Danmarks Breve

St. Germain den 6te August . Efter e...

s. 150 St. Germainden 6te August.

Efter en Gang af 2½ Miil kom vi endnu igaar til dette Sted, der ligger paa en Høi, ved hvis Fod Seinen flyder forbi. Denne Vei og de 3 Timers Spadseretour om Montmorenci, som var gaaet foran, udmattede mig temmelig, da Dagen tillige var varm. Hertil kom den katholske Faste, som vi arme Reisende nødtes til at holde; thi da vi ankom til Argenteuil, en halv Kjøbstad, og begjærede at spise, spurgte Værten os, hvad vi vilde have. Jeg svarede strax: Hvad der er ved Haanden, kun noget Kjødmad. Det er just det, hvormed jeg ikke kan tjene dem, svarede Værten; thi i Dag er det Fastedag, og Intet er slagtet her i Byen. Vi maatte altsaa tage tiltakke med en Pandekage og nogen slet Stokfisk, nedskyllet med Landviin.

Jeg gaaer nu til Marly, for at see den kostbare Maskine, der er bygget under Ludvig den Fjortende for at bringe Vand til Versailles.

s. 151 Paris den 14de. Gaaet med Lehmann om gamle og nye Boulevards. Jeg har ingensinde gjort denne hele Tour før, og det er dog nødvendigt, for ret at indpræge sig Paris.

Den 15de. Fest for Buonapartes Fødselsdag, Concordatets Afslutning og Buonapartes Proklamation til perpetuel Consul. Regjeringens Bygninger vare brillantere illuminerede end ved Revolutionsfesten; men Borgerne havde næsten endnu gjort mindre.

Den 20de. Seet en Deel af Contis Blyantspennefabrik. Han holder sin Fremgangsmaade hemmelig, og det var kun ved en Art Næsviished af Lehmann, at jeg fik en liden Deel deraf at see. Ved nærmere Undersøgelse have vi erfaret omtrent Alt, hvad vi ønskede. Alle Malere ere enige om at erklære denne Fabriks Produktioner for de bedste, de kjende.

Den 21 de— 31te har jeg næsten bestandigt været sysselsat med de Ritterske Forsøg, som jeg skal repetere for Nationalinstitutets Kommission. Jeg har allerede repeteret i disse Dage Hovedforsøget med Biot, Kommissionens Sekretair, og har dermed havt særdeles godt Held.

Nu har jeg dette Arbeide nogenlunde fra Haanden og kan atter begynde at tage fat paa det, som er mit Ophold her væsentligere.

Den 1ste September. I Dag gjorde jeg en ordentlig Reise i Paris, i Selskab med Juskitsraad Frisch og Lehmann, for at see adskillige Fabriker. Den første Fabrik, vi besaae, er bestemt til at udbringe Olie af Oxefødder. Denne Fabrik er mærkværdig ved den nøjagtige Anvendelse, man der gjør af Alt. De bløde Dele af Kofødderne anvendes til deraf at koge Liim; Benene koges, indtil Olien, som er særdeles god, er skilt derfra, derpaa sælges de til Dreierne. Den hornagtige s. 152 Bedækning skilles derfra og sælges til Kammagerne. Saaledes anvendes Alt til Nytte der. Jøvrigt besøgte vi Fourmi, Pauls Fabrik af medicinske Vande, en Tapetserifabrik, en fabrique de poëles oeconomiques, Carons Porcellainfabrik og Oliviers Fajancefabrik. Fourmi forfærdiger for nærværende Tid samme Art af porøse Kar som dem, hvoraf man i saa lang Tid har benyttet sig i Spanien, under Navn af Alcazarras, til at askjøle Vandet. Sagen er upaatvivlelig let og kunde efterlignes hos os, dersom man fandt det Umagen værd. Tidt gjøre vore uglaserede Pottemagervarer samme Tjeneste. Poul har et overmaade skjønt Etablissement tæt ved Tivoli, hvor han ikke alene tillaver sine luftsvangre Vande, men tillige giver Bade af alle mulige Arter. Foruden Badene af kunstige Vande, varme Bade, Dampbade, Dryppeeller Styrtebade, har han endnu en mig forhen ubekjendt Art, nemlig Sprøitebade, hvor man uden saa store Omkostninger altsaa kan nyde Badet af et temmelig kostbart Vand. Poul selv, en meget artig Mand, holder sin Methode at svangre Vandet hemmelig; men jeg er temmelig overbeviist om, at der intet Ubekjendt kan være deri. Forresten kan hans Methode letteligen være bedre end den sædvanlige, hvor Vandet ikke foreløbigen befries fra sin atmosphæriske Luft, ikke behørigen afkjøles, og hvor ingen stærk Kompression finder Sted. Fabr. de papiers peints foreviser kun Magasinet, hvor en Art af Papir, der var overtrukket med i Støv forvandlet Klæde, især udmærkede sig. Det havde ganske Udseende som Klæde. Det var gjennemtrukket af en Materie, som afholder Orme. Man vilde ingen Prøver give, fordi, sagde man, hvo som vilde eftergjøre det, i det Mindste skulde kjøbe et Stykke. Fabrique de poëles oeconomiques var ikke ret i Orden og kun lidet betydelig. Carons Porcellainfabrik udmærker sig ved Smag og s. 153 Skjønhed, saavelsom ved billige Priser. Af Oliviers Fajancefabrik saae vi dennegang kun Magazinet.

