Langebek, Jacob BREV TIL: Rostgaard, Frederik FRA: Langebek, Jacob (1743-06-08)

8. Juni 1743.
TIL FREDERIK ROSTGAARD.

Høigunstige Herre!

— — Hr. Iustitz Raad Gram lader sin skyldigste Hilsen formelde, og sige, at han er meget skamfuld over at have givet Naadige Fruen Aarsag til at være vred paa sig: Men forsikrer, at Skylden ikke er hans, ei heller de gode Herrers, som gandske vist havde sat sig for at reise, men da de uformodentligen fik at høre, at det Kongl. Herskab s. 67samme Aften vilde komme herind, maatte de forandre deres Forsæt, og, havde det da ikke været for sildig, vilde Hr. Iustitz Raaden gandske vist samme Dag givet N. Fruen Efterretning derom med Posten, og for Resten troer Hr. Iustitz Raaden D. V. til, at De med bemeldte lovlige Undskyldning giør Sagen god igien hos Naadige Fruen. I gaar Eftermiddag bleve alle de fra provincerne ankomne Skibsfolk H. K. Majest, forestillede, og i dag skal de saavelsom Matroserne mynstre. Af Floden ere alt endeel Skibe udlagde, men ingen Skibs Prester tales om endnu. Nogle mene, at, om det bliver Alvor, tager man de Capellaner dertil, som ligge her og søge. Ieg tror og, at Sø-Cadetterne i dag skal præsenteres for Kongen. Af de Norske Soldater ere mange syge og en deel døer, som kommer af den Forandring af Luften og Brødet. H. K. Majest, var først til sinds at ville bruge tydske Soldater til Floden, af den Aarsag, at de da ikke saa let skulle bortløbe: Men siden Sø-Officererne har sat sig derimod med Hænder og Fødder, skal H. M. have sluttet at unde dennem enten disse Norske eller andre Danske. Nogle vil sige, at det Kongl. Herskab i disse tider venter gode Tidender fra Sverig, og derfore vil blive herinde paa nogen tid, for at tage mod saadant vigtigt bud i Deres Kongl. Residentz-Stad: Men det er dog vel ikke saa vist. Ober-Camer-Herre v. P[less] har i Hellig-dagene iaget 5 af sine Folk paa Porten, 3 Laquaier og 2 Staldfolk, og af den Aarsag: Han havde givet dem nogen Rinsk Vin at tractere sig med, hvorover de gave sig i Kort-Spil, og een til sidst gav en anden et Ørefigen; den, som havde faaet Ørefignet, klagede for Herren, og maatte da alle fem, som havde spillet, legge liberiet, dog ville han taget dem til Naade igien, om de ville ladet sig beqvemme til at bære den Spanske Kappe. — — Ieg forbliver med Ærbødighed

Høigunstige Herres
underdanige tiener
I. Langebek.

Khvn. d. 8. Iunii 1743.

5*