Danmarks Breve

Løverdagen den 22de August Jeg var i...

s. 562 Løverdagen den 22de August

Jeg var i Dag hos Arago. Jeg erfarede ved min Ankomst her, at han var fraværende ved Valgene i Perpignan. Ved sin Hjemkomst var han syg og kom ikke i Mandags i Institutet. Han var dog igaar i de Deputeredes Kammer, hvor man vilde bestride Gyldigheden af hans Valg. Han var meget venlig og meddeelte mig, hvad jeg ikke vidste, at jeg er bleven udnævnt til et af det italienske Selskabs 32 udenlandske Medlemmer. Han meddeelte mig en vigtig Opfindelse i Brøndboringen. Den er gjort af en Arbeidsmand, jeg troer i Egnen af Perpignan, og man har ved den boret mere i 14 Dage, s. 563 end man ved Siden deraf har boret i 7 Maaneder ved sædvanlige Midler. Hovedtanken i Opfindelsen er, at Borstangen er huul og fyldt med Vand. Ved bøielige Rør og en Trykpumpe driver man Vand ind deri, som skyller alt det Gruus og de Smaastene op, som Boringen giver, og driver dem ud over Borehullets Rand. Saavidt jeg mindes, nævnte han den uhyre Størrelse af 10 til 12 Mètres daglig, som boredes paa denne Maade. Han vil paa Mandag meddele Sagen i Institutet. Vi beklagede Begge, at vi denne Gang ikke kunne sees oftere og tale om mangen videnskabelig Gjenstand. Han paastod, at jeg saae yngre ud end sidst, han saae mig, for 23 Aar siden. Dette kan jeg ingenlunde erkjende; men han klagede for sin Deel over sin Helbred i Almindelighed, hvilket dog maaskee kan hidrøre fra hans nærværende Upasselighed. Vi skiltes ad med de inderligste Ønsker om at sees igjen.

Jeg saae derpaa Instrumentsamlingen i Collège de France. Den er smuk og ypperligt holdt. Det sidste skal være Laboratoriekarlens Fortjeneste. Denne har Nøglen til Samlingen, og Præparateuren Silbermann faaer ikke Lov til at komme derind uden denne Karls Nærværelse.

Om Aftenen førte Baron Brockdorff Forchhammer og mig til Kongen. Dronningen, Kongens Søster, Prindsessen af Neapel og nogle flere Damer sadde om et Arbeidsbord, Kongen derimod gik omkring og talte med Folk. Vi traf der Grev Rambuteau, Hertug Decazes, Flourens, Cordier o. fl. F. og jeg bleve paa eengang forestillede for Kongen. Han tog mig for min Broder og talte til mig, om at jeg havde været Præsident for den roeskildske Stænderforsamling. Naturligviis sagde jeg ham, hvorledes Sagen stod; men dette synes dog at have den Virkning, at han strax gav sig til at tale om sit Ophold i Danmark og Norge. Han indstrøede i sin Fortælling nogle s. 564 enkelte danske Ord. Vi bleve derpaa forestillede for Dronningen og de ovennævnte Prindsesser. De spurgte, om hvorlænge vi havde været i Paris, om vi havde været der oftere o. s. v. Vi talte naturligviis om de store Forskjønnelser og Udvidelser, Paris havde faaet, siden vi sidst saae den. Vi talte ogsaa et Par Ord med Hertugen af Angoulême, en ung temmelig høi Mand, med hvem Samtalen omtrent var fom de forrige. Det ligger i Sagens Natur, at saadanne Forestillinger ere temmelig tomme. Det er vel, at vi have kunnet anvende de Dage, som vi for denne Forestillings Skyld have maattet lægge til vort Ophold i Paris, saa nyttigt, at vi ogsaa uden anden Anledning burde opholde os derfor.