Danmarks Breve

Tübingen . Den 21de reiste jeg til T...

s. 86 Tübingen.

Den 21de reiste jeg til Tübingen og opholdt mig der til den 29de. Jeg har her bragt mine Ideer, som jeg nylig har faaet, i en Afhandling, som jeg ikke uden Umage, men som jeg haaber heller ikke uden Held, har fuldført. Mine Bekjendt- skabcr her ere: Kielmeyer, et af de største Hoveder, jeg kjender. Han har kun ladet meget Lidet trykke; men dette er herligt, og jeg har nu seet nogle af hans Hefter over Chemi, som ere ganske sortræffelige. Alle de Hovedideer, hvorpaa Galvanismen nu fører os, har han allerede for mere end 10 Aar siden foredraget. I Botanik og Zoologi er han ligeledes fortræffelig. Cuvier i Paris er hans Discipel og tilstaaer selv at skylde K. meget. Han har givet mig en Anbefaling til denne Lærde. Ogsaa de Ideer, som jeg i min nye Afhandling har udviklet, har han længe havt, og da jeg meddeelte ham mine, faldt han meget i Forundring og troede, at jeg længe maatte have benyttet hans Hefter. Jeg leverede ham derfor min Afhandling, hvoraf han saae, at jeg paa en ganske anden Bei var kommen derhen; jeg fortalte ham tillige om andre Ideer, som jeg vidste, han ligeledes havde, men hvorover jeg endnu havde tænkt mere. Kielmeyers Fader er en Jagtbetjent, der bragte Sønnen som Dreng med sig paa Jagten. Fyrsten, som Saae ham der, indtoges saaledes af hans aabne og aandrige Physiognomi, at han skjænkede ham sin særdeles Naade og lod ham studere ved det Akademi, som dengang fandtes i Stuttgart. Den unge Kielmeyer gjorde der fan store Fremskridt , at han i sit 18be Aar blev Professor ved samme Skole, hvor han nylig var Discipel, og her havde han nu en særdeles fordeelagtig Stilling, indtil Fyrsten døde; den nye Fyrste ophævede Akademiet, uden at give K. sin fulde Besoldning, men hensattc ham til Tübingen, hvor han først i det sidste Aar er blevet Medlem af Fakultetet. Denne Om s. 87 stændighed har gjort ham saa utilfeds, at vi neppe tør haabe Skrifter fra ham, især da han nu ogsaa maa læse materia medica. En ganske ualmindelig Hukommelse, Bittighed (i Kombinationer) og Observationsgave ere de Evner, som især udmærke K, uagtet man i hans Ideer ikke føler Savnet af andre Sjæleevner. — I sine Domme er Kielmeyer streng, dog uden at være ubillig. Om Blumenbach sagde han blandt Andet, at han havde været en liderlig Student, der ikke havde anvendt sin Tid vel, men ellers vel kunde blevet til Noget. Hvad han vilde med sin „Bildungstrieb", havde han ikke selv vidst, førend Kant havde aabnet ham Øinene. Over den nærværende Naturbeskrivelse siger han, at det undrer ham, at endnu intet Akademi har udsat en Priis for Opfindelsen af en Beskrive- Maskine, da der egentlig intet Hoved behøvedes dertil. Autenrieth er ogsaa her. Det er en skrækkelig Disputator, som gjendriver En, førend man har talt ud. Han har megen Observationsgavc, men liden Dømmekraft. Han har reist meget og har blandt Andet ogsaa været i Amerika.

Den 3die November gik jeg til Prof. Bäckman, som, saasnart han hørte mit Navn, optog mig med meget Venskab. Han viste mig den fyrstelige Samling af physikalske Apparater, hvilken han forestaaer, og blandt Andet de Instrumenter, hvormed han havde anstillet sine ejendommelige Forjøg. Disse, saavel som Resultaterne af sine Forjøg, har han opbevaret med megen Nøiagtighed og Elegants. Om Eftermiddagen førte han mig til Hofraad Gmelin, som forestaaer Naturkabinettet og den botaniske Have. Han viste mig begge og gjorde mig tillige bekjendt med sin Familie, i Selskab med hvilken jeg saae et Fyrværkeri, som anstilledes ved Slottet, i Anledning as Formælingen. Ophavsmændene vare — en Skorsteensfeier og en Læber, og Arbeidet svarede til Mestrene.

s. 88 Den 5te førte Gmelin mig atter i Naturalkabinettet, hvor der kort efter kom eu særdeles smuk Pige, ledsaget af et ælbre Fruentimmer. Gmelin forestillede mig for hende. Det var den yngste Prindsesse af Baden. Med Böckmann tog jeg i Dag Afsked og erholdt af hatn en Anbefaling til en Pastor Petersen i Stratburg, som sysselsætter sig meget med Physik.