Danmarks Breve

Udtog af Breve fra en Reise, I Somme...

s. 15 Udtog af Breve fra en Reise, *)
skrevne i Dagbogsform til Slægt og Venner i Hjemmet.
Hamelnden 15de August 1801.

Den 14de tilbragte jeg næsten heel paa Veien fra Hannover hertil, uagtet det kun var 5 Mile; men Veien er meget ujævn s. 16 og Vognene saa slette, at man maa være Foermændene meget forbundne, naar de ville kjøre brav langsomt. En af Reiseselskabet fandt denne Gang for godt at opmuntre Kudsken til at kjøre stærkt, hvoraf Følgen blev, at en Mand, som var med, og hvis Helbred ikke var den bedste, fik Blodspytning.

I Dag har jeg besøgt den meget berømte Chemist Westrumb, Apotheker og Oberbergkommissair, til hvem jeg havde en Adresse fra Professor Manthey. Jeg nød hos ham en særdeles venskabelig Modtagelse og blev ledsaget af ham til en Bomuldsfabrik, hvor jeg saae Spindeanstalterne, hvorom Du maaskee har hørt tale, ved Hjælp af hvilke man kan spinde overmaade mange Traade paa een Gang. Jeg saae ligeledes en Maskine, hvor Ulden blev kartet og lagt i Tøier til at spindes. Et Farveri hører dertil, hvori Alt drives med Maskiner, som Weserfloden, der løber forbi Hameln, sætter i Bevægelse.

Den 16de var jeg om Formiddagen med Westrumb paa den til Bomuldssabriken hørende Bleg. Om Middagen spiste jeg hos ham, i Selskab med hans Familie.

Den 18de skulde jeg reise bort med Posten; men W. havde lovet at vise mig nogle Forsøg, og derfor besluttede jeg at sende mit Tøi med Posten og selv gaae om Eftermiddagen de 2 Mile fra Hameln til Pyrmont. Om Middagen spiste jeg atter hos W., efter at jeg havde seet hans Forsøg, hvoriblandt var hans Maade at opdage hvormegen Luft et Sundbrøndsvand indeholder; herved var vel egentlig intet Nyt; men den Simplicitet, Orden og Nøjagtighed, hvormed han udførte Alt, var dog værd at see. W. fulgte med mig et godt Stykke af Veien, noget over en halv Miil.

s. 17 Jeg maa nu dog give en liden Beskrivelse over den Mand, hos hvem jeg nød saa mange behagelige Timer. En høi Grad af Virksomhed udmærker ham og har udmærket ham hans hele Levetid. Opdraget til Apotheker efter det gamle Tilsnit, det er med andre Ord temmelig slet, arbeidede han sig frem, saaledes at han nu, foruden sin chemiske Duelighed, besidder de fleste Kundskaber, som den Lærde er i Besiddelse af. Han fortalte mig, at han havde lært Latin blot for at kunne anføre Bergmanns Skrifter efter den latinske Udgave og ikke efter den tydske Oversættelse. Han sagde, at han skyldte en Plante sin Lykke. Han kom nemlig til Dr. Marcard, som nu er blandt de fornemste Læger ved Pyrmont, for at spørge ham om Kompositionen til en Recept, han havde sendt paa Apotheket; denne Læge havde faaet fat paa en Plante, han ikke kjendte, og spurgte W., om han ikke kjendte den, og da han strax nævnte ham Navnet, blev han derved opmærksom paa ham og overdrog ham chemisk at undersøge Pyrmontervandet, hvilket gav ham Anledning til at studere Bergmanns latinske Skrifter og iøvrigt lagde Grunden til hans tilkommende Lykke. W. har megen Levemaade eller er rettere sagt galant, en Sag, der altid sætter mig i Forlegenhed, da jeg ikke veed at gjengjælde alle disse fine Udtryk, som dog ingen Betydning have; imidlertid hænger der dog lidt efter lidt mere ved, saa at jeg tilsidst og kan gjøre Tingen taalelig med, uagtet jeg finder de fleste Artigheder latterlige eller slaviske, en Aarsag, blandt flere, hvorfor jeg altid bliver tvungen, hvor jeg skulde være høflig. En god Patriot er W.; han er for nærværende Tid yderst forbittret paa Preusserne, som have besat det Hannoverske, og paa den nordiske Konvention, som gav Anledning dertil. For Staden, hvori han boer, og for Verden i Almindelighed er han en særdeles vigtig Mand, formedelst den Kundskab og Færdighed, hvormed han s. 18 anvender Chemien til Haandværkers, Fabrikers og Haandteringers Nytte. I Bryggerier. Brændeviinsbrænderier, Blegerier, Farverier osv. har han gjort betydelige Opdagelser, iblandt Andet har han nyligen opdaget, hvorledes man kan gjøre den Lud, som er brugt til at byge med, reen igjen, saa at man kan benytte sig af een og samme Lud, saa ofte.som det skal være, og derved spare betydelige Summer, som ellers aarlig maae udgives for Asken til et Blegeri. Han havde endog den Godhed at sige mig, hvorledes dette lader sig gjøre, dog har jeg maattet love ham, ikke at lade Nogen Maaden vide, førend han har ladet trykke derom, da han for nærværende Tid staaex i Begreb med at gjøre en Deel Forbedringer ved et overordentligt stort Blegeri i Bielefeldt, hvorfor han, efter Rygtet, skal have 20,000 Rd., naar det Alt er lykket. Hvormeget han skulde have, sagde han mig ikke selv, men beklagede sig kun over, at man ikke holdt ham Ord i Adskilligt, som var ham lovet, og at han derfor ikke vilde lade dem vide den hele Sammenhæng af hans Opdagelser, førend de havde betalt ham. Han havde havt mange Hindringer i Bielefeldt for Udførelsen af sine Planer. Blandt andet havde Arbeiderne, som ere katholske, ved Ed forbundet sig indbyrdes til ikke at ville arbeide efter hans Methode, og herpaa havde be tillige nydt Sakramentet. Han havde dog nu bragt det saa vidt, at en Munk havde løst dem fra deres Ed, og at de atter derpaa havde nydt Sakramentet. W. lader sig sine Opdagelser, som kunne anvendes til at fortjene Penge, vel betale, inden han bekjendtgjør dem, og heri holder jeg med ham, saa meget jeg end hader denne Fremgangsmaade, saasnart den anvendes i det egentlig Videnskabelige eller i Lægekunsten. W. er derfor uden Tvivl en rig Mand og vil med Tiden blive det endnu mere. W.s egentlig svage Side er hans Ærgjerrighed, og jeg mærkede ved forskjellige s. 19 Leiligheder, at han ikke godt kunne glemme, naar Nogen ikke havde ladet ham vederfare den tilbørlige Berømmelse for hans Opdagelser. En af de Aarsager, som bevirkede mig hans Venskab, og at han meddeelte mig adskillige Kundskaber, som han ellers holder hemmelige, mærkede jeg tydeligen, var en Overeensstemmelse med ham i nogle Meninger, og at nogle Opdagelser, som jeg har gjort med Galvanismen, tale for hans eller idetmindste for en Deel mod hans Modstanderes Hypotheser. Han meddeelte mig ogsaa skriftlig nogle Forsøg, som han bad mig omtale, naar jeg om denne Materie atter skrev Noget. Herved maa jeg imidlertid bruge Forsigtighed, at jeg ikke skal komme i Fjendskab med Chemisterne i Berlin, som ikke ret vel lide ham. Ved min Afreise gav han mig henimod 30 Adresser til andre berømte Mænd.

