Danmarks Breve

Søndagen den 13de September . Jeg va...

s. 574 Søndagen den 13de September.

Jeg var i een af Byens Kirker med Mr. Jones. Sangen blev godt ledet af nogle stærke og øvede Stemmer; iøvrigt var Gudstjenesten yderst formalistisk, lang og trættende. Her blev læst en stor Mængde foreskrevne Bønner, som vist fyldte mere end een Time. De bare Præget af de mørkeste Tider. Der var mere jødisk end christelig Aand i dem. I een af dem bades der. at Gud vilde slaae deres Fjender og lade dem, de Bedende eller dog de Bedendes Nation, træde i deres Fjenders Blod. Ved hver Bøn maatte man bukke sig ned og holde Hænderne for Øinene; ved hver Sang, hvormed Oplæsningerne afbrødes, maatte man staae. Der blev læst Steder op af Propheterne og af det nye Testamente, som alle vare langt fra at have nogen moralsk Betydning. Først hørte jeg en prophetisk Trudsel mod Jøderne, derpaa Historien om Johannes den Døbers Henrettelse, s. 575 derpaa Historien om Bespiisningen af 3000 Mænd, derpaa om Christi Gang paa Vandet o. s. v. Hele Troesbekjendelsen (den apostoliske oplæstes, mindes jeg ret, to Gange) og Fadervor læstes endnu oftere end hos os, men stak skrækkeligt af mod alle de lange Bønner, som Christus var saa lidet Ven af. Det er mig ubegribeligt, hvorledes Nogen, som har raadsørt sig med Christus, ved hans Taler og Gjerninger, kan troe, at der er nogen christelig Aand i al denne Bogstavtjeneste. Mærkeligt nok er det dog, at Folk drive dette med megen tilsyneladende Andagt. Prædikenen var ikke betydelig. Den handlede om de Ord: „Fordi jeg taler Sandhed, ville I ikke troe mig". Præsten dreiede dette saaledes, at han fik ud, at man havde en særegen Tilbøielighed til at forkaste de kirkelige Sandheder. Han spillede den engelske Kirkes Martyrer ud som store Trumfer, uden at ville tænke paa, at selv i hine blodige Neligionsstridigheder Mænd af meget ulige Bekjendelser beseglede deres Mening med deres Blod.

Om Middagen Selskab her hos Mr. Jones. Blandt Flere var her Murchison, Wheatstone, Boghandleren Murray. Selskabet var meget livligt, og jeg troer, at Alle følte sig tilfredsstillede ved det. Jeg gjorde nærmere Beskjendtskab med Murray og kan muligen faae ham til Forlægger af mine Afhandlinger og Dialoger. Vare der kun ikke saa mange tilbage at skrive!