Danmarks Breve

BREV TIL: Nils Reinhold Brocman FRA: Jacob Langebek (1761-09-12)

12. September 1761.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Ædle Høistærede Herr Secreterer.

Ieg takker skyldigst for al den hafte Umag, og er meget vel fornøiet med de for mig indkiøbte Bøger 1 , men med nogle deraf i sær. Aleneste havde ieg vel ogsaa ønsket mig Rudbeks Atlantica, eftersom det er en Bog, som ieg aldrig kan vente at faae saa complet. Men ieg maae og tilstaae, at den er bleven dyrt nok betalt. De tvende første Tomer deraf har ieg ofte her paa Auctioner kunnet faae for got Kiøb, og derfor skal Min Ven ikke kiøbe dem til mig, uden de kan haves for en bagatelle, i det højeste 50. Dlr. K. Mt. Ieg venter nu og, af en rar Auction i Slesvig, en anseelig deel Bøger, hvorfor ieg nu igien paa nogen tid maae indskrænke mig noget og ikke kiøbe mere, end ieg vel kan betale. — — 2 .

Siden Hr. Secretereren byder mig til at tage af de Bøger, Han paa sit eget Navn har kiøbt, saa mange ieg vil, saa skulde det være følgende Numere 3 . Naar Min Ven vil afstaae mig disse Numere, eller saa mange deraf, som Han kan være foruden, skal alle de øvrige, hvor iblandt Torfæi Hist. Norv. og Bartholini Antiqv. Dan. være Hannem, in signum veteris amicitiæ, aldeles skenkede, og kan de alle med hinanden betales med mine Penge, men aldrig noget videre derfor af mig at skulle fordres. Det skulde være mig kiært, om noget Skib kunde bringe s. 332 mig Bøgerne her til Staden; Hvis ikke kunde de, om nogen Leilighed falder til Helsingør, addresseres der til Hr. Raadmand og Postmester Enghaven. — — Hr. Cancelli Raadet Eerch giør mig et stort Galanterie i at overlade mig sit Exemplar af Tessini 1 Breve. Ieg vil stræbe med noget herfra at vederlægge saadan Høflighed. Ieg skulde ved samme Leilighed udbede mig et Exemplar af Bref af Menalcas og tillige endeligen at faa vide, hvem Audor er 2 , som saa høit berømmer os Danske og formodelig er vor første Panegyrist der til Lands. Molleri Liflandske Historie skulde ieg vel og have. — — Sl. Hagelberg skrev mig til, kort før han døde, at han med egen Haand udskrev til mig Diarium Fratr. Min. Wisbycens. Monne samme Udskrift ikke skulle findes i hans Stervboe eller i Archivo? Landnama og Christendoms Saga kommer hos os ikke meget for, men de følges gierne ad med Olaf Tryggesons Saga, og da koster de gierne imellem 2. à 3. Rdlr. og undertiden mere. Om det Estlandske Kart holder ieg det ikke Møden værdt at giøre videre Bevægelse. De 6. sidste Hefter af Danske Magazin, som mangler der i Archivo, skal ieg holde færdige til at opsende, saasnart ieg faaer vide, hvad Slags Papir de forige ere paa. Ieg kan ikke tvile paa, at jo Hr. Cancelli R. Berch selv har dette Verk; thi ellers skal han blive regaleret med et heelt Exemplar. De Bergensia og Lincopensia, som Hr. Secretereren vil sende mig, vil Han fortiene sig stor Tak for af mig. Jonæ Magnæi Gramm. Isl. Ms. giør ieg mig Umag for at opspore; faaer ieg den fat, skal Han faae Udskrift deraf. Den Preusiske Minister har ieg haft Brev fra ang. Søderberg, men som det ikke er samme Minister, som da var s. 333 her, vidste han ikke meget om Søderberg at berette, uden at han og efter Rygtet troede, at han var druknet imellem Kiobenhavn og Lybek: Men han visede mit Bud hen til en de Hessiske Printzers Domestique, som før havde tient den forige Preusiske Minister i den tid, da Søderberg havde protection der i Huset, og kom hemmelig bort om Natten. Denne berettede, som aldeles tilforladeligt, at Søderberg var undergaaet paa Søen, og at hans da værende Herre havde haft Efterretning, at han aldrig var kommen til Halle, hvor han ellers i Kongen af Preusens Navn var ved Ministeren declareret til Professor. Er Faderen saa raisofinable at vil betale mig sin Søns Gield, vil ieg ikke have regnet med ham efter den høie Vexel Cours, men er fornøiet, naar han betaler mig 300. Dlr. K. Mt. for de 30. Rdlr. dansk Courant. Ieg frygter, det ikke hænger rigtig sammen med den Vexel paa de 200. Rdlr. thi endnu i de allersidste Dage var Søderberg meget bekymret for Penge, reiste og ganske blottet herfra, med mindre Ministeren, som vel troligt, har forstrakt ham med noget til Reisepenge. Den Kattuntrykker Gustaf Werner le Brunc har ieg giort mig Umag for at opsøge, men endnu ikke fundet ham. Her er ellers en Svensk Secreterare i Staden ved Navn Werner 1 , den samme har en anden hans Landsmænd, som giver sig ud for Capitain, i disse Dage ladet sætte i Slutteriet for Gield. I Anledning af Navnet Werner fik ieg Mistanke, om det ikke kunde være den samme Person, som har givet sig ud for Kattuntrykker, og da har ieg, ved at lade høre hans Rygte paa adskillige Steder, faaet høre, at denne, saasom han skal være Gud og hver Mand skyldig, snart kalder sig Matthias Werner, snart Lucas eller Benjamin Werner, s. 334 snart giver sig et andet Navn, snart giver han sig ud for Secreterer, snart for Magister, snart for Fabriqueur, alt for at eludere sine Verter og Creditorer. Alt dette bestyrkede saa meget mere min Suspicion, som hans sidste Vert fortalte, at han havde haft megen Omgang paa det sidste med Professor Søderberg. Da ieg derpaa skikkede bud til ham i Slutteriet, tilstod han, at Søderberg havde nogenstund logeret hos ham, og at han havde vis Formodning om hans Undergang paa Søen. Men hvad Vexelen paa de 200. rdlr. angik, derom vidste han ikke mindste Oplysning at give. — —

Ædle, Høistærede Hr. Secretererens
oprigtige Ven og tiener
I. Langebek.

Khavn d. 12. Septbr. 1761.