25. December 1742.
TIL TERKEL KLEVE
1.
Velædle og Velbyrdige,
Høistærede Hr. Iustitz Secretaire!
For at hevne mig paa een og anden af vore gode Venner, som havde lovet at lade mig vide, naar De skrev min kiære Herre til, og Samme ikke har efterkommet, lader ieg dette paa egen Haand indløbe, menende derved at ville oprette en fast uafbedelig Forsømmelse. Og for nogenledes at beviislig giøre en ikke aldeles ugrundet Uskyldighed, da ligger ieg Hannem her for Øine en Latinsk Brevlap, som ieg havde tiltænkt hannem, længe førend ieg havde den ære at erholde Hans sidste saa nette saa overmaade kiærkomne Skrivelse af 9. Nov. Ieg er næsten undseelig ved at lade den samme fremkomme, hvis ieg ikke forud havde den Forsikring, at Hand ikke fortrød paa min Uhøflighed imod Priscianum 2 og hans Med-Brødre. Treffer ellers saavel mit Latinske som mit Danske Brev Hannem i den stand, som ieg ønsker, da vær forsikret, at det treffer vel. Min kiære Herre behager at tillegge mit seneste Brev nogle alt for høie Dyder, hvor med Han giør mig liden Fornøielse; thi ieg er selv forvisset om min Skrive-Maades ufuldkommenhed, og at den intet mindre fortiener end saadan Roos. Vores Brevvexling igiennem Mr. H. 3 Hænder var begyndt, men synes ikke at ville blive lykkeligen vedligeholdet. Hans Hilsener ved Mr. Ortved 4 var mig uendeligen kiære, og Hans Brev endnu mere, men ingen af Delene saa kiær som snart at kunde see Hans elskværdige Person i en fuldkommen Helbreds-Stand. At idelig Bevegelse s. 15og en vis Spise-Regel ere Hannem hoist tienlige, derom tviler ieg slet intet, men hellere ønsker, at Han altid maae finde Leilighed til den første og Lyst til den sidste, og af begge en kiendelig Forbedring. Mr. Henrichsen er ikke enig med min Hr. Secretaire i de Parisiske Omstændigheder; Min Herre beskylder Supperne for Salt og Peber, Vinen og Lystighederne som slette og maadelige. Mr. H. tvert imod setter en høi Smag paa alle tre dele. Ieg for min Part faaer aldrig store Tanker om Paris, hvor meget end mine derfra hiemkomne Landsmænd prædike om dens ypperlige Fordele og søde Fornøielser, som mest skal bestaae i Opera, samt Fruentimmer- og Spille-Selskaber, eftersom ieg holder slige Poster for et Menneske, der holder Bog over sine Gierniuger og der bør tiene Gud og sit Fædreneland, moxen undværlige og til en stor deel ufornødne, ia for de fleste unge Mennesker, der ikke veed at holde deres Begierlighed i tømme, i mange Henseender heel forraadelige. Ellers glæder det mig, at ieg i min kiære Herre har en Landsmand, der dømmer uden Vild, i det han ikke for meget ophøier det fremmede eller fornedrer vort eget, som en stor deel af vor bereiste Ungdom gierne giør, hvis eneste Ønske efter deres Hiemkomst er, at kunde snart igien komme ud af dette indknebne Land i fri og fremmed Luft, og der leve og døe. Det gaaer vel, saalænge man har en god Pung med sig: Men lad dem med deres blotte Stav gaae over Jordan eller Elben, ieg tviler paa, at Fremmede tage saa vel imod dem, som vi tage imod fremmede Giester.
