Danmarks Breve

BREV TIL: Carl Deichman FRA: Jacob Langebek (1759-09-16)

16. September 1759.
TIL CARL DEICHMAN.

Høiædle og Velbyrdige,
Høistærede Herr Cancelli Raad.

Ieg bebreider mig selv min alt for store Seenhed i at skrive, og vilde frygte for at paadrage mig Herr Cancelli Raadens Fortrydelse derover, dersom ieg ikke stolede paa Hans Godhed og var overbeviist om Hans oprigtige Tanke for mig. Det, som giør mig ondt, er, at ieg saa slet skal skille mig fra den Stokholmske Commission; Siden min Commissionaire Ekholm først var falden i langvarig Sygdom og efter sin Opkomst var bleven Auctor og har indviklet sig i lærde disputer 1 , har ieg ikke engang faaet Svar paa mine Breve, saa at ieg nu ikke mere vil vente noget fra ham, allerhelst Sommeren snart er forbi. Saa længe ieg endnu har haft Haab, har ieg ikke kunnet give nogen anden Commission, men nu ieg seer, der bliver intet af, s. 286 nødes ieg til at bede, Hr. Cancelli Raaden vil betiene sig af anden Leilighed, enten over Frederikshald eller ved Monsr. Wesling, som har correspondence paa Stokholm. Det skal være mig meget kiært, om Hr. Cancelli Raaden enten selv vil unde Mr. Wesling sine commissioner, eller recommendere ham til andre brave Mænd der oppe, som behøve Commissionair i Khavn, han er en vakker ung Mand, af smuk Familie, og efter Anseelse vil blive activ og accurat i sine Ting.

Hr. Cancelli Raaden har vel læst i Aviserne, at den gode General Major de Thurah er død; han var i Arbeid med at have villet udgive den 3die Tome af Vitruvius Danice, som skulde indeholde en Beskrivelse over Siæland, hvoraf ieg nylig havde haft nogle Amter til Gienemlæsning. Efterat han havde faaet Hr. Cancelli Raadens Brev, skrev han mig til og begierede Hr. Cancelli Raadens Addresse, som ieg og gav ham, men ieg veed ikke, om han siden kom til at skrive noget Svar, eller han kanskee blev hindret af Sygdommen. Ieg takker hiertelig for de artige Efterretninger om vor Norske Guld-Mine, som ieg efterhaanden vil udbede mig continuation af. Ieg har vel hørt, at her skal være kommet Guld ned derfra, og at deraf skal være slagne Ducater, men endnu har ieg ingen af Delene seet; de beholde gierne slige curiositeter hos sig ude ved Hoffet, kanskee man vel siden faaer nærmere Kundskab derom.

Men ikke mindre takker ieg, og min Kone føier sin skyldigste Taksigelse til min, for de skiønne Mullebær, som Hr. Cancelli Raadens Godhed har regaleret vor liden Husholdning med. Om de i Aar ere rare deroppe, saa blive de hos os saa meget rarere, og som de ere saa ganske friske, har de saa delicat en Smag, som ieg neppe før har haft af den sort. Kan ieg igien i nogen ting være til tieneste, skal det skee med den største Fornøielse. Noget af Betydenhed har ieg ikke at sende tilbage, med mindre Hr. Cancelli Raaden vil ansee hosfølgende lille piece, som min Tegnemester ved Archivet har udgivet 1 .

s. 287 Ieg haaber, Herr Cancelli Raaden engang i tilstundende Vinter har Societetet i god Erindring med et eller andet Stykke, hvad han selv finder behageligt. Vor Præses vilde gierne have det bragt dertil, at en Tome hvert Aar skulde udkomme, men ieg frygter, at det neppe kan skee hver andet Aar. Ingen er mere flittig hos os end Pro-Canceler Pontoppidan. Ieg mener, han bliver nu snart færdig med sine Origines Hafniæ. Vore Soraner ere og meget flittige og udgive adskillige Modens piecer af Esprit og den nye Gout, som nu og regierer her i Byen. Ieg bliver alene ved det gamle, hvoriblandt ieg regner dette, at ieg med største tilgivenhed altid vil forblive

Høiædle og Velbyrdige,
Høistærede Hr. Cancelli Raads
tienstskyldigste tiener
I. Langebek.

Kiøbenh. d. 16. Septemb. 1759.