Langebek, Jacob BREV TIL: Deichman, Carl FRA: Langebek, Jacob (1751-04-17)

17. April 1751.
Til CARL DEICHMAN.

Høiædle og Velbyrdige
Høistærede Hr. Cancelli Raad.

I hvor ofte ieg har sat mig det for, veed ieg dog ikke, hvor Vinteren er løbet bort for mig, uden at besvare min Hr. Cancellie Raads meget kiære Skrivelse af 26. Octob. 1750 1. Nogen Tid er forgaaen ved en Sygdom, efter hvilken ieg dog nu, Gud ske Lov, befinder mig temmeligen vel, den øvrige ved mangfoldige paa hinanden følgende Forretninger, som har hindret mig fra en og anden Pligt, som ieg maatte være fraværende Venner skyldig. De gamle Mynter, som D. Velb. i forige Aar nedsendte, har ieg forlængst i Deres Navn overgivet til H. Exc. Geh. R. Gr. H. som takkede meget derfor, og mente dog at finde noget deriblandt, som han tilforn ikke havde. Dersom Hr. Cancelli Raaden har noget til overs af Norske Metaller og Mineralier, vilde det blive en Prydelse for vor liden Samling, endskiønt ieg tilstaaer Dem gierne, at det vil koste Møje, Tid og Penge, inden man skulde giøre en ret Samling deraf, og af det sidste har vi intet til saadan Slags. De gamle Scheens Pergaments Documenter ligge nu gandske s. 135færdige at kunne med første Leilighed, som Mr. Riis anviser mig, bliver tilbagesendte. Selskabet lader Hr. Borgemesteren paa det skyldigste takke derfor, og beder at maatte faae til Laans alt, hvad der endnu kand findes enten gammelt eller Nyt. Jeg erindrer ikke rettere, end ieg jo gav en Forskrivning derfor, hvilken Hr. Cancelli Raaden vel er saa god at see casseret, naar Documenterne komme igien i deres behold. Hr. Cancellie Raaden vilde ikke glemme, hvad der maatte findes i Tønsberg eller andensteds der i Egnen af deslige ting, være sig brugt eller ubrugt, ældere eller nyere. Kunde den Efterretning om Claus Berg og hans Familie ved Leilighed blive at bekomme, vilde den blive behagelig. Jeg vilde gierne vide, om Assessor Nicolai Berg er en descendent. Det er gandske vist en Forseelse af Hukommelsen, at Niels Juuls Aarfeide to gange er sluppen ind i Magazinet, og ieg frygter, det i Fremtiden vil saa gaae med mere, dersom man ikke en gang foretager sig at forfatte et Register efter Aarene over alle de indførte Documenter, som vel faaer at beroe, til man engang faaer 10. Tomer ud. Var min Tid ikke saa meget kostbar, vilde ieg gierne giøre det ved hver Tome. Assessor Hoffman har nu ikkun meget faa Exemplarer tilbage af sine Portraits Historiques &c., saa at om Hr. Cancelli Raaden har Lyst til eet, maae det ikke settes for længe ud: Bogen er gaaen vel af, saasom den er paa Fransk, men den har og haft sterke criticos. Hannibal Sehested døde i Paris, men at han skal være død in coitu venereo, som Verset (man tillegger Griffenfeld) beretter, holder man nu for en Fabel og af hans Uvenner i de tider opdigtet; Men ieg veed ikke, om Hr. Cancelli Raaden har fattet den rette Mening af Verset, efterdi han tviler, om Sehested døde paa Alpes eller i Paris.

Til sidst maae ieg melde et par Ord om vort Selskab. Vi har nylig til Medlem indtaget Mag. Schøning Rector i Trundhiem, en velstuderet og i den Nordiske, særdeles Norges, gamle Historie grundig indseende Mand; Vi lader nu trykke en Prøve af hans Arbeid, som er en Forsøg til s. 136Norges gamle Geographie angaaende Finmarken og dens gamle Grændser &c. Hans Majestet har nyligen beviist en særdeles Naade imod vort Selskab, som vil blive til stor Fordeel for vore Efterkommere, i det H. Maj. har (naar Høpfner og hans Søn ved Døden afgaaer) paa visse Vilkor tillagt Selskabet det store Privilegium paa alle Slags Almanakker 1. Jeg skal nu i Arbeid med at udgive den anden Tome af vort. Selskabs Historie for de 3. sidste Aar. I øvrigt, næst min underdanige Compliment og Gratulation til Deres Hr. Broder 2, som ieg engang her i Staden havde den Ære at opvarte, har ieg alene at bevidne den Høiagtelse, med hvilken ieg beflitter mig paa stedse at forblive

Høiædle og Velbyrdige
Høistærede Hr. Cancellie Raads
tienstskyldigste og ærbødigste tiener
I. Langebek.

Khavn den 17. April. 1751.