Danmarks Breve

BREV TIL: Carl Deichman FRA: Jacob Langebek (1754-02-07)

7. Februar 1754.
TIL CARL DEICHMAN.

Hoiædle og Velbyrdige,
Høistærede Hr. Cancelli Raad!

Neppe kan Hr. Cancelli Raaden forestille sig, hvor angenemt det er i et fremmed Land at faae Tidender fra sine Venner, og hvor kiært det altsaa har været mig at læse Hr. Cancelli Raadens seneste af 31. Decemb. afvigte s. 208 aar. For den dobelte eller tredobelte oprigtige Lykønskning takker ailerskyldigst, og vil igien af Hiertet ønske Lykke, saa vel til Hr. Broderens avancement 1 , som til Købet af Eidefos Iernverk, og over alt til bestandig Velgang i dette forlængst begyndte og mange paafølgende Aar.

Monsr. Bowman reiste d. 11. lanuarii for at gaae til Kiøbenhavn, hvor han formodeligen allerede er ankommen. Han har været ret lykkelig i at faa saa mange af de forlangede Bøger, og det for meget bedre Kiøb, end ieg har giort, for saa vidt ieg hidindtil har kiøbt. Ellers seer ieg nok, at, hvo der havde Leilighed en 2. à 3. Aars Tid at ligge her og passe paa, var her vel Tilfælde at kunne for billig Priis giøre sig en artig Samling af Bøger. Ieg har allerede faaet en heel Hoben for mig og mine Venner, og vil stræbe at skaffe saa meget mueligt, af hvad Hr. Cancelli Raaden endnu fattes. Svabes Beretning om de norske Bergverker, og flere deslige, troer ieg nok findes her, men de ville blive heel svare at faae fat paa. Ieg har mit Garn paa de bedste Steder ude, men begynder allerede at tvile om lykkelig Fangst. Gud forlade dem, der tilforn har haft saadant i Hænder og ikke taget Gopie deraf. Ligesaa vil det vel og blive vanskeligt og, som ieg merker, næsten ugiørligt at faae nogen gode Arbeidere her fra Sverige til Staalfabriquen 2 . De bebreide os, at vi antage alt for mange af deres Fuskere og dem, som for tilig løber fra Mesteren. Kammerherre Tillas, som er Assessor i BergsCollegio og en af dem, man her giør mest af for sin Indsigt i Bergverks Sager 3 , har ofte været i Norge og besidder god’ Kundskab om vore Bergverker, har ogsaa skrevet en Hoben derom, og derforuden giort en Samling til en Historie s. 209 af de svenske Bergverker; Man beklager alt for meget, at disse Papirer, med hans Bøger, Curiositeter, Hus og al hans Eiendom, gik op i Luen for faa Aar siden udi Stokholms store Ildebrand. Assessor Svabe har ieg endnu ikke faaet see, tænker maaske at finde hannem til Vaaren enten i Upsal eller nogensteds i Bergslagen 1 . Lian har ingen vis Bopæl, men farer om i Landet fra et Sted til et andet. Psilanderhielm, som Hr. Cancelli Raaden har kiendt, og som har staaet i Rusland med en anseelig Løn af nogle tusinde Rubler, kom hiem i sidste Finske Krigs Tiden, er nn Bergs-Raad udi Bergs-Collegio, dog extraordinaire og endnu uden Løn, men han skal være en sygelig Mand og sees sielden 2 .

At ieg ogsaa skal i Korthed berette noget om min Reises Fremgang og Frugt, siden min Ankomst her til Stokholm, da er en af de fornemste piecer, som ieg her i Antiquitets Archivo har fundet og afskrevet, Kong Waldemari II. Jordebog af 1231. over alle de provincer, som da hørde under det Danske Scepter, skreven nitidissime paa Pergament. Det er alt for vidtløftigt at opregne alle de originale Documenter, som her er og ieg haaber at faae communication af, angaaende Skaane og andre Landskaber, henhørende til Danske Historien etc. Ieg vil kun alene til Slutning melde som noget Nyt, at Kongl. Wetenskaps Academien, mig aldeles uvidende og uventet, har giort mig den Ære at udnævne mig til et Ledamot i deres Collegio, tillige med tvende andre, en Professor i Geneve og en Kongl. Secreterer her i Cancelliet. Næst min Compliment s. 210 til Hr. Cancelli Raadens Herrer Brødre, har den ære med bestandig Høiagtning at henleve

J. Langebeks Breve.

14

Høiædle og Velbyrdige,
Høistærede Hr. Cancelli Raads
tienstskyldigste og ydmygste tiener
I. Langebek.

Stokholm d. 4. Febr. 1754.