Danmarks Breve

BREV TIL: Terkel Klevenfeldt FRA: Jacob Langebek (1753-07-28)

28. Juli 1753.
TIL TERKEL KLEVENFELDT 1 .

Høiædle og Velbyrdige,
Høistærede Hr. Iustitz Raad!

Faa af mine Venner tænker ieg oftere paa, end paa Min kiære Herre, og faa af dem tænke mere paa mig end Han, som endog her i Norkøping har glædet mig med sit ret angeneme Brev af 28. Iunii. Tænk engang, hvor Tiden løber bort, endnu er ieg ikke kommen længere end her til Staden, og kommer vel ikke til Stockholm før end om nogle Uger. Her agter ieg i et godt quarter at hvile ud og lade tvette og lave om vore sledte og urene Klæder, giør imidlertid en og anden excursion til Linkøping, Wadstena etc. Den Gotlandske Reise tog mig alt for lang tid bort og maaskee mere Bekostning, end den var værd. Med en Kiøbenhavnsk Skipper skrev ieg d. 10. Iulii fra Wisby til nogle mine Venner og deriblandt til Hr. Iustitz Raaden, formodeligen har Han nu faaet samme mit Brev. Den 12. Iulii gik ieg om bord fra Wisby, gik d. 15. i Land paa Øland, og d. 19. over Calmar Sund til Calmar. Kom d. 24. til Westerwik, d. 27. til Surkøping og samme Aften her til Norkøping. I mit sidste Brev skrev ieg om mit Fald i Wisby Kirke, som saae farligt ud, men Gud skee Lov nu næsten forvundet, undtagen at ieg maae have et s. 186 lidet Plaster paa Næsen, som bliver anseet for Galanterie. Som Reiser ofte bringe fataliteter med sig, saa har ieg siden haft en anden og ret ubehagelig, nemlig at min Chaise i de fule Bakker mellem Calmar og Westerwik brast midt i Stykker, at vi med stor Møde fik den slæbt fire Miil frem til Westerwik, for at lade den til Skibs transportere til Stockholm. Med hvad Besværing vi siden over Berge og Dale har en 17. Mile Veis hiulpet os frem paa Bonde-Vogne, kan ingen bedre vidne om, end mine Kiøbenhavnske Medfølgeres Utaalmodighed, som ikke ere vante til god Morgen eller de Umageligheder, som lange Reiser føde af sig. leg selv saavelsom Mag. Brocman har fundet os gandske vel derved, og kand ikke andet merke, end at fatiguer og sterk motion styrker og forbedrer Helbreden.

For meddeelte Nyt er overmaaade forbunden, og beder ved Leilighed om continuation. Ieg lever som i en Ørken, og har ikke i 9. à 10. Uger enten seet aviser eller hørt noget fra mit Fæderneland, uden af Skipperrelation i Wisby. Af Hr. Iustitz Raadens Brev slutter ieg, at de fleste gode Venner ere vel, som er mig hiertelig kiært, men at Min Herre ikke den hele Sommer agter at reise paa Landet for at forfriske baade Sindet og Legemet, staaer mig ikke ret an. I det mindste kunde Han vel enten hos Luxdorf eller Hielmstierne drage nogen Sommerluft. Det giør mig ret ondt baade for Hofman og Carstens, at de har været syge, men haaber, at de nu begge ere komne sig 1 .

Hr. Iustitz Raaden beder mig skikke sig nogle quisquilias eller Sanke Ax, Sandeligen ieg maatte da skikke hele Frugten af min Reise, som ikke engang fortiener Navn af Ax, uden snarere af Axeskiægene. Inscriptionerne, som Herren begierer, skal med første gierne blive til Tieneste, Om Resten komme vi vel efter Hiemkomsten til rette.

Paa Reisen fra Gotland har ieg kun lidet vundet, uden s. 187 en Inscription paa en Runesten paa Øland, sat fordum over en Dansk Høvding. Af rare Bøger har ieg siden ikke faaet noget uden den liden Krønike, skiemtig imod de Danske, som man mener at K. Gustav I. selv skal være auctor til. Af Mønter har ieg atter faaet en Canutum og en Olavum med et kronet O. paa den ene og Hellebarden paa den anden Side, nok en Erici Pomerani Mondam Stockholmensem med 3 Kroner. Meget lidet finder man her paa Landet, og næsten ikke mere i Stæderne. Dog har ieg her og der træffet nogle curieuse Prester. Biskoperne og de Geistlige liar over alt viset sig sær gunstige imod mig, men hos Borgemestrene i Stæderne har ieg ikke været saa lykke- lig. De fleste af dem paastaae, at deres Documenter findes hos os i Danmark. Ieg har haft stor Møje med at over- bevise dem om Urigtigheden af denne Mening. I Stockholm og Upsala staaer den rige Høst først for, der tør maaskee blive nogle quisquilice at regalere gode Venner med.

Seer Iustitz Raaden Etats Raad Hielmstierne, beder ieg ydmygst hilse. Ieg havde vist ventet her at finde Brev fra ham, men forgieves, dog bliver ieg vel ikke slaaet i Glemmebogen; Etats Raad Luxclorf, Iustitz Raad Suhnm 1 , von Asperen, Hofman og alle forekommende Velyndere hilses paa det venligste. Mag. Brocman, min fidus Achates, formelder sin ydmygste respect, og formoder, at Herren har faaet hans Brev med mit seneste fra Wisby. Næst Iustitz Raadens bestandige Venskab at udbede mig, forbliver med den inderligste Høiagtelse

Høiædle og Velbyrdige,
Høistærede Hr. Iustitz Raads
ærbødigste og tienstskyldigste tiener
I. Langebek.

Norkøping d. 28. Iulii 1753.

s. 188 P. S. Vil Hr. lustitz Raaden noget snart igien beære mig med Skrivelse, kan den endnu engang addresseres paa Hr. Stechau i Norkøping, leg gratulerer med piecens Forfærdigelse, endskiønt det ikke er mig mueligt at mindes dens Indhold; ønskede derom at underrettes.