Danmarks Breve

Søndagen den 30te August . Vi spiste...

s. 569 Søndagen den 30te August.

Vi spiste Frokost hos Babbage, for derpaa at høre ham forklare sin Regnemaskine. Hans ældre Regnemaskine, som var bestemt til at beregne alle Slags Tavler og dertil anvendte Differentser, saae jeg i dens Nyhed. Den blev dog aldrig fuldt færdig; senere udtænkte han nemlig en gonske ny, langt fuldkomnere. Regjeringen havde understøttet ham i Udførelsen as den første, og dertil var anvendt 17,000 Pund. Han vilde nu. at man skulde lade den første henstaae ufuldendt og understøtte Ham til Udførelsen af den nye. Han erklærede, at s. 570 denne vilde blive saa meget fuldkomnere og simplere, at det var en Overdaadighed at fuldende den gamle. Herpaa har man ikke villet indlade sig. Han har nu i mange Aar arbeidet paa at fuldende Tegningerne af den nye Maskine og har udfundet en egen Notation, til at betegne alle Maskindele saaledes, at man i dette Tegnsprog kan læse Gangen i alle Virkningerne og den samtidige Stilling af alle Dele. Maskinen skal ikke blot beregne Tabeller, men ogsaa opløse alle Slags algebraiske Problemer. Det er i Sandhed beundringsværdigt, hvilken Mængde af Vanskeligheder han har overvundet; men man maa befrygte, at den aldrig bliver færdig. Han forærede hver af os et lille Stykke, henhørende til hans ældre Maskine, til Erindring. Han holdt os hos sig fra Kl. 9¾ til 2 og trættede os dygtigt. Om Middagen spiste vi hos Henderson (Barrister) og traf der Grove, hvis galvaniske Batteri nu er saa almindeligt brugt. Vi hørte ved Bordet hos Henderson en Anekdote, som fortjener at bevares. Da Envier var død, forsøgte Djævelen at faae ham listet ind i Helvede; men alt som man kom Ilden nærmere, fandt Cuvier mere Betænkelighed, og han erklærede tilsidst, trods Djævelens Paastaaelighed, at han ikke vilde. Saa sluger jeg Dig, sagde Djævelen; men nu saae Cuvier haanligt paa ham fra Top til Taa og sagde: Nei, god Karl, Du har Horn i Panden og Hov paa Fødderne, Du kan ikke æde Kjød; og saa maatte Djævelen drive af. Anekdoten er virkelig betydningsfuld, og derfor har jeg opskrevet den. Fornuften sluger Djævelen, Djævelen ikke Fornuften.

II

16