Den 2den. Forjøg og Arbeider hjemme.

Den 3die var jeg tilstede ved en Priisuddeling i Nationalinstitutet. Efter Buonapartes Ordre skulle nemlig de Elever fra de fornemste Skoler, som erklæres for de bedste, have en Priis, som overleveres dem i Nærværelse af Nationalinstitutet, nogle Senatorer og andre høie Embedsmænd. Prisen bestaaer i Bøger og en Krands, som paasættes den Belønnede, men som han strax selv aftager og fører med sig. Chaptal som Minister for det Indre, overleverede Prisen, kronede de unge Elever og gav dem Broderkysset. Dette strakte sig ogsaa til et Par unge Piger, som havde vundet Prisen i Musiken. Høitideligheden indledtes ved en Tale af Arnault, Medlem af Institutet. Han skildrede Videnskabernes Fremskridt i Frankrig og fremstillede de Mænd, der havde glimret mest, som Mønstre for de unge Mænd, som nu havde gjort en saa heldig Begyndelse. Talen havde mange glimrende Steder, som erholdt megen Applaus; men han deklamerede eller rettere sagt oplæste den maadeligt. Man saae ogsaa heelt igjennem, at Forfatteren var blot Belletrist, og derfor betragtede han kun eensidigen alle Forfatteres Fortjeneste fra Veltalenhedens Side, hvorfor ogsaa Lavoisier ikke engang blev nævnt. Taleren havde den Fornøielse selv at see en Søn blandt dem, som modtoge Prisen. Efter at denne havde modtaget sin Belønning og erholdt Broderkysset af Præsidenten, steg han op til sin Fader paa Talerstolen og omfavnede ham. Dette gjorde et meget kjendeligt Indtryk paa Faderen, som endnu ikke var færdig med at nævne og fremkalde de andre Elever. Scenen syntes aldeles ikke forberedt, da Sønnen først efter en Opmuntring af Uvedkommende gjorde dette Skridt; det gjorde derfor ogsaa s. 154 stærkt Indtryk paa Alle. Som charaktcristisk maa jeg anføre, at paa Programmet til denne Høitidelighed stod intet Aarstal; men da Taleren oplæste det, sagde han i det 4de Aaraf Buonapartes Consulat, ikke i Republikens 11te Aar. Heller ikke sagde han, at Præmierne vare øste af Nationens Skat; men at de skyldtes den consulariske Munificents. Jeg hørte ogsaa, at Mange af Folket fornøiede sig hjerteligen derover, at Chaptal var klædt som de gamle Hofmænd.

Den 4de anstillede jeg nogle af de Ritterske Forsøg i Nationalinstitutets galvaniske Kommission. Da Ritter ikke endnu har givet noget Detail over sine Forsøg angaaende Jordens elektriske Poler, og Kommissionen især ønskede at anstille Undersøgelser over disse, saa har jeg den 5te, 6te, 7de, 8de og 9de maattet anstille derover Forsøg med Biot og Coulomb og tildeels alene. Ved denne Lejlighed har jeg lært Coulomb, hvis nøiagtige elektriske Forsøg ere bekjendte nok, nærmere at kjende, og ved en Samtale paa en Times Tid, over hans egne Forsøg, lært overmaade meget.

Om Aftenen den 8de fandt en Priisuddeling Sted i école polymatique, hvorved jeg var tilstede. Man saae ret vel, at Alt her var en Efterligning af Priisnddelingen i Institutet. Præfekturens Generalsekretair traadte her istedetfor Ministeren for det Indre og for Taleren. Hans Tale syntes at have kostet ham Umage; men den var yderst mager og var ikke fri for grove historiske Feil. En overmaade stor Mængde Elever fik Præmien, saa at man skulde troe, at Skolen var ret betydelig; men dette er ikke Tilfældet. Man giver af to Aarsager den halve Skole Præmie, deels for at tilfredsstille Forældrene, deels for at bilde Publikum ind, at Skolen er ret stor. Jeg hører, at samme Krigspuds har fundet Sted ved s. 155 den store Konkurents for Præmierne i Nationalinstitutet, hvor man har søgt at give en høi Idee om Opdragelsesvæsenets Gjenoplivning i Frankrig.

Den 9de gjorde jeg uformodentlig Bekjendtskab med M. C. Bruun, som jeg ikke her har villet opsøge. Jeg traf ham paa Gaden med Capitain Rustadt, og da jeg havde talt lidt med ham og hørte, at han nu med megen Flid og Held lægger sig efter Geographien, og fandt, at han i den physiske Geographi har særdeles gode Kundskaber, bad jeg ham besøge mig. Dersom han vil forbedre sine urigtige politiske Ideer, vil han endnu vorde en brugbar Mand.