BREV TIL: Brocman, Nils Reinhold FRA: Langebek, Jacob (1763-11-12)

12. November 1763.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Velædle, Høistærede Herr Assessor.

At lade trende Herr Assessorens angeneme Breve af 26. Iul., 4. Aug. og 4. Oct. ligge saa længe ubesvarede, er noget, som ieg er ganske vred paa mig selv for, og som min Ven kan være bekymret, ja vel heel fortrydelig over. Naar ieg først sætter noget ud paa den lange Bænk, tilstaaer s. 369ieg min Skrøbelighed, og ieg lader det der alt for længe henhvile. Ieg har endelig altid Mængde af Undskyldninger at bemantle min Forsømelse med, som ieg indtil tædium kunde opregne, dersom de noget interesse rede. Men hvad Forhindring bør afholde fra at tale med en Ven i Breve, naar man ikke kan see ham i Person? Det er en Fornøielse, som hos mig overgaaer de tleste andre, og det giør mig ondt nok, naar ieg selv imod min Villie forspilder den. Ieg veed ikke, om ieg tilforn har meldet om den Sorg, som vor Familie blev sat udi i afvigte Iulii Maaned ved min Svogers Post Casserer Pauli¹ dødelige Afgang. Han havde forlanget af mig, ieg vilde være hans Hustrues Laugværge, hvori ieg maatte samtykke, og haver ogsaa haft meget at bestille med hans Sager at bringe i Rigtighed, i sær med hans vidtløftige Regnskaber. Mine Archiv-Forretninger har og taget mig en deel tid bort. Og ieg har paa en tid langhaft mange gamle Ting meddeelte, som ieg med egen Haand har maattet expedere og ile dermed, saasom Ejerne ingen Ro og Rast har ladet mig. Ieg har endnu en gammel Codex af Adamo Bremensi at conferere, som vist er af Tolv Hundrede Talet; En anden lige gammel Codex af den Jydske Lov har ieg og haft fra Flensborg. En heel Hob gamle Documenter har ieg haft fra visse Archiver, som ieg over Hals og Hoved har maat copiere, i fald ieg ikke en anden gang vilde miste dem. Der ere mig endnu tilsagte mange flere, som ieg ikke tør eller er i Stand til endnu paa nogen tid at tage imod. leg har vel en og anden Hielpere til at skrive: Men de ældste, rareste og originale Sager maae ieg selv lade Hænder og Øien til, med mindre ieg siden vil have dobelt og kiedsomelig Umag med at conferere og faae dem accurate nok efter mit Sind². s. 370Correcturer af visse Verker har ieg for en og anden fraværende Ven jævnligen maattet paatage mig, og naar ieg legger det til, at ieg alt for ofte bliver bebyrdet med at igienemlæse en og andens Skrifter, som de vil lade trykke, og skaffe dem Subsidia dertil¹, maae ieg tilstaae, at ieg giør mig selv til Slave, og kunde kanskee bruge Tiden bedre, om ieg anvendte den til at forfærdige de adskillige Ting, som ieg selv har under Hænder. Nogle Erindringer har ieg faaet om Souverainitets Historien, som mig for nogle Aar siden blev paalagt, hvorfor ieg og undertiden maae arbeide derpaa. Societetet forlanger og Arbeid og Haandrekning i adskillige Stykker af mig. Vor store Mand Geheime R. Tott overhænger mig daglig for det Diplomatiske Verk, hvorudover, endskiønt mit meste Arbeid er stilet derhen, ieg har maattet tage de første Seciders Documenter paa ny for Haanden, for at rafinere og bringe dem i bedre Orden og til den mueligste accuratesse, paa det at dette betydelige Verk engang kunde begyndes at tænkes paa til at stilles til Lyset, hvortil ieg allerede er i Færd med at giøre nogle Forslag og præparatoria, som skulde sigte til, næstkommende Sommer, om mueligt, at kunde giøre en Begyndelse med Trykningen. Ieg har lært af Erfarenhed, at jo længer Verket henhviler, jo flere Supplementer komme dertil; Men ieg har ogsaa ladet mig overbevise, at det er best at udgive det saadant, som man har det, imedens ieg lever, og imedens der er Lyst og Leilighed paa høiere Steder til at drive Verket. Hvad Supplementa man siden erholder, kan altid siden udgives. Ieg har skrevet noget vidtløftigt om mine egne occupationer, men ieg veed, at s. 371det ikke kan være Hr. Assessoren efter saa lang Venten mishageligt at læse et langt Brev fra mig. Kan Min Ven nu finde noget til mig af de første Seculis, som angaaer Skaane eller nogen anden Part af det gamle Danmark, — — seer Han selv, hvor meget det kan være mig anliggende, siden det nærmer sig til mit Verks Fuldkommelse. Ieg er ret fortredelig, at ieg den hele Sommer ikke har kunnet faae befordret de adskillige Sager, som ieg vilde have opsendt. — — Ieg har tillige et og andet Nyt, som ieg vilde vederlegge Hr. Cancellie Raad Berch med for hans Lovbog og ellers for andre Høfligheder; Ieg beder Hr. Assessoren undskylde mig paa det beste og takker for det tilsendte paa det skyldigste. Den Pakke, som Hr. Assessoren i Sommer lovede at sende mig, er først for kort tid siden leveret her i Huset, da ieg ikke var hiemme; men ved hvem den er kommen, veed ieg ikke. Alting derudi var ganske uskadt, og ieg er tusindfold forbunden for hvert Stykke, som fandtes derudi. Af fremmede Ting var der ikke noget udi, uden Hr. Berchs Numismata i Koberstik, som ieg har leveret til Etats Raad Hielmstierne, som vel selv aflegger sin Taksigelse derfor. Ligesaa takker ieg og for de smaa Stykker, som min Herre har haft den Godhed med sine Breve at sende mig, og end videre for de flere, som Han i sine Breve giør mig Haab og Løfte om. Vidste ieg, hvorudi ieg best kunde udøse min Kiærlighed og Taknemlighed imod Ham, da vilde ieg gierne og snart giøre Prøve derpaa. Ieg troer vel, at ieg nu staaer i nogen debet til min Ven for udlagte Penge, og derfor vil ieg bede, Han frit vil befale, om ieg snart tør giøre nogen remiss. Der torde vel og noget i denne Vinter forekomme, hvortil Penge paa mine vegne kunde behøves. Herr Assessoren var saa god at give mig nogen Efterretning om sin Helsingske Reise, men ieg er begierlig at vide mere, hvad flere Empletter har han giort? hvad rare Observationer? Hvor gik det med Kæmpe-Gravene? Glem ikke, hvad Han af Reisens Spoliis har lovet mig, og giv mig nøiere Forklaring om det omskrevne Psalterio Norvegico. Endnu har Min Herre s. 372vel ikke haft Leilighed at eftersee Sl. Wessmans Efterladenskaber; Ieg faaer vel at vide, om noget rart deribland findes: Skulde der være nogle gamle Danske Bøger af Reformations Tiden, som ieg formoder, da vilde ieg gierne betale dem efter Cølns Vægt. Stephaniana Mss. in Bibl. Ups. haver vel Donatio Delagardiana og Celsii Historia Bibl. Ups. givet os Fortegning paa, men som ieg formoder, at Hr. Assessoren endnu nøiere har optegnet Titlerne deraf, længes ieg saa meget mere at see Fortegningen fra Hans Haand: I sær gad ieg vidst, om ingen Diplomata i nogen af dem skulde være forborgne. Ieg paaminder mig, at ieg i Antiqvitets Archivo saae en heel Hob gamle Codices af Danske Lovbøger, men ieg fik ikke tid at betiene mig uden af de Jydske: Men kanskee der vel og bag udi de Skaanske, Siælandske og Norske kunde findes et og andet Document, som ikke er bekiendt. Ieg ønskede gierne, at Min Kiære Herre, naar Tiden tillod det, vilde kaste et Øie udi de samme, og meddele mig derom en behagelig Underretning.