Det giør mig ondt, at, hvor min gode Herre kommer, der har Mr. H. allerede i Forveien været at fiske, dog har han vel ikke fisket saa reent op, at andre io kand finde noget efter hannem i rørt Vand. Det skiønne Stykke af Corfitz Ulfeld hos Hertugen af Chartrais er min Hr. Secretaire ikke den første, der har aabenbaret, hvo skal være; thi Mr. H. beretter, at man der baade efter hans og andre Danskes Mund har optegnet, at det er Ulfelds Skilderi. For at blive ved Skilderierne, da har M. Herre troffet s. 16Mr. F. . . Skilderie ret vel i sit sidste brev 1; den gode Mand trykker alt det han kand, og kand dog ikke trykke saa mange Penge sammen, han kan holde Brøllup for 2. H. K. M. har tillagt ham 400 Rdlr. aarligen i 5 Aar, NB. med Vilkor, om Trykkeriet faar god Fremgang; Med dette Kongl. Benaadingsbrev har han gaaet fra Herodes til Pilatus og ville have Penge derpaa, men for den deri benævnte conditions Skyld ingen Trøst fundet: Ellers setter han Priserne paa sit Arbeid saa billige, at de, der har ladet trykke hos ham eengang, undsee sig for at giøre ham Uleilighed anden gang. Endnu mere om Skilderier: Mr. Evertsen har af en sær Høflighed tilbudet og overladt til Mr. H. Hertug Ulrichs Skilderi, som han kiøbte paa Michelsens auction, uden at Mr. H. tænkte det allermindste derpaa: Det er vel, at en værdigere Eiermand har faaet det; dog giør det mig ondt, at det ikke kom i min Herres Cabinet, som det først var tiltænkt. Bemeldte lærde Antiqvarius E. har nyligen holdet auction over sine rare doubletter, som virkeligen svarede til det haab, man kunde giøre sig derom, nemlig at det var udsøgt Snavs, der ikke løb i 50 daler, endskiønt han havde giort Ord af at ville bringe dem til 1000 daler. Min Hr. Secretaires Forslag, at en lærd Trebogstavs Mand burde hænge paa det runde s. 17Taarn, er ikke galt, og har foraarsaget mig en god Latter 1. Men inden mit Brev sluttes, skal min ringe project i den Materie giøre Giengield, og uden tvil komme Min gode Herre til at lee. Jeg slap Skilderierne for tilig: Mr. Bohne har lovet mig til min Hr. Secretaire en gammel Mand og Kone paa Træ, ikke ret store, som menes at være Holger Rosenkrands og hans Frue; Men om det er den lærde Holger eller den krigske, vides ikke 2! Item om Skilderier: H. K. M. har for kort siden besøgt den lille Kunstforvaltergen og af hans Cabinet, foruden nogle faa andre ting, faaet for 30 ducater et lidet miniatur-Stykke med K. Christ. 4 og Frue Kirsten Munk dandsende.
Kand endeli gen et Brev fra Hr. Justitz-R. Gram give Min kiære Herre nogen Fornøielse, glæder det mig, at ieg har den Leilighed, herved at være Aarsag dertil: Justitz- Raaden hilser meget tienstlig, og forsikrer, at, endskiønt han er seen til at skrive, er han dog flittig i at tænke paa Hannem og ved alle Leiligheder at tale til Hans Fordeel. Fortegnelse paa documenter imellem Holland og Danmark vil blivé vanskelig at faae. En Underretning om Danske Medailler, som angaaer S verrig, kand ikke erholdes, førend Hans Majestets Cabinet ved Trykken bliver giort offentlig: Mr. Thiel 3, Mr. Partenet 4 og Mr. Wadskiœr 5 arbeide s. 18derpaa af alle Kræfter, og Mønt-Commissionen driver derpaa med al Nidkiærhed. Mr. Henrichsen vil forære H. Majsts. Cabinet 4 à 6 Stykker rare Mynter, deriblandt Henr. Rantzovs Medaille. Han vil tillige lade dem aftegne og giøre Beskrivelse derover, og indgive samme Skrift tillige med Mønterne. Hvad vil nu min kiære Herre tænke om sit Fædreneland, Man har for i disse tider at oprette et Antiquitæts-Collegium, hvis Præses skal være H. Ex. Hr. Geh. R. v. Holstein, og skal bestaae af tre Slags Lemmer: de første skal være Honorarii, saasom Rostgaard, Tott, Foss, Holberg &c. De andre Ordinarii, saasom Gram, Wøldike, Pontoppidan, Scheid, Anchersen, Møllman, Henrichsen skal være baade Membrum og Secretaire i Collegio. Det tredie Slags skal kaldes adjuncti og bestaae af nogle Secretairer og Studentere, saasom Hoffmand 1, Fieldsted 2, Thestrup 3, Wadskiær, Møller Flensburgensis 4, Mr. Olsen 5, og ieg uværdig bliver vel og Bud eller Fyrbøder derved: Men ieg for min Part har i Sinde at betakke mig derfor og bede, at ieg enten gandske maae være fri eller bie, indtil ieg kand fortiene Sted iblandt de rette Membra: thi i et Collegio, som iust angaaer de ting, som ieg i en 8 Aars tid aleneste har lagt mig efter, vil ieg nødig være Dreng under mange, som neppe har kiget ind i saadane ting, og ikke engang har ret Smag paa nogen Part af vore Antiqvitæter. Justitz R. Gram har aldrig lukket sin Mund op til mig i den Materie; Ieg holder og gode Miner. Ellers har ieg sagt mine Tanker til en god Ven, som gierne maae bringe det for igien; Den samme bragte mig denne tidende som en stor Høitid og Naadesbeviisning, at der iblandt s. 19andre var giort Forslag paa mig at blive Adjunctus. Taksigelsen blev efter Naaden. Men ieg bad ved samme Leilighed, at man io ikke vilde glemme at give Hr. Secretaire Kleve et godt Sted, hvortil svaredes, at han ikke skulde blive glemt, naar han kom hiem. Kiære Herre, heraf lærer han saa meget, at han ikke altfor længe maae forhale sin Hiemkomst, Ieg skulde vel haabe, at Mr. Duwahl, som af ovenmeldte ære har faaet en alen til sin Vext 1, samt Mr. Partinet og andre uomgængelige Antiqvitatum nostrarum monarchæ ikke blive glemte. Spørsmaal, hvad Sted skal den lærde Antiquarius E. have i dette lærde Selskab; Min project, som ieg før lovede, skal være, at siden et stort Collegium kand og behøve en god Klokke, kunde han propter communia studia vel bruges til Knebel, og de altsaa paa begge sider blive veltiente, i det Selskabet fik en lærd Klokke at gaa efter, og Klokken et lærdt Sted at hænge paa 2.
