Danmarks Breve

BREV TIL: Nils Reinhold Brocman FRA: Jacob Langebek (1762-06-26)

26. Juni 1762.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Ædle, Høitærede Herr Secreterer.

Det sidste Brev af 4. huius, som Herr Secretereren [har] behaget at ære mig med, var mig som sædvanligt ganske kiærkommet, og de medfølgende, saavel skrevne som trykte, Papirer fortiene min store Taksigelse. De skrevne har alt faaet Sted i mine Diplomatiske Samlinger og venter ved Leilighed paa flere Kamerater. De trykte Ark har ieg med stor Begierlighed strax igiennemlæst, og kan ikke andet, efter den Indsigt ieg nu har, end bifalde Min Herres Mening om Runstenenes Alder. Nu kommer det an paa, om Han lige saa vel kan stadfæste hos mig sin Mening om Runskriftens Ælde fra Odins tid. Ieg er meget vantro, og derfor maae Han forsyne sig med gode Argumenter og Beviser. Men hvordant det gaaer eller ikke, skal ieg dog give Hr. Secretereren det Lovr at Han ikke uden gode Grunde gaaer til verks, og at Han giver de skiønneste Anledninger til andres nøiere Efterforskning. Jeg takker for det tilsendte Exemplar af Jus Eccl. Vicens. hvormed ieg meget har fornøjet Monsr. Finsøn som første Editor 1 . Ieg vilde, at Min Ven deraf fra Upsal kunde forskaffe os flere Exemplarer. s. 346 — — Ieg har her hiemme paa en tid lang haft svare Bekostninger, men stræber igien at faae mine Financer i Orden. Her har vel nylig været nogen Leilighed af Reisende til Lands, men de har ikke kunnet føre nogen paquet uden enkelte Breve, og derfor ligger endnu hos mig adskilligt, som ieg skulde have op til Hr. Berch, Serenius og andre. Mine Gotlandske Rune-Inscriptioner sender ieg herhos paa Forlangende. Følger ogsaa nogle Observata saavel til Texten som Oversettelsen af Ingvars Saga, som min Islænder, Monsr. Thorhallsøn 1 , med sine Landsmænds Raadførsel haver opsat. Om de alle ere aldeles vel grundede, maae Min Herre selv dømme om; Imidlertid ere dog nogle af dem gode. — — Min Ven spør om det Oldenborgske Horn, men ieg veed ei rettere, end at jo klart er beviist, at det ikke er ældre end fra Christ. 1mi tid. Men spørger han om det sidste gamle Guldhorn, som 1734. blev fundet ved Møgeltønder med Character es paa, da har vel mange lærde brudt Hovedet dermed, men neppe troffet det rette. Sl. Gram var af den Mening, at Hornet ikke er Dansk, men snarere Engelsk Arbeid, og Skriften og Sproget af det Slags, som de gamle Engellændere har brugt længe før de Danskes Indfald der i Landet. — — Naar Ingvars Saga nu bliver færdig, skulde det være mig kiært, om Hr. Secretereren blev paalagt at henvende sin Flid til et Opus Diplomat. Sveciæ, som Han frem for andre der i Landet kan præstere noget udi. Ieg tilstaaer gierne, at den Samling, Han har til de Danske Loves Historie, var værd at legge videre Haand paa; Men om Han dermed giorde sig saa fortient og elsket af sit Fæderneland, som det Trin, Han allerede har giort, udfordrer, det overlader ieg til Hannem selv at dømme om. Giorde Min Herre begyndelse med de Svenske Love, var det en anden Sag. Her i Danmark ere mange Subsidia til vore Loves Historie, mange har samlet derpaa, og ieg har selv en ganske Hob Excerpta s. 347 dertil, saa at Min Kiære Herre kanskee giorde bedre, efter sit gode Tilbud, at overdrage os sine Samlinger i denne Materie, imod at nyde tilbørlig Ære derfor samt contant Erstatning for derpaa anvendte Tid og Møde. Ieg kan ikke negte, at ieg jo meget glæder mig ved det Haab, Min Ven giver mig, om sit Besøg engang i dette Aar; Men at sige Sandhed, da ønskede ieg heller, det skede i nogen af de 3 Maaneder, som endnu staae tilbage af Sommeren, end til Vinter. Aarsagen er denne: Her boer Folk til Leie hos mig i mit Huus, som hele Sommeren ere paa Landet og lade Værelserne til min tienst, men komme ind, saasnart Mikkelsdag er forbi, saa at ieg om Vinteren intet Værelse har til overs fra eget Brug, og ieg havde helst seet, naar Min Herre kom til Kiøbenhavn, at Han kunde logeret i mit Huus. Kan han derfor endnu forandre sit Forsæt, giør han mig ret en Fornøielse. — — Det glæder mig, at Herr Secretereren lever ved god Helbred. Nu er alting her i Huset igien i god Stand, og ieg har selv paa en tid lang befundet mig temmelig vel. — — Ieg har at helse fra min Kone og gode Venner, og for de øvrige forbliver med uafladelig Tilgivenhed

Min Høistærede Hr. Secreterers
gandske forbundne Tienere
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 26. Iunii 1762.

Herefter følger „Observata ad Textum et ad Versionem“ af Ingvars Saga.