2

Om Aftenen den 18de kom jeg til Pyrmont og kunde derfor ikke førend den 19de aflægge Besøg. Jeg gik først til Livmcdicus Marcard, til hvem jeg havde Adresse fra Prof. Manthey; men han viste mig saa aldeles ingen Tjeneste, at jeg ordentlig undsaae mig ved, at jeg var gaaet til ham, og saaledes skal han behandle Alle, som anbefales ham. Han tilbød mig vel at gjøre mig bekjendt med Apotheker Krüger; men til ham havde jeg ligeledes Adresse og fandt bedre Modtagelse. K. fulgte med mig overalt, hvor der var Noget, som var værd for mig at see. Om Formiddagen besaae jeg to Naturmærkværdigheder, nemlig Dunsthulen, som bestandig er opfyldt med en Luft, hvori Ingen kan leve; dog indeholder den ikke altid lige meget; undertiden er den saa fuld, at man ikke kan holde det ud paa det øverste Trin, undertiden kan man gaae lige ned i den, ja, den Dag da jeg var der, maatte jeg lægge mig ned, for blot ved Hjælp af Næsen at opdage lidet deraf. Det er ikke raadeligt at gaae alene derhen, da man, ved at gaae for s. 20 vidt, let kan falde i Besvimelse og strax derpaa vorde qvalt. Man havde og nyligen fundet en Død paa det andet Trappetrin derved. En anden Mærkværdighed ved Pyrmont er Jordfaldene. For omtrent 2 Aar siden faldt med et stort Brag, som af et Kanonskud, et Stykke af Jordens Overflade ned i underjordiske Huler, som strax fyldte sig med Vand. Siden den Tid har det samme tildraget sig paa flere Steder, eengang midt om Dagen, hvorved en Bonde, som gik med sin Ploug, nær var bleven opslugt. Disse Huler ere omtrent ½ Miil fra Pyrmont, og man har ikke fundet, at Kilderne der have lidt noget derved. — Om Eftermiddagen besaae jeg Salonen ved Pyrmont.

2*

Den 22de lod jeg mig og mine Sager indskrive paa Posten og gik til Høxter. Veien fra Pyrmont til Høxter er afskyelig, og om Vinteren skal det være ganske almindeligt, at Vognen vælter 2 à 3 Gange derpaa. For nu at nyde godt af Veien og ikke plages, gik jeg hellere, endskjøndt Veien er 6 Timers Gang eller noget over 3 Miil. Man maa tilbringe saa lang Tid paa Veien, fordi den er meget bjergig, og den hyppige Opstigen ad steile og steenfulde Stier udmatter meget.