Danmarks Breve

BREV TIL: Peter Frederik Suhm FRA: Jacob Langebek (1752-12-02)

2. December 1752.
TIL PETER FREDERIK SUHM 1 .

Høiædle og Velbaarne
Høistærede Hr. Etats Raad!

Omendskiønt ieg ikke havde bekommet Hans seneste af 18. Novemb., hvorfor ieg skyldigst takker, saa havde ieg dog med denne Leilighed skrevet, for at bevidne den Taknemlighed, ieg er Hr. Etats Raaden skyldig for den sidste Gave, Han har prydet min Samling med, nemlig Mabillonii Iter Italicum, hvilken var mig saa meget angenemere, som ieg tilforn har de 2. Benedictiners Voyage og Montfaucons Diarium Italicum. Ligeledes har ieg og paa vort Selskabs vegne at takke for den dertil forærede Bog. Men siden min Kiære Herre har begyndt at formere og giøre vel imod mit lidet Bibliotek, saa giør det mig dristig at begiere, som ellers ikke er min Hoved-character; Iblandt de dubleter, Etats Raaden har her nede, ligger hos mig et Exemplar af Marca Hispanica, som kom ifior enten fra Engelland eller Holland. Vil Han forære mig den, giver ieg mangfoldig Tak derfor, Men hvis ikke, vil ieg gierne betale, hvad den har kostet, som er uden Tvil imellem 3. a 4. Rxldr. Hr. Etats Raaden forlader min Dristighed, og har at befale over mig i alle andre Tilfælde. Hvor kiært det er mig, at Han holder saa flittig ved sin Læsning, kan ieg neppe skrive, og er vis paa, at publicum i fremtiden vil vinde noget anseeligt derved. Ieg havde tænkt, Han for mange Aar siden havde læset Adamum Bremensem. Den Dom, Han fælder om ham, er gandske rigtig, og veed ieg neppe, hvad man skal døme om hans Foregivende med at have hørt sine Fortællinger af K. Svens Mund. Heineccii og Leuckfelds Samlinger har ieg selv, og kan ikke heller andet sige, end at de jo ere af det slette Slags, som skryder s. 160 meget, men fylder ikkun lidet i Sækken hos dem, der til noget bedre ere vante. Det, Hr. Etats Raaden og M. Schøning samle paa, befattes vel i faa Linier, men vil giore store Volumina og hele Biblioteker ud, i fald man fik noget fuldstændigt samlet i alle de Materier. Endskiønt ieg vel frygter, ikke at kunne være Dem til nogen sønder!ig Hielp i saa mange og vidt begrebne Ting, saa skal ieg dog holde mig det for en Pligt og Fornøielse, naar noget saadant i de hos Dem manglende Bøger maatte forekomme, samme at antegne og meddele. Hvad Etats Raaden forlanger udskrevet af Const. Porphyrogennetæ Opera, skal ieg, om mueligt, efterkomme, skal og see til at give Efterretning om Schardii Scriptores; thi selv har ieg dem ikke.

Mit Diplomatiske Verk voxer mig nu brav under Hænderne, og mener ieg i denne Vinter at blive færdig med alt, hvad lier i Stadens Biblioteker og Archiver findes indtil Annum 1300. Mueligt ieg saa i tilkommende Sommer og Vinter kommer til at giøre en Reise giennem vore og Naboernes Provindser, for at tage alting med, at man ikke siden skal have fornøden at give alt for mange Supplementa. Dog kan. ieg derom endnu intet vist melde. Hans Excellence Geheime Raad Tott har selv sat mig den idée i Hovedet; han var i Søndags i halvtredie Time hos mig, og igiennemsaae min hele Samling saavel af udskrevne Diplomata som aftegnede Sigiller, og visede sig meget mere fornøiet dermed, end ieg kunde forestille mig. Var der noget saadant i Norge og i Trondhiems Egn at hente, kunde ieg paa den Maade faae Leilighed at see adskillige mine gode Venner; men ieg frygter meget, at en Diplomatisk Reise i Norge vilde mest være til forgie ves. I Torsdags mistede vi den gode Etats Raad Eggers 1 efter et par Dages Sygdom, hvis Død meget beklages. Ieg troer nok, at Luxdorf bliver Maitre des Requêtes, og Stampe maaske General s. 161 Procureur. Hiehnstierne vil ikke tage mod nogen af Par- terne. Nu har endelig Cancellie Raad Thomsen givet sit Samtykke til, at hans Dotter faaer Kammer Iunker Rheder 1 ; Ægte-Pagten, som er forskrekkeligen opskruet, har alt været i Cancelliet til Confirmation. Næst min respect til Hans dydige Frue, har ieg den Ære med uafladelig Hengivenhed at forblive

Min Høistærede Hr. Etats Raads
ærbødigste og høistforbundne tiener
I. Langebek.

Kh. d. 2. Decemb. 1752.

P. S. Assessor Bruun, som i disse Dage er her i Byen, formelder sin respect, han venter hver dag med Smerte paa sin Søn fra den lange Maroccanske Reise 2 . Klevenfeld, Anchersen og mange, flere hilse flittigst.