Danmarks Breve

BREV TIL: Peter Frederik Suhm FRA: Jacob Langebek (1752-06-24)

24. Juni 1752.
TIL PETER FREDERIK SUHM.

Høiædle og Velbaarne
Høistærede Hr. Etats Raad.

Hans seneste Brev af 3. huius maae ieg kalde af det interessente Slags, siden Han derudi regalerer mit lidet s. 149 Bibliotek med saa anseelig en Tilvext, som Acta Eruditorum er. Skiønt det ikke skeer uden Undseelse, saa vil ieg dog med Taknemlighed tage derimod, som et Pant og en Erindring af Hans høit agtede og hos mig aldrig nok skatterede Venskab.

De Engelske Bøger har vi nu alt længe siden faaet, og Luxdorf saavel som hver af vi andre faaet sit deraf. leg har og allerede betalt alle vores Regninger til Admiralen. Luxdorf beholdt det første Exemplar af Torfceo, altsaa staaer den Engelske nu iblandt Etats Raadens egne bøger og paa Hans Regning. Micrælius har Klevenfeld længe siden faaet, men han forlanger endnu en af de Engelske Bøger, som Etats Raaden skal have lovet ham. Luxdorf er med alle paa Landet. Om Klevenfeld kommer nogensteds i Sommer, er uvist. Hielmstierne, som har bedet mig formelde sin venlige Hilsen, er nu frisk igien af sin Feber, og kommer sig efterhaanden i Fingeren, men langsomt. Han er i disse hellige Dage 1 paa Sandholm, men kan ikke ret profitere af Landet, fordi Fruen i næstkommende Maaned skal i Barselseng. Landsdomer von Bergens 2 og Inspedeur Kraftes 3 Fruer ere og efter lang Biende nu frugtsomelige.

Det er mig kiært, at Etats Raaden er saa nær færdig med Lære-Fædrene, at Han snart kan begynde paa den midlere Tids Skribenter, som falde mere i min Smag, og som ieg just ikke holder for kiedsommelige, uden for saa vidt den ene efter den anden alt for vidtløftigen igientager den gamle Historie fra Verdens Skabelse. Hvad som er nær ved og i deres egne Tider, er det beste, Resten kan man med tørre Fødder sokke igiennem. Intet Tilbud kan være mig angenemere og mere antageligt end det, at Etats Raaden i sine Breve vil meddele mig, hvad vestigia til s. 150 den Danske Historie, Han ved fremede Bøgers Læsningfinder. Uagtet ieg selv kunde have excerperet samme Bog, tager ieg dog hellere imod saadant et locum to gange, end reent at savne det; thi hvor let kan man ikke see over noget, naar man excerperer, og hvor mange Bøger gaaer ikke min Læsning forbi. Ieg vil gierne ved de faa Bøger, ieg giennemblader, giøre Etats Raaden lige Skel, naar ieg maae vide, hvad Hans fornemligste Materier ere; nogle af dem veed ieg. Ieg takker for de tilbudne Breve af Biblioth. max. Patrum, men ieg har dem allerede, og Fulberti Brev til Canutum M. har ieg funden i flere trykte Bøger.

Anchersens Rectorat er længe siden til Ende. Han og hans Familie er i disse Dage paa Landet hos Hr. Treskov 1 . At han ikke har forglemt Etats Raaden, er vel allerede erfaret af hans prægtige gratulations Vers, som han har fortalt mig noget af. Han bliver i disse Dage virkelig Iustitz Raad, uden at vide et eneste Ord deraf, og faaer sin Bestalling gratis. Holberg kan ieg ikke hilse fra, siden han er paa Landet, hvor han har opholdt sig, siden han tabte sin process for Høieste Ret 2 . Ramus reiser om en 8 Dage til Fyen med sin Kiæreste og vil der hos sin Fader 3 holde Bryllop. Assessor Bruun 4 , som for gangen var her i Byen, bad mig formelde sin respect, han har nu kiøbt og beboer en liden Lystgaard i Alleslev, som ligger mellem Wordingborg og Prestøe. I Morgen skeer Formælingen til Wolfenbütel med vores ventende Dronning Iuliana Maria, paa Mandag 14. Dage spiser hun og hendes hele Svite paa Lethraborg. Ieg beder hilse Dass 5 og glæde s. 151 ham med den Tidende, at Jon Olsen 1 nu arbeider paa Fortale og Register til Knytlinga Saga. Vores Bogtrykker Glasing er i overgaars Aften ved Døden afgangen. Han giorde Vagt med Borgerskabet ved Dronningens Ligbegængelse, og fik da i det vaade Veir en Forkølelse, som har befordret ham til Graven. Papirets Rum befaler mig at bryde af, med sædvanling Forsikring om den Høiagtelse, med hvilken ieg har den Ære at forblive

Høiædle og Velb. Hr. Etats Raads
stedse forbundne og oprigtigste tiener
I. Langebek.

Kh. d. 24. Iunii 1752.

Nok en Stumpe til M. Schønings Nordlys, af Chron. Hierosol. ed. a Reineccio Helmst. 1584. 4to T. 2. p. 6. Anno a Christo genito MCCCIX. ad d. VI. Idus Maji, coelum ar der e visum, discurrente flammæ vertice e plaga boreali in meridiem. Quo typo adventum Henrici portendi, Italorum multi crediderunt 2 .