Langebek, Jacob BREV TIL: Rostgaard, Frederik FRA: Langebek, Jacob (1743-01-21)

21. Januar 1743.
TIL FREDERIK ROSTGAARD.

Høigunstige Herre!

Ieg har rigtigen bekommet de tre sidste D. V.s gunstige Skrivelser. — Det første af disse Breve foraarsagede mig ikke en liden bekymring over D. V.s og de kiære Frøkeners s. 36Upasselighed af den her i Kiøbenhavn kaldede Modens Syge 1 , det andet derimod giver dog nogen Fortrøstning om en god Forandrelse, den ieg af Hiertet ønsker, og haaber ved den Høiestes Bistand at finde Dennem alle i fuldkommen Helbreds-Stand, naar ieg, om Gud vil, enten sidst i denne Maaned, eller først i den følgende, efter D. V.s eget gode Behag, har den Ære et see Kraagerup.

3*

Det forlangede Svar fra Hr. Iustitz Raad Bcmius 2 skal ieg med det første forskaffe. Skal ei heller forglemme, om muligt, at faae een af Prof. Bethardings Afhandlinger om de Norske Orme 3 .

Hvad Arbeidet ved det Danske Lexicon angaaer efter Accordtens Sluttelse, da begyndte samme midt i det Bogstav B. i det Ord Bliver, og formedelst den forangaaende lacuna er ingen numere sat paa Resten af samme Bogstav: Men det veed ieg, at efter Accordten arbeidede ieg endnu 7 Uger paa B. og fik Betaling for 7 Uger, nemlig første gang den 28. Octob. og sidste gang d. 9. Becemb. 1741, og altsaa maae Slutningen af B., som efter Accordten er forfærdiget, ongefær være 168 Ark.

Angaaende Hr. Secreterer Henrichsens Begiering tit D. V. 4 , da skal ieg, maaskee i denne Dag, paa en god Maade søge at forestille hannem D. V.s Tanker. leg kan ikke negte, at han, saavelsom Mr. Kleve, Mr. Hoffman, Mr. Møller og visse fornemmere Mænd, ofte har fristet s. 37mig i den Materie. Ieg har deraf lært, at det er en Kunst at være neutral og forholde sig saaledes, at ingen af Parterne bliver fornærmet. At sige, at D. V. intet Rart eier, kand ieg ikke, uden at blive anseet af de fristende for den, der ikke farer med Sandhed eller ikke staaer paa det, som er til D. V.s egen Ære. Og at sige, at D. V. har meget Rart. og at give det samme den fortiente Berømmelse, tør ieg ikke, uden at støde D. V. og forvolde D. V. een og anden deraf flydende Uleilighed. Altsaa har ieg, det meste mueligt, gierne holdet Middelveien, og i saadant Fald svaret, at D. V. vel endnu har en heel Deel Bøger, men de fleste af det Slags, som bruges til daglig Nytte og Forlystelse, ia vel ogsaa endeel smukke Manuscripter, men de fleste af den beskaffenhed og i den Uorden i henseende til de mange Slags Materier, der i hvert af de store Bind ere sammenskrevne, at det vilde falde D. V. alt for besværligt, ia snart ikke mueligt at tiene gode Venner med nogen Efterretning om een og anden particularitet, som maatte forlanges. Og mener ieg, ved saadanne Svar at have gaaet den sikreste Vei imellem Sandheds Udsigelse og Fortielse til at undgaae D. V.s og de andre gode Venners Fortørnelse.

Vel har ovenmeldte ofte givet mig store Fristelser, men ikke en mindre Fristelse finder ieg i den Ære, D. V. behager at bevise mig, med at lade mig forud see det Vers over den gode Vens Vaaben 1. leg bekiender mig alle tider at være en slet Poët, og derfore kand min Dom i den Materie ikke sønderligen enten reise eller fælde: Men skal ieg endeligen meddele min ringe Betænkning, da syntes mig, at Tankerne ere overmaade artige og artigen udførte, saa at Verset ikke andet kand end blive Mr. Henrichsen til stor Ære og Fornøielse 2. — —

s. 38I gaar er Sorgen anlagt for Enkedronningen. Fire Uger skal der være heel Sorg og fire Uger halv Sorg. Hendes Liig skal nedsettes i Roeskilde næst ved Margrevindens. Ieg veed ikke, om ieg tilforn har skrevet, at Mag. Horrebow er bleven Professor extraordinarius, og skal med tiden succedere sin Fader. Tidens og Papirets Korthed forbyder mig at foruleilige D. V. med større Vidtløftighed, maae derfore til Slutning skrive mig

Høigunstige Herres
underdanige tiener
I. Langebek.

Khavn d. 21. Ian. 1743.