Langebek, Jacob BREV TIL: Klevenfeldt, Terkel FRA: Langebek, Jacob (1754-01)

Januar 1754.
TIL TERKEL KLEVENFELDT ¹Dette Brev er udgivet af R. Nyerup i Langebekiana, S. 259 ff..

Høiædle og Velbyrdige,
Høistærede Hr. lustitz Raad!

Med hvad Nøje ieg imodtog Hr. lustitz Raadens meget angeneme af 6. Ian., og hvor stor Tak ieg for Hans kierlige Ønsker er skyldig, bliver den første og fornemste Artikel, som dette Brev for mig skal bære Vidne om; Tak for meddeelt Nyt, end større tak for den behagelige Tidende om Plasteret paa Saaret; Gud give, det var af det Slags, som kunde drage det onde rent ud, og aldeles hele Saaret. Min underdanige Erkiendtlighed beder ieg ved Leilighed igienem lustitz Raadens Fortolkning at bevidne for Hr. Geheime Raad B. Korff; Hans Excellences gode Adresser har tilveiebragt mig megen Heder og Høflighed baade hos Envoïé Panin og hos Hr. Hof Raad Warmholtz, og ieg vilde endnu mere profitere deraf, om der skulde blive noget af min Liflandske Reise, som ieg næsten begynder at tvile om, i sær paa dette Tog. Hos Hr. Warmlioltz saae ieg et artigt Hus, et vakert Bibliotek, et skønt Cabinet af Svensk Mynt, en temmelig Samling af Koberstykker og moderne Skilderier, som altsammen saaledes forlyster, at ieg ikke veed noget extra-rart i sær at nævne. Omendskiønt Hr. lustitz Raaden giver mig langt større Ære, end ieg for s. 206tiener, og giør mig, imod mit Væsen, ret storagtig, naar Han udlader sig i de alt for ftatteuse terminis, om at stole paa mig tanqvam vindex nomims et famæ, Saa vil ieg dog altid som den, der fuldkommen kiender og paaskiønner lustitz Raadens meriter og Indsigt i de Ting, som ingen anden veed, paastaae i det mindste at være Iudex, om ikke Vindex, ligesom ieg og stedse finder det en Pligt hos mig, baade offentligen og hemmeligen at give Fortienesterne den Ret og Roos, dem tilkommer. Venskabet vil ieg her sette for sig selv, om hvilket ieg dog haaber, at det bliver lige saa bestandigt, som det allerede er gammelt og indrodet til.

Iustitz Raaden begierer herfra Underretning om Abraham Brodersens Genealogie: Men det er faafængt. Veed vi noget selv, er det godt; her skal vi ikke lære meget uden det, som enten er for gamelt eller alt for nyt. Genealogister ere her nok af, men alle af gamle Smagen hos os. Colling i Lund og Stiernman her ere vel de beste, den sidste en utrolig arbeidsom Mand, men af det Slags, som i en Hast vil rappe store Verker fra Haanden. Ieg vil sige, som Studenten om Prædikenerne: Vort eget bliver det beste. Naar kun Herrerne her vil blive ved at meddele mig alle deres gamle Lunter eller Permebreve, maae de gierne beholde deres egne prægtige Samlinger for sig selv. Skeer det, som ieg haaber, vil lustitz Raaden uden tvil iblandt mine Afskrifter og Sigiller finde noget, som kan tiene i Hans Kram.

Omskiønt Capit. Giedde ingen sønderlig Oplysning kan have af det behageligst meddelte, saa er han dog høistforbunden for Møden og en god Villie, og bruger atter den Frihed at sende en ny Pro Memoria, om samme maaskee ved Leilighed kunde give Anledning til nogen nærmere Undersøgning. Hoffman, seer han, har feilet, men Rosengiedde vil han intet kiendes ved.

Hr. lustitz Raad Suhm ¹Se foran S. 187. og andre gode Venner hilses paa det flittigste. Ieg havde forgangen Brev fra Etats R. s. 207Suhm, og ønskede gierne vide, naar man venter ham til Kiøbenhavn, og hvorlænge han tænker der forblive.

Iustitz Raaden begierer en Idée om K. Waldemari II. Jordebog. Man har en Prøve deraf i Brings Monum. Scanens. Den bestaaer kun af 54. Blade i gandske liden qvart eller rettere odav-format. Et rart Monument, i henseende til Landenes gamle Inddeling, Syselers og Herreders rette Tal og Navn, Kongens Opbyrd af sine egne Godser. Kan vel og være noget til Oplysning om Mynten, om Maal og Vegt, om Hafnelag etc. Herregaarde nævnes vel ikke, men mange Personer, som uden tvil har været bekiendte Adelsmænd i de dage, og haft Gods i Forlæning af Kongen ¹En Del Navne af „Jordebogen“ opregnes.. — — Alle Danske Øer opregnes, med hvad Slags Dyr der fandtes paa enhver, til Slutning en Fortegnelse paa de Godser i Estland, Wirland, Øsel, som Kongen da har eiet, som vil blive Hr. B. Korff angenemt. Ved Begyndelsen staaer, at Bogen er skreven 1231., men siden forekomer 1254., som vidner, at den enten da først er bleven færdig, eller er Udskrift af en ældere, dog synes alt at være af een Haand. Ieg lever med fuldkommen Tilgivenhed

Min Høistærede Hr. Iustitz Raads
tienstskyldigste tiener
I. Langebek.