J. Langebeks Breve.
2
For nu at blive ved Lærde Selskaber, da giorde Hr. Seer. Henrichsen d. 15. Dec. om Aftenen et lærdt Giestebud, men der hos saa prægtigt, saa herligt, ut nihil supra: Selskabet bestod i 6 Personer, nemlig Rostgaard, Tott, Foss, Gram, Capt. Schulenborg (som er bleven General Auditeur i Norge) og Mr. H. selv: Alt hvad de enten saae eller smagte der, var saa lekkert, ia saa forundringsværdigt, at de der forestillede sig Paris i sin fuldkomneste Herlighed. At ellers min Herre kand giøre sig et begreb om Hr. Secr. Henrichsens Leilighed, da har han alle de Værelser paa anden og tredie Etage ud til Stranden; Paa den øverste Etage, hvortil er ført en ny Trappe op, har han een Sal til sit Bibliothek, een til sit Skilderi-Cabinet, og et Sovekammer: Paa den anden Etage har han sin daglige StudereStue, s. 20sin audience-Stue og en anden stadse-Sal: Alle de Værelser og Trapper vare den Aften besat med hvide Voxlys, og over 30 alene i Salen hvor de spisede. Om tiisdagen derefter til Middag giorde Tott et stort Giestebud, hvor igien var Henrichsen, Rostgaard, Gram, Bing, Wøldike, Anchersen, Kall, Møllman, Duwahl, og en stor suite af lærde Folk. Greve Rantzou havde lovet at komme til Henrichsen, men undskyldte sig siden ved Skrivelse. Til sidste Geburtsdage holdtes her paa Academiet en stor og høitidelig Doctor-Grad, da Biskop Hagerop, Prof. Reuss, Lect. Rosenstand, Provst Nannestad og Provst Bredenberg bleve Doctores Theol. og Krigs-Raad Hedegaard, Prof. Kofod og Prof. Møllman bleve Doctores Iuris, og i nogle dage derefter gik det ikke løs paa andet end Doctor-Gilder hos Hr. Geh. R. v. Holstein, hos Bispen, hos Thestrup &c. I Torsdag d. 20. Dec. gik H. E. Hr. Geh. R. Berckentin i Ambassade her fra til Stockholm, havende med sig Greve Rantzou som Cavalier, Secr. Schneider, een eller to Kongl. Pager, nogle Kongl. Laquais &c. De har taget imod H. E. med Skyden og stor Æresbeviisning paa de Svenske Grændser. Han kom ikke heraf Khvn før aften; Aarsagea var, at H. E. først vilde have Ende paa den tvistige Sag imellem de begge Brødre Greverne af Reventlou 1 , hvilken blev saaledes bilagt, at den ældste skal give den yngste 40,000 Rd. Om vore Troppers Marche har her paa nogen tid været Snak og Alarm nok, nu er alting stille igien.
2*
Fra Hr. Justitz Raad Henrichsens 2 Huus, hvor ieg i dag har den ære at komme, kand ieg hilse meget flittig. Hr. Secr. H. var forleden meget plaget af Hoved- og Tandpine, men nu gandske frisk. I sær lader den gode Hr. Conf. R. Rostgaard, som i gaar reiste her fra Staden, meget venligen hilse, og glæder sig hierteligen over min Herres s. 21Velgaaende. Hr. Secretaire Hoffman og andre Venner formelde deres Hilsen. Den yngre Secr. Hoffman 1 og Justitz R. Berregaard 2 ere nu i Leipzig. Til Slutning forsikrer ieg mig selv om Hans Venskabs bestandighed og beder, at dette mit Brev for visse particularia ikke maae komme for andres Øine. Venter med Længsel at glædes igien med et lidet Brev. Ønsker Hannem af Hiertet et velsignet Nyt Aar og alt det som kand forfremme Hans Velstand og Lyksalighed, forblivende med en hiertelig Oprigtighed Hans høistforbundne tiener
I. L.
Kh. d. 25. Dec. 1742.
Til Hr. Justitz Secretaire Kleve à Paris.