musæum. Det Interessanteste deri var Sydsøøernes Beboeres Klæder, Værktøierne, s. 23 hvormed de forfærdige disse uden at væve, Vaaben o. s. v. — Blandt flere interessante Gjenstande maa jeg endnu udmærke en Mumie, som den danske Regjering havde foræret til Gøttingen. Blumenbach havde nemlig undersøgt nogle Stykker af en Mumie og beskrevet denne Undersøgelse tilligemed de Følger, som deraf kunde drages, men havde tillige beklaget, at han ei havde een at gjøre Forsøg med. Kort derpaa fik de Gøttinger Lærde et Brev fra den danske Regjering (det var i Guldbergs Tid), at man vilde forære det Gøttingske Musæum en Mumie til Undersøgelse. Blumenbach, som ikke ganske vilde spolere denne skjønne Mumie, skar den op fra Ryggen og undersøgte den saaledes. Siden lagde han den paa Ryggen igjen, saa at man ikke seer, hvor den har været opskaaren. Fra Blumenbach gik jeg med Koch og Advokaten til den bekjendte Botaniker Hoffmann. — Om Eftermiddagen var jeg hos Gmelin.

10de. I Dag var jeg hos Gmelin og tog Afsked med ham; Blumenbach forekom mig og besøgte mig, med et Brev til Voigt i Jena. For at give en Idee om Forskjellen mellem Blumenbach og Gmelin, vil jeg blot fortælle om Afskeden. Da jeg aflagde Gmelin min Afskedskompliment, tilbød jeg ham min Tjeneste, naar jeg kom til Kjøbenhavn, f. Ex. med at skaffe norske Mineralier etc.; Gmelin bukkede, takkede ærbødigst og tilbød ingen Gjentjeneste. Førend jeg endnu fik Leilighed til at gjøre Blumenbach noget Tilbud, tog han mig i Haanden og bad mig at henvende mig til ham, naar jeg behøvede nogen Tjeneste i Gøttingen.

Jeg besaae i Eftermiddag Egnen om Gøttingen med Johansen og Clausewi. Den Første havde givet mig et Blad af sin Stambog til at skrive i. Da mine Vers, i det mindste s. 24 for Forfatterens Skyld, pleie at vinde eders Bifald, vil jeg hensætte det her:

Jeg gjennemvandred’ Dale, hvor mit Øie
saae Frugtbarhed gaae Haand i Haand med Flid,
hvor glade Brødre endte Aarets Møie,
med at indhøste Frugt af gavnlig Id.
Jeg glædtes med, men strax sig Øiet hæved’,
for at opsøge Spor af Danmarks Kyst,
og danske Brødre for mit Minde svæved’,
og Veemod blandte sig i al min Lyst.
Jeg saae fra Bjerge, dem tit Skyer kronte,
Naturen sine Skatte folde ud,
jeg var i Lunde, som af Almagts Lov gjentonte,
og hævede den hele Sjæl til Gud.
Jeg saae, hvad Kunstnerhaand, som Muser ledte,
fremkaldte skabende af Intets Skjød,
jeg Vise saae, hvis Fakler Mørket spredte,
Naturen over sine Fjed udgød.
Dog bankede uroligt dette Hjerte;
thi langt det var fra hver en Vennebarm,
hvor i det kunstfri Sprog, det ene lærte,
det kunde tolke al sin Fryd og Harm.
Men her, ved Leinens Bred, mig Lykken smiilte;
jeg fandt tre Danske, Ynglinger som jeg,
med aabne Arme de imod mig iilte,
skjøndt de paa Fædrekyst mig skued ei.
Thi varmt for Danmark slog blandt dem hvert Hjerte,
og Kundskab havde dannet hver en Aand.
Tak Ven, at jeg blandt dem Dig kjende lærte,
modtag, paa danske Viis, min Broderhaand.

Den 18de reiste jeg kil Weimar og gik strax om Eftermiddagen til Ritter, som boer i Oberweimar, en Landsby, omtrent ¼ Mil derfra. Denne Mand har gjort store Opdagelser, hvoraf kun faa ere ret bekjendte. En Deel af hans s. 25 Opdagelser have Andre bekjendtgjort som deres egne, og derfor er han meget tilbageholdende. Det lykkedes mig først efter nogen Samtale at sætte mig paa en mere fortrolig Fod med ham. Jeg blev hos ham til Kl. 8, da han ledsagede mig paa Veien næsten hjem.

Den 19de var jeg hos ham hele Dagen og spiste med ham hos Byens Præst, en meget munter Mand, hvis Spøg undertiden var meget fri. Han bad mig, at jeg for Guds Skyld ikke maatte troe, at de andre Præster der i Egnen vare saa ryggesløse som han, og jeg forsikkrede ham, at jeg rigtig skulde indføre dette til hans Kollegers Fordeel i min Reisebeskrivelse. Ritter viste mig i Dag sine mærkværdigste Forsøg.

20de. Om Formiddagen blev jeg hjemme for at anstille Forsøg over en Gjenstand, hvorom jeg var kommen i Strid med Ritter. Om Eftermiddagen besøgte jeg ham og gjorde en lang Spadseretour med ham. Ved denne Leilighed udviklede han for mig alle de nye Ideer, som han i sin Tid vil bekjendtgjøre. Jeg fandt saa meget Genirigt og Skjønt deri, at jeg maa regne denne Eftermiddag for den skjønneste paa min Reise. Han bad mig komme i Morgen igjen.

Den 21de hos Ritter hele Dagen; vi spiste atter hos den muntre Præst. Om Aftenen fulgtes vi sammen i Komedie, for at see Madame Unzelmann, som spillede Maria Stuart i Schillers bekjendte Stykke af samme Navn. Man klappede glubsk for hende; men mig behagede hun ikke, og det glædede mig at høre samme Dom af adskillige Kjendere. Stykket blev overhovedet spillet slet, og selv Maskinmesteren ved Theatret gjorde ikke sin Pligt, saa at adskillige Forandringer gik temmeligt plumt for sig.

Jeg har indgaaet et meget nøie Venskab med Ritter og s. 26 haaber deraf at høste megen Fornøielse og Nytte. Hvad jeg skriver over Galvanismus, vil han optage i sine Skrifter, som nu ere af den Vigtighed, at enhver Chemist og Physiker maa læse dem. Alt, hvad han skriver, vil han tilsende mig, imod at jeg igjen tilsender ham mine Arbeider. Inden jeg reiste, maatte jeg love ham at komme endnu engang til Weimar, hvilket let lader sig gjøre, da Jena kun er 2 Miil derfra. Ved min Afreise forærede jeg ham til Erindring en Bog, jeg havde med mig, og som han havde ønsket at eie. Han lovede at sende mig en af sine Bøger, som han snart ventede fra Boghandleren.

Den 22de om Morgenen tidlig, egentlig skulde det have været om Aftenen før Kl. 10, gik jeg med Posten til Jena. Jeg kunde ikke strax faae et ordentligt Kammer, men maatte tage til Takke med at være hos en Russer, med hvem jeg havde reist. Dog varede det ikke længere end til om Aftenen, da jeg havde erklæret, at jeg vilde have et Kammer for mig selv. Jeg besøgte Mechanikus Voigt og Dr. Friedrich Schlegel. Denne talte om sin Fætter, Professor Schlegel i Kjøbenhavn. Han vidste, at han havde skrevet mod Fichte, og fortalte, at han havde havt i Sinde at lade sig det oversætte for at skrive derimod. Jeg fortalte ham, at min Broder allerede havde igjendrevet ham tilstrækkeligen.