Danmarks Breve

Fortættelse af Breve i Dagbogsform. ...

s. 76 Fortættelse af Breve i Dagbogsform.

Jena.

Fra den 13de August til den 4de September har jeg næsten slet ingen Anledning havt til at holde Dagbog. Jeg var med Ritter Dag ud og Dag ind, og naar jeg ikke var hos ham, Skrev jeg paa et chemisk Skrift over Winterls Chemi, som nu er færdigt til Trykken. Ritter har gjennemseet det for at rette de Sprogfejl, som hist og her kunde forekomme, og hvorfor neppe en indfødt Tydsker, end mindre en Fremmed, nok kan tage sig vare.

Da jeg ikke ret veed, hvad jeg forrige Gang, jeg var i Jena, fortalte om dette udmærkede Menneske og er sikker paa, at jeg ikke har sagt ret meget om ham, vil jeg nu ganske kort fortælle hans Biographi, som maaskee nok kan interessere alle dette Brevs Læfere. Ritter er Søn af en Præst i Schlesien (i Landsbyen Samit) og har først freqventeret en lærd Skole indtil sit 14de Aar, da hans Fader satte ham i Lære hos en Apotheker i Liegnit. Der studerede han nu, uden anden Anviisning, adskillige af de ældre Chemisters Skrifter, om hvis Indhold han besidder ualmindelige Kundskaber, og lagde sig ogsaa efter Mathematiken, uben Lærer. Hvad han egentligen skulde lære af sine Foresatte, var blevet sat temmelig meget til Side, indtil han kom af Læren, og han skulde nu arbeide i Laboratoriet uden før at have havt nogen Anviisning dertil. Da han var for stolt til at spørge s. 77 Andre om Raad, drev han nu ethvert Arbeide som et Experiment og hjalp sig først ved megen Forsøgen frem til det, som Andre erholde paa en kortere Bei. Dog fandt han ikke længe Fornøjelse i de Sysler, som vare forbundne med hans dærende Stilling, og endnu mere drev Tørst efter nye Kundskaber ham til at føge dem andetsteds. Han overtalte derfor sin Fader, som ellers ikke havde Raad til at understøtte ham, til at give sig en gammel Arvefordring, som han hidindtil ikke havde været i Stand til at inddrive og derfor holdt for tabt. Med denne Fordring, som skulde inddrives i Nærheden af Jena, gik han til dette universitet, hvor han i et Par Aar meget kummerligt slog sig igjennem med denne Sum, som han i Dalerviis maatte indkræve. Imidlertid studerede han flittig og experimenterede med Galvanismus, hvilket kostede ham Lidet eller Intet, da man den Gang blot havde enkelte Metalstykker at handle med. Frugten af hans Undersøgelser var den Bog, som vi besidde under Titlen: „Bemeit dat ein beständiger Galvanismus den Lebensprocet begleitet." Han viste først Schmidt (som har Skrevet den philosophiske Physiologi) dette Arbeide, og denne raadede ham at sende det til Reil i Halle, for at indrykkes i hans Archiv für Physiologi; men denne vilde ikke optage det og svarede Nitter, at en saadan Paastand var for dristig, med flere deslige Ting. Ritter var sig imidlertid bevidst, at han med mathematisk Evidenz havde beviist det, han paastod, og udgav altsaa dette Bærk for sig selv. Det er ikke vel skrevet; men Ordenen deri er fortræffelig og Beviserne førte med en Sttenghed, som jeg ikke har fundet større hos nogen physikalsk Skribent, og egentlig maa jeg tilstaae, at jeg ved den første Gjennemlæsning just sattes i samme Stemning, som da jeg første Gang læste Euclid. Forsøgene, som indeholdes i dette Værk, havde han drevet med en mageløs s. 78 Iver, og det var ikke sjeldent, at han om Natten tog Zink. og Sølvplader med i Sengen, for ret uforstyrret at anstille Forsøg over Galvanismens Virkning paa Øiet. Dette Arbeide saavel som mange af de følgende opvakte ikke den behørige Opmæksomhed hos Physikerne; men det manglede dog ikke paa enkelte Personer, som med dybere Indsigt, eller maaklee Følelse, vidste at Skattere det, han havde udrettet. Blandt disse hørte en von Hardenberg, hvis Skrifter ere bekjendte, men betegnede med det antagne Navn Novalis. Saa snart denne dybtskuende Mand havde læst Ritters Bog, reiste han paa Øieblikket til Jena, for at tære den Mand at kjende, hvis Aand han allerede beundrede. Han fandt der Ritter i meget fattige Omstændigheder og understøttede ham som en ædel Videnskabsmand, der selv besad Formue. Ritter blev nu mere bekjendt og kom i venskabeligt Forhold med Friedrich Schlegel og med Schelling, med hvilken sidste Venskabet dog ei varede længe; men udenfor en Vennekreds erkjendtes dog hans Værd ufuldkomment, og hans Beviis, at man af lutter uorganiske og lutter organiske Legemer kan sammensætte galvaniske Kjæder (det første i hans Beiträge, det sidste i hans Beweist) frembragte ikke stor Sensation. Maaskee har dette ogsaa havt nogen Deel deri, at han i lang Tid ophørte med sine physikalske Arbeider og studerede Digterne, indtil Voltas Opdagelse paany vakte hans Interesse. Han fandt nu Alt bekræftet, hvad han før kun turde fremsætte som Formodning, og med ny Iver begyndte han igjen sine Arbeider. Hans Opdagelse over den antiphlogistiske Vildfarelse, angaaende Vandets Sammensætning, havde flere Grunde, end man maaskee formodede, og de Undersøgelser, som han anstillede over det galvaniske Batteries Indflydelse paa Sandserne, gjorde Epoke hos alle dem, som med den behørige Alvorlighed studerede dem. Hans elcktriske Forsøg s. 79 ere endnu knn for en liden Deel bekjenbte, og Hans Forsøg over Lyset, som ere saa uendelig vigtige, have ikke fundet en Eneste, som har forsøgt at eftergjøre dem. Imidlertid arbeider Ritter bestandigen taalmodig fort og opdager stedse flere af Naturens Love. Saaledes har han nyligen udfundet en mathematisk Lov, hvorefter han ei alene bestemmer Planeternes, men ogsaa Kometernes Sted, og naar han videre forfølger denne Opdagelse, vil han være istand til at bestemme, hvor enhver af Kometerne er at finde, hvilket han allerede har bestemt om nogle. Mellem Himmellegemernes og de jordiske Materiers Forhold til hverandre finder han en saadan Overeensstemmelse, at man ikke uden at studse deri seer Oprindelsen til en ny Astrologi, skjøndt af en anden Art end den, man for et Par Aarhundreder siden havde.

