Danmarks Breve

BREV TIL: Carl Deichman FRA: Jacob Langebek (1765-09-24)

24. September 1765.
TIL CARL DEICHMAN.

Høiædle og Velbyrdige
Høistærede Herr Cancelli Raad.

Efter saa lang Tids Forløb har det været mig ingen ringe Glæde, igien at læse et Brev fra min Høistærede Herres Haand. Skylden ligger nok hos mig selv, som stedse sidder nedgraven i uendelige Arbeider, og derforuden nu paa et Aars Tid har været heel svagelig, at ieg ei engang har kunnet eller maattet arbeide noget sønderligl, mindre haft Lyst til at føre nogen Brevvexling. Nu er min Helbred igien ved Læge-Midler, idelig Rørelse og Landtourer, Gud ske Lov, bleven meget forbedret, dog har der i min venstre Side sat sig et onde, som ei lettelig og ikke uden langsomt vil lade sig fordrive. Hvad kan nu være mig kiærere i min Bedrings-Stand end i Breve at see og tale med mine Venner. Ieg vilde aleneste, at ieg kunde være saa flittig og lykkelig at fornøie dem, som ieg gierne ønsker mig den store Fornøielse, ofte fra dennem at erholde Skrivelse. Ieg takker meget for den artige Efterretning om adskillige Verkers Tilstand deroppe, Gud give Fremgang og Velsignelse. Men endnu langt mere bliver ieg forbunden for de mig sendte gamle Mynter, hvoraf ieg i min liden Samling vel havde noget tilforn, men saa fattedes mig dog adskillige deraf, og nogle vare bedre exemplarer end mine. Skulde flere deslige ved tilfælde forekomme, i sær dem som i gamle Dage ere slagne i Norge, da beder ieg at være i kiærlig Erindring. Ieg har nylig fra Stokholm faaet Tegning af nogle gamle Norske Mynter, som her ere ubekiendte, nemlig, en af Olao Sancto, en af Magno den gode, og en af Harald Haardraade; men in natura ere de ikke at bekomme. Ellers har Hr. Etats R. Hielmstierne endeel kiøne Stykker af gamle Norske Mynter.

Etats Raad Suhm har nu slaget sin Bopæl her, og Professor Schøning i Soer. At Norge i dem er berøvet sine Zirater, vil ikke meget sige, saalænge Verden endnu s. 401 har dem; thi ieg troer, at, imedens de beholde deres Lyst og Kræfter, vil Norge herefter finde samme Fornøielse af dem herfra, som den hidindtil ved dem har meddelt Danmark 1 . Der ere endnu Zirater tilbage i Norge, og ikke faa, og der vil endnu opstaae flere, som vi Danske vil have samme deel i, som I udi vore. Den Tidende blev alt for sand, at Iustitz Raad Rami 2 Sygdom ei tegnede til Livet. Hvo der igien bliver Iustitiarius, er vel ikke afgiort, nogle giette paa Etats Raad Suhm 3 af Høieste Ret, andre paa Iustitz R. Falsen 4 , andre paa andre. Med min Correspondence paa Stokholm gaaer det ei altid saa ordentligt, som ieg vilde, men Magister Dasses med Secretaire Buschman er nok saa ordentlig. Enten nu Herr Cancelli Raaden vil betroe ham eller mig sine Commissioner, vil vi see at forrette dem det heste vi kan. Cancelli Raad Ihres Etymologiske Lexicon har Herr Cancelli Raaden formodelig subscriberet paa; man har Haab om, at det snart skal udkomme. Tilstanden i Sverige ser noget Politisk ud, dog veed man ikke meget deraf, uden hvad de offentlige Tidender sige os. Her er alting efter Anseelse vel, dog aldrig saa vel, at vi jo har Aarsag at ønske os bedre. Ieg skulde vel regalere med nogle af vore lærde Nyheder, men intet er ved Haanden, uden et Danskt og et Svenskt Skrift, som herhos sendes, i fald de maatte behage og ikke allerede forud haves. Ieg ønsker i øvrigt et bestandigt Velgaaende og forbliver med en fuldkommen Tilgivenhed

Høiædle og Velbyrdige,
Høistærede Hr. Cancelli Raad,
Deres tienstskyldigste tiener
I. Langebek.

Khavn d. 24. Septemb. 1765.

J. Langebeks Breve.

26

s. 402 P. S. leg erindrer med Taknemlighed, at ieg for nogle Aar siden af Hr. Cancelli Raadens Godhed bekom nogle Multebær, som vare skiønne. Dersom i Aar der paa Egnen er noget Forraad enten af denne Frugt eller Tyttebær, udbad ieg mig gierne ved Skibs Leilighed en liden portion, som ieg efter Skyldighed skal søge at vederlegge.