Danmarks Breve

Fortsættelse af Breve i Dagbogsform....

s. 146 Fortsættelse af Breve i Dagbogsform.

Den 18de besaae jeg med Gjerlew og Lehmann Gobelins-Fabriken. Det er unægteligt et Kunststykke at væve saaledes, at det kan efterligne Maleriet eller dog snarere Broderiet. Lehmann bemærkede meget rigtigt derved, at denne Væven er en Art af Broderi, blandet med Vævning, det er egentlig at brodere Tøiet, medens man væver det. Denne Fabrik indbringer Intet, men er tværtimod ene bestemt til at levere pragtfulde Tapetserier til Regjeringen, deels for at pryde dens egne Sale, deels for at bortskjænkes til andre Nationers Regenter. Man kan letteligen forestille sig, hvor kostbare disse Tapeter maae være, naar man veed, at der arbeides paa eet i 3, 4 à 5 Aar, og en Arbeider faaer 3 à 4 Livres daglig. Hertil kommer endnu, at de, som formedelst Alder og Svaghed, især formedelst svækkede Øine, ikke mere kunne arbeide, underholdes paa Fabrikens Bekostning.

Den 19de. Spiist til Middag hos Görike, i Selskab med Lehmann, Fabricius, Baggesen og Gjerlew. Der var ogsaa en vis Claussen, en født Kieler, men for nærværende Tid russisk Hofraad. Han havde været nogle Aar i Kjøbenhavn for at søge sin Lykke, men uden at finde den. Han var derfor heller ikke Danmark god. Vort Bekjendtskab indledte han med Klager over Kjøbenhavn og med Lov og Priis over Petersborgs Fortrinlighed. Siden gjennemgik han den gamle Bernstorff's Feil, derpaa kom han til Kant, og saaledes kritiserede han hele Europa. Jeg var just hans Nabo og maatte s. 147 altsaa pligtskyldigst gjendrive meget af, hvad han sagde. Da jeg mærkede, at han især glædede sig ved at bagtale Kant, tog jeg fat paa ham fra den Side og bragte ham i dygtig Forlegenhed, som Baggesen endnu forøgede, ved at strøe nogle bittre Sarkasmer derimellem.

Den 23de. Til Middag hos Gesandten med de fleste Landsmænd. Generalmajor Waltersdorf og Lægen Portal vare ogsaa der. Om Aftenen vare alle Landsmændene, Waltersdorf undtagen, samlede hos Lehmann, som paa denne Maade vilde lade Landsmændene tage Assked med Gjerlew, som snart afreiser.

Den 27de. Cuvier har nyligen i jardin des plantes begyndt Forelæsninger over den sammenlignende Anatomi. Uagtet dette egentlig ikke er mit Fag, saa hører jeg dog disse, idetmindste saa længe som Udviklingen af de almindelige Grundsætninger varer, da Cuvier veed at give disse med en træffende Klarhed.

Den 28de—30te. Daglige Forretninger. Været om Aftenen i hameau de Chantilly med Lehmann. Hameau de Chantilly er en af de smukke offentlige Haver, hvor man for en vis Betaling kan promenere. I en saadan Have er Alt anlagt paa at more det store Publikum. Paa en Kanal blev anstillet Øvelser, hvor nogle Drenge, bevæbnede med Trælandser, bleve roede imod hverandre i forskjellige Baade og kappedes om at støde hverandre ud i Vandet. Paa denne Kanal, som omtrent er saa stor som en middelmaadig Stue, roer det Pariser Folk hele Timer omkring, til sin største Tilfredshed. Gynger af forskjellig Art gives der ogsaa. Blandt Andet gives der en Maskine med lange Arme, hvorpaa Drager, Svaner, Slanger, Heste. ere indrettede til at sidde paa. Denne Maskine dreies rundt, og de Personer, som sidde paa dens s. 148 Arme, støde med en Landse efter en Ring og efterligne saaledes Forfædrenes Ridderspil. Musik og Dands saavelsom andre Fornøjelser fattes heller ikke. Visse Dage ere bestemte til store Fester, og da gives Fyrværkerier og andet deslige.

10*

Den 31te. I Versailles med Lehmann og Hasler, forder at see Fontainerne springe. Hver Fontaine aabnes ved en Procession af Præfekten paa Sledet og andre Øvrighedspersoner; med Piber og Trommer og Soldater er den rigeligt forsynet.

Den 1ste August. Besøgt Waltersdorf. Jeg har fundet i ham en meget oplyst og tillige meget artig Mand. Vi spadserede længe sammen paa Boulevards, og han fortalte mig meget om sine Planer til sine Jorders Forbedring, som jeg gjerne hører, skjøndt jeg Intet forstaaer deraf. Da vi skiltes ad, gik jeg i Panorama, hvor jeg saae Neapel. Om Panorama i Almindelighed er der sagt saameget, at jeg Intet veed at sætte til. Om dette her maa jeg blot sige, at det behagede mig ; men at Kjendere dog finde det langt under nogle af dem, de have seet i London.

Den 4de—7de. Fodreise med Lehmann, hvorom jeg har skrevet et eget Brev.