Danmarks Breve

BREV TIL: Peter Frederik Suhm FRA: Jacob Langebek (1752-09-02)

2. September 1752.
TIL PETER FREDERIK SUHM.

Høiædle og Velbaarne
Høistærede Hr. Etats Raad.

Hans angeneme Skrivelse af 12. Augusti var mig, som sædvanligt, særdeles kiærkomen, men saa meget mere, som ieg deraf seer, hvad Slags lærdt Arbeid Hr. Etats Raaden og M. Schøning i disse Tider har haft for Hænderne. De nævnede Bøger har ieg selv alle giennemgaaet, undtagen den falske Iosephum, som er af det Slags Bøger, ieg hidindtil ikke haver læst, og derfor er meget forbunden for givne Anviisning paa de Steder i samme, hvor Danmark nævnes. Ved saadan Slags Bøgers Gienemlæsning, som ieg ikke venter at finde noget i, og som Hr. Etats Raaden dog til sin Nytte læser, er det, ieg udbeder mig hans Paaagtelse, naar noget deri til disse Nordiske Landes Historie maatte forekomme; thi alle andre store Samlinger og Historiske Bøger, saa mange som ere her i Bibliotekerne, og ieg kan formode at treffe noget i, enten allerede ere eller blive af mig selv giennembladede. Ieg er nu i færd s. 153 med Tots Bibliotek, og har nyligen igienemgaaet Acherii og Canisii Samlinger, er nu i Arbeid med Martene og Durandi Monumenter, hvori ieg finder mange gode Sager. Har Etats Raaden endnu ikke læst disse sidste, da vil han derudi finde adskilligt, som slaaer ind i Hans Kram, til den gamle Tyrkiske, Polske-Ungerske &c. Historie, ja og til Fruentimer-Historien 1 . Men det er meget rart, i fremmede Skrifter at finde noget til den Svenske Historie, saa at vi Danske og Norske dog derudi have et godt Fortrin. — — Ieg tilstaaer ellers gierne, at der er en Hoben kiedsomeligt Tøig i de fleste Medii ævi Skribentere, og at den ene ofte skriver den anden ud; Men der er vel neppe een, som nogenledes kand fortiene Navn af en Skribent, at der findes jo noget Nyt udi, saa at man endog for lidet godt skyld maa holde dem meget Skarn til gode. Ieg for min Part ønsker, at der maatte komme ti gange saa mange af det Slags Bøger for Dagen, som dem vi allerede har; Ieg troer, at hvert Lands Historie vilde vinde noget anseeligt derved. Naar ieg kommer til Mirakler, Fabler og hvad ieg ved første Øiekast seer at ikke tiene til mit Øiemed, springer ieg det forbi, thi ieg gaaer ikke mere i Skole og behøver ikke Ord for Ord at læse min Lectie, og paa den Maade slaaer man endeel af Kiedsomligheden bort. Under Mummes 2 Befordring har ieg i disse Dage skikket Dass en Pakke, hvori ere endnu 20 Stykker af M. Schønings piece 3 og et splinder nyt Koberstykke. I samme Pakke faaer Etats Raaden de forlangede Hefter 4 til Raadmand Hammer, nemlig fra det 48. til det 70de begge inclusive, tilsamen 23. Stykker à 8 , er 1 rdl. 5 & β. Der fattes kun nu to Hefter til det 6te Bind; det gaaer noget langsomt i Trykkeriet, siden Glasing døde 5 , dog maae ieg derhos s. 154 skyde Skylden paa mig selv, som spænderer den meste Tid paa mit Diplomatiske Verk, og kommer dog kun lidet afsted dermed. Dette er Aarsagen, hvorfor Continuationen af Selskabets Historie endnu ikke er fremkommen. Ved den Leilighed erindrer ieg, at ieg endnu ikke har faaet enten Hr. Etats Raadens contingent for det forige Aar, ei heller den Gave, Han til Selskabet har distineret; Ieg har og ikke nænnet at giøre Anmodning derom, da ieg jo har vidst Admiralens mangfoldige Udgifter nu paa et Aars Tid. Dette skriver ieg, ikke at det haster dermed, ikke heller at Etats Raaden uden ved god Leilighed maae giøre derom Erindring til sin Hr. Fader; Men aleneste at Hr. Etats Raaden kan vide Sammenhænget, og at ieg ikke i fremtiden skulde ansees som den, der to gange vilde kræve noget paa Selskabets Vegne; men hvad som eengang bliver det lovet, vil ieg og gierne eengang see at faae ind.

lustitz Raad Anchersen og alle gode Venner hilse paa det flittigste. Luxdorf er endnu paa Landet og arbeider sig ihiel i sin Huitfeld. Hielmstierne og hans Frue ere i dag reiste til Sandholm, hun holdt Kirkegang i gaar otte Dage. Klevenfeld er paa Veien til Trundhiem 1 , thi han reiste i Tisdags til Skaane for at samle Monumenter; Kongen har til den Reise forstrakt ham 1000. Rxdlr. I disse Dage er en Professor fra Petersborg, von Crassenstein 2 , her i Byen, han har været ude i Nordsøen med et Orlogs Skib for at giøre Observationer og Decouverter. Assessor Horrebows 3 Skrift om Island, hvortil Kongen har skienket ham 300. Rdlr., er nu udkommet. Professor Koefoed 4 er syg, lustitz Raad Buchwalds Frue er død 5 , Bispinde Harboe og Professorinde Kall skal i Barselseng; her siges s. 155 at Greve Rantzow giør et Partie i Skaane 1 ; Ludvig Plessens Testament er i alles Munde 2 . Alting laver sig nu til det Kongl. Indtog. Min respect til Fruen og flittige Hilsen til Bass og Schøning, og til Gancellie Raad Hammond 3 , om han endnu er i Trundhiem. Hvornæst ieg med allerstørste Hengivenhed har den Ære at forblive

Høiædle og Velbaarne
Høistærede Hr. Etats Raad
Hans tienstskyldigste og ærbødigste Tiener
I. Langebek.

Khvn. d. 2. Sept. 1752.