Danmarks Breve

BREV TIL: Nils Reinhold Brocman FRA: Jacob Langebek (1762-02-24)

24. Februar 1762.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Ædle, Høistærede Herr Secreterer.

Efterat ieg længe havde ventet at see noget fra Min Yens Haand, var det, som Han selv kan tænke, mig ingen liden Fornøielse, da ieg ei alene fik læse Hans kiære Brev af 11. Febr. men endog derhos fand et trykt Exemplar af den forlængst lovede Ingvars Saga 1 . — — Paa nærværende tid har ieg noget Paahæng af den forhen omskrevne Secreterer Matthias Werner, som snart vil laane Penge og snart Bøger af mig; Han udgiver her paa Prænumeration et Verk kaldet Clavis Lingvæ Latinæ, som skal tiene for et fuldstændigt Skote-Lexicon med Dansk og Svensk hos. Om han nogen tid kommer til Ende dermed, vil tiden lære. Men at komme igien til Ingvars Saga, da er det mig overmaade kiært, at dermed saa vidt er avanceret. Ieg kan oprigtigen sige, at ieg med største baade Nøie og Nytte har læst Herr Secretererens Fortale, som ieg holder for at være saa vel og grundig skreven, at ieg aldeles ikke veed noget betydeligt enten at tilsette eller at fratage. Magister Dass sad forgangen en heel Aften hos mig og læste Fortalen igiennem fra Begyndelse til Enden, og det med største Agtsomhed og Fornøielse, tilstaaende, at den var ganske s. 344 fornuftig og raisonable skreven. Iblandt de smaae Anmerkninger, som ieg deraf giorde, var denne, at min Herre erkiender Hialmars Saga for gammel og rigtig, da man ellers holder den for en nyere tiders fiction og Hiernespind. I almindelighed giør ieg denne liden Erindring, at, ligesom Min Herre saa meget har bemødet sig at verificere Ingvars Saga, og derudi været lykkelig, saa vilde det og behage Læseren, om Han paa noget Sted vilde i et kort Uddrag vist Nytten af denne Saga, og hvad den lærer til Oplysning i nogen Part af den Nordiske Historie, hvilket enhver Læser selv vel ikke strax indseer 1 . Jeg vil nu ønske, at maa snart faae see det sidste Stykke af dette Skrift, og at Herr Secretereren maatte blive opmuntret til at give os flere nyttige Prøver af sin Flid og Kundskab. Skulde Hr. Secretereren finde for godt at hidsende ved Leilighed endeel Exemplarer, 20., 30. eller flere, da haaber ieg vel at faae Hannem dem her debiteret. Er nogen paa Skrivpapir at bekomme, da begierer ieg et til mig selv for Betaling. Ieg har ofte sat mig for at spøre Min Ven, om man intet videre skal vente af Hans Beskrivelse om Norkøping, eller om den er aldeles sluttet med det, som han forhen har haft den Godhed at sende mig. Min Kiære Herre, glem ikke Hr. Etats Raad Luxdorf med gamle Svenske Mynt-Forordninger, ei heller mig med alle Slags gamle Fragmenta i sær udi Danske og Norske Historien, og hvad dermed har noget Sammenhæng. Wallins Catalogum har ieg ikke seet, men tviler ei paa, der jo har været noget, som ieg maatte haft Lyst til. Vær saa god og underret mig, hvor denne lærde Mands Manuscripter ere afblevne, fornemlig continuationen til hans Gotlandske Samlinger 2 .— â€ᾠ s. 345 Magister Dass helser flittigt, ligesaa min Kone og liden Søn. Vi leve her, Gud skee Lov, alle vel, og Ieg med en inderlig Hengivenhed stedse lever

Ædle, Høistærede Herr Secretererens
forbundne Tiener
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 24. Februar 1762.