J. Langebeks Breve.

24*

Ieg skulde haabe, det er til Min Vens Fordeel, Han har paataget sig det Opsyn med en Fabrique: Men ellers er ieg bange for, at det vil betage Ham alt for megen tid fra de Ting, som maatte være publico til langt større Nytte og Hannem selv til større Ære. Men man maae giøre meget for det kiære Brøds skyld. Leve vi til Sommeren, da haaber ieg, efter Løfte, at omfavne en gammel Ven her i Staden. Imidlertid ønsker ieg Hannem megen Lykke, Sinds Fornøielse og Legems Kræfter til Hans Foretagende i denne Vinter, saavelsom siden stedse. Ieg med mit lidet Hus befinder mig, Gud skee Lov, aldeles vel, og kan nu vente ikke hver Uge eller Dag, men næsten hvert Øieblik mit Hus med en ny Arving formeret, hvortil Gud give Lykke. Ieg vilde, at ieg kunde skrevet Udfaldet derom i dette Brev: Men ieg vil for den Aarsags skyld ikke opholde Brevet, da ieg længe nok har forsømt at skrive. Ieg mener, at ieg nu alt har skrevet saa meget som alle Min Herres tre sidste Breve, og ieg vil love, at det ei skal vare længe, førend Han igien skal see Skrivelse fra mig. s. 373Imidlertid vil ieg bede og formode, at Han intet lader falde af sin gamle Godhed og Venskab for mig, ligesom Han igien kan forlade sig til, at ieg, uden at giøre mange protestationer derom, uafladeligen vil findes af

Velædle, Høistærede Herr Assessoren
en tro Ven og stedse forbundne Tiener
I. Langebek.

Khavn d. 12. Novemb. 1763.

Langebek, Jacob BREV TIL: Brocman, Nils Reinhold FRA: Langebek, Jacob (1763-11-12)