Langebek, Jacob BREV TIL: Deichman, Carl FRA: Langebek, Jacob (1759-04-28)

28. April 1759.
TIL CARL DEICHMAN.

Høiædle og Velbyrdige,
Høistærede Herr Cancelli Raad!

Ieg har rigtig bekommet Herr Cancelli Raadens kiære Skrivelse af 9. huius, og saa vidt mueligt efterkommet den derudi givne Commission. Af det Slags Folk, som befatte sig med Bygninger, kiender ieg vel ikke mange, uden Professor Stanley 2 og Fortlin 3, som begge egentligen ere Stenhuggere, og den sidste Thurahs anden Haand: Men som ieg frygtede 4, hos disse at finde Raadførsel i alle s. 283de optegnede Poster, gik ieg, efter Cancelli Raadens eget Anslag, hellere til Hovedet selv, nemlig General Majoren 1, som er min Ven og Velynder, og bad, han vilde ved nogen af sine Underhavende besørge Sagen og selv legge sit gode Raad dertil. Han tog strax Papirerne til sig, og lovede paa beste Maade at overlegge alting, og saa snart mueligt at give Raad og Dessein saavel til det ene som til det andet. Men han syntes, Tiden var noget knap tagen til at fuldføre Bygningen 2, og at man længe siden burde haft dessein til alting. Forskiellen mellem Pulpitur og Gallerie syntes han ei ret at forstaae, ei heller forstaaer ieg det ret, med mindre det ene Slags skal være indelukte Stole. Cornichen syntes Generalen alt for massiv, og at den vilde tynge alt for meget og svekke Bygningen mere end hele Hvælvingen. Enfin, Ieg holder for, at Cancelli Raaden faaer skrive Herr Generalen selv videre derom, enten han da selv eller ved nogen anden svarer, saa haaber ieg, at Sagen vel falder ud til Fornøjelse. Ieg veed nok, den gode Mand, som ellers er ganske føielig og artig, har meget at bestille og mange ting i Hovedet, saa han kanskee kunde lade dette noget henligge, han maae derfor undertiden mindes, men med al Lemfeldighed. — —

Af Herr Cancelli Raaden er bleven Medlem i Videnskabernes Societet, dertil skulde ieg have Æren at gratulere, siden det dog er en liden distinction, omskiønt tillige en liden Byrde, naar man vil acquitere sig vel derfra. Hans Excellence vor høje Præses vilde vel have en liden Afhandling fra hver af Lemmerne om Aaret, men det har hidindtil ei skeet, og lader sig vel ei heller her efter giøre. Best er det og, at saadant gaaer efter enhvers Leilighed; Den, der drives af Lyst og honneur, lader ikke gierne touren gaae sig forbi, og ieg for min Part er ikke af dem, der er for Hastverk og overilet Arbeid, hvormed publicum s. 284ellers undertiden alt for meget besværes. At Herr Cancelli Raaden kan være meget embarasseret med denne Post, vil ieg ikke formode, da Norge er i Stand til at fournere uendelig Materie til Afhandlinger og Observationer in Physicis, Oeconomicis, Bergverks Sager etc. Her behøves ingen Vidtløftighed; jo kortere piecer jo bedre. Min Afhandling er intet mindre end Modell til en Societetspiece; Men hvad skal en Historicus giøre, som har stort Forraad for sig, og ikke gierne vil udelade enten det ene eller det andet.

Naar Herr Cancelli Raaden hører mere om vor nye Guldgrube, vil ieg udbede mig communication deraf. Af betydeligt Nyt veed ieg intet herfra at meddele. I mit eget Hus har ieg nylig haft den Hiertesorg at miste min eneste Dotter, som nu var nesten tre Aar gammel og voxede hver dag til vor store Fornøielse. Ieg forbliver (osv.)

I. Langebek.

Kbavn d. 28. April 1759.