Danmarks Breve

BREV TIL: Carl Deichman FRA: Jacob Langebek (1751-10-16)

16. Oktober 1751.
TIL CARL DEICHMAN.

Velædle og Velbyrdige
Høitærede Hr. Cancel lie Raad.

Med største Taksigelse og skyldigst Hilsen til Hr. Borgemester Bentzen sendes nu de sidst laante ni Stykker gamle Pergaments Breve tilbage, haabende, at om mere der maatte findes, enten af dette Slags, eller paa Papir skrevet, som er noget til Aars, eller og har noget Slags curiositet og Merkverdighed hos sig, om det end og var af meget nyere tider, det da med samme Godhed som forige maatte ved Leilighed meddeles. Hvad Hr. Cancellie Raaden paa andre Steder kan opdage, er ieg overbevist om Hans Aarvaagenhed i at bringe til veie. Ved det Mr. Riis har været paa Landet, har ieg den hele Sommer ikke vidst nogen Leilighed, hvormed ieg kunde sende saavel bemeldte Documenter, der længe siden har været færdige, som Mag. Schønings Prøve af Norges gamle Geographie. Af denne har nu Mr. Riis et Exemplar for Cancellie Raaden, hvortil s. 144 ieg endnu har føiet et par Exemplarer, som Hr. Cancellie Raaden efter gode behag kunde anvende enten hos Hr. Etats R. Stuckenbrok 1 , Borgemester Bentzen, eller hos hvem han selv anseer for Liebhaver og Kiender af dette Kram. Ieg er vis paa, at piecen vil staae dem alle an, og sætte audoris Flid og Duelighed i tilbørlig Agtning hos dem. Til et Beviis paa, hvad Bifald dette Skrift her har fundet, vil ieg ikkun anføre, at Kongen ved rescript 2 til vort Selskab har befalet det at oversettes paa Fransk og dertil at føie et Kart, hvortil Hans Majestet har skenket for det første 100 Rigsdalere. Oversettelsen er allerede giort, har været i Trondhiem til auctoris Eftersyn, og nu snart skal gives i Trykken. Kartet, som Auctor nyligen har giort og nedsendt, er og hos Koberstikkeren.

Fra Hr. Muller i Tonsberg 3 har ieg et par gange faaet adskillige gamle Brevskaber og har hans Løfte om hvad der endnu maatte findes. Til Iustitz Raad Klevenfelt 4 leverede ieg strax det nedsendte von Wowerens Testament og genealogie; Skulde han endnu ikke have takket derfor, da skeer det vel, saasnart han nu hiemkommer fra Iylland.

Til Hr. Provst Spidberg 5 beder ieg igenem Hr. Cancellie Raadens Haand at bevidne Selskabets megen Taknemlighed for tilsendte lidet Sølv-portrait og tvende Pergamenter, af hvilke det ældste, som vel er af nogen Alder, dog intet andet er end tvende Blade af en gammel Physisk Bog paa latin, de elementis, de igne, de caloribus &c. Portraitet, saasnart ieg kastede Øie derpaa, saae ieg, at det ingenlunde er Christ. IVtus men Gustavus Adolplius, hvilket og sees af de tvende Bogstaver paa Ryggen. — — s. 145 Men des uagtet er det en smuk piece, som fortiener at giemmes paa et godt Sted, og et fuldkommen Beviis paa den gode Mands Tienstberedvillighed.

Museum Wormiainum er ikke mueligt at faae, Pontoppidan har giort sig megen Umag at faae den til sin Norske Naturalhistorie, som nu kommer ud. Den kommer ellers for paa Etats R. Fosses Auction, som bliver hen paa Vinteren, men ieg frygter, den der vil blive kostbar, saavel som andet mere, siden det er i stort Udraab og alting baade udvendig og indvendig særdeles vel conditioneret. Jeg har leveret Mr. Riis til Befordring saa meget af Catalogo, som til dado er færdig, kanskee der ikke saa let falder Leilighed siden. Den liden piece af Theoph. Pistorio skal ieg giøre mig Umag for at skaffe; kan det ikke skee paa anden Maade, vil ieg see at faa een til Laans at lade udskrive, men kan forud sige, at der bliver ikke stor Trøst derudi at hente, og er af det Slags, man alene for Titelens Skyld giemmer paa. Alle saadanne Ting stige nu hos os jo høiere og høiere i Prisen, saa ieg ynker dem, der først nu vil begynde at samle. Een af de ypperste vort Selskabs Medlemmer har i Aar giort en anseelig Lykke i Norge, han er en ægte Kiender og Liebhaver af Bøger, og er nu nogenledes i Stand til at styre sin Lyst 1 De fleste af vi andre maae være glade ved det lidet, vi i forige Tider har samlet, og maae nu paa smaa Auctioner see at Jiste os til et og andet Stykke. Etats Raad Bing har efterladt sig et curieux Testament, alle hans Midler, som skal være over 50000. Rdlr., skal være under Universitetets Opsigt, og, naar visse Aars Renter ere anvendte til hans Familie, falde de alle igien til Universitetet, naar nogle 1000. tages fra, som gaar til Vartov, til vor Frue Fattiges Skole, til Trondhiems Veisenhus etc. Det siges nu for vist, at Greve Ørs og hans Frue ere gandske skilt fra hverandre, s. 146 at hver maae gifte sig, at hun herefter skal hede Grevinde Svane, og at han skal give hende aarlig 800 Rdl. 1 Det siges og, at han strax vil gifte sig med en Comtesse Brockdorf. Det ny Franske Academie des belles lettres hviler nu, siden Mr. [de] la Beamnelle har faaet Afskeed og maae forlade Landet 2 , dog siges, at der kommer en anden igien i hans Sted. Her kommer en Tydsk Liv-Medicus ind, der heder D. Berger 3 . Jeg havde nær glemt at takke for Hr. Gancellie Raadens tvende sidste kiærkomne Breve af 30. Iunii og 4. Augusti, men af ovenanførte seer han nok, at ieg dem rigtig har faaet. Næst min respect til Hans Hrr. Brødre har ieg den Ære med særdeles Høiagtelse at være

J. Langebeks Breve.

10

Velædle og Velbyrdige
Høistærede Hr. Cancellie Raads
tienstskyldigste og ydmygste tiener
I. Langebek.

Khavn d. 16. Octob. 1751.