Hans Skrifter ere ikke tydelige; men de bære Præget af hans Tankegang; thi naar han finder en Tanke, som synes ham rigtig, nedskriver han den og forfølger den nu til det yderste Punkt, hvor han seer, at den dog er falsk; han griber nu den modsatte og forfølger denne ligeledes, indtil han ofte finder, at ingen af dem for sig er rigtig, saa at han maa søge Sandheden i begges Forening. Saaledes maa Læseren ofte følge ham i vidtløftige og Skrupuløse Undersøgelser, den hele tornefulde Bei, som han selv har gaaet, og dette behager kun Faa. Fleerheden ønsker at vide i fem Minutter Resultaterne af det, som har kostet mange Aars Flid og Undersøgelse. Imidlertid er det en fordeelagtig Følge af denne Methode, at han ved den ikke letteligen overiler sig, men kun viser sine Læsere Undersøgelser, indtil han er i Stand til med upaatvivlelige Grunde at opstille dem Resultater. Nyligen forelæste han Stransky og mig en saadan Afhandling, hvori han først kom paa Schellings Ideer, og Stransky fandt dette fortræffeligt s. 80 tænkt og sagt; men snart vendte han om og kom paa Steffens's Ideer, og Stransky troede nu sikkert at kunne give ham sit Bifald; men neppe havde han udført det, før Ritter viste, at begge Maader at betragte Tingen paa vare eensidige, og nu kom han først paa det Rette.

Da Ritter ingen Formue selv har, søger han at forskaffe sig snart denne snart hiin mægtige Mands Understøttelse. I den settere Tid har han Meget fra Hertugen af Gotha. Forrige Vinter holdt han der Forelæsninger for Hoffet, og næste Vinter gaaer han atter derhen for at benytte det store Batteri af 600 Par, 25 Qvadrattommer store, Plader, som Hertugen har tilladt ham at lade giøre paa sin Regning. Dette Batteri kommer paa henimod 600 Rd.

Ritter lever meget indgetogent, og naar han kommer i Selskab, som ikke bestaaer af egentlige gode Bekjendte, tier han næsten ganske stille. Dette kommer mest deraf, at han betragter mange af de Folk, som gjøre Fordring paa at ansees for meget oplyste, som lidet mere end Pøbel. — Med Fruentimmer omgaaes han gjerne og har havt uendelig mange Kjærlighedshistorier, hvorover han just ikke er saa taus, som de Damer, der have begunstiget ham, maatte ønske. Med samme Aabenhjertighed taler han ogsaa om sine andre Feil, og næsten vilde jeg ønske, at han indskrænkede sig heri; thi han har Abekatte, som hellere efterligne disse end hans Flid og samvittighedsfulde Røiagtighed i Naturens Undersøgelse; sit Geni kan han desværre dog ikke meddele dem.

En Aften, da Ritter og jeg med Flere vare udenfor Jena i en Traktørhave, kom et forrykt Fruentimmer til os. For hende stillede Ritter sig an, som ont han var gal, og konfunderede hende ganske i hendes forrykte Ideer; jeg troer, at havde han fortsat det længere, havde han virkelig bragt hende s. 81 til sig selv, i bet mindste havde han allerede forandret hende meget.