Danmarks Breve

BREV TIL: Otto Thott FRA: Jacob Langebek (1766-03-26)

26. Marts 1766.
TIL OTTO THOTT 1 .

Høibaarne Herr Geheimeraad og Obersecretaire,
Naadige Herre.

De gamle Documenter, som ved Deres Excellences berømlige Forsorg og Hr. Professor Mallets 2 Mellemhandling af de Pavelige Registranter i Rom ere udskrevne, ere nu endeligen ankomne og mig fra Hr. Professor Reverdil 3 tilsendte.

Ieg har derover forfattet en Designation eller af ethvert Document et kort Udtog, som ieg giver mig den underdanige Frihed herved at legge Deres Excellence for Øjen, ifald det Dem naadigst maatte behage samme Hans Kongl. Majestet allerunderdanigst at forestille og forevise den de øvrige høje Herrer af Conseilet eller andre Kiendere af gamle Skrifter, som tiene til at oplyse vor Nordens Midlere Tids Historie.

Skulde de synes at være noget dyrt betalte, da drister ieg mig derimod underdanigst at indvende, at slige Varer ere altid og allesteds rare og kostbare, og sielden falder saadan Leilighed ind, som paa eengang tilbringer os saa meget, der kan opfylde lacunas, rette Feil og give Sammenhæng i betydelige Omstændigheder udi vor Historie. I hvilket Henseende, naar det kommer an paa et Kongeligt Foretagende og Fædernelandets Ære, der ikke bør saa nøie s. 411 sees paa, om saadan Acquisition betales vel høiere end den simple Skriverløn, naar den ikke paa andre Vilkor kan være at erholde. Ellers giør det ikke lidet til at forhøie Værdien paa disse Romerske Diplomata, at saa got som ingen deraf haves hos os tilforn, og meget faa af dem findes trykte, enten hos Baronium, Raynaldum eller i Bullariis, Epistolis Romanorum Pontificum eller i andre Collectioner og Bøger, saa mange som ieg til mit Corpus Diplomaticum haver igiennemgaaet.

Deres Excellence vil uden tvil selv indsee, hvad for en stor Skade det vilde være, om man nu strax skulde standse i Begyndelsen og lade en Leilighed og Adgang gaae sig af Haanden, som kanskee aldrig nogen Tid kommer igien. Og derfor, som Deres Excellence tilkommer en stor Part i Æren for denne Emplette, understaaer ieg mig saa meget vissere at formode, at Deres Excellence ved sin kraftige Understytning søger allerunderdanigst at udvirke Hans Majestets allernaadigste Bifald for dette Foretagende, og at dermed maae continueris paa Kongelig allernaadigst Bekostning. Det kan dog vel ikke blive saa overmaade stor en Mængde, man af deslige Ting fra Rom kan have at forvente. Men hvad vil det ikke glimre i Publici og Eftertidens Øine, at ingen Umag og ingen Omkostning er sparet paa at samle Subsidia endog fra de længst bortliggende Lande til at giøre et Verk som dette i de ældre Seculis og saavidt mueligt i sit Slag fuldstændigt!

Skulde det falde saa lykkeligt ud, som ieg allerunderdanigst haaber, at der maatte under Deres Excellences priselige Foranstaltning fortfares med dette Slags Romerske Documenters Afskrift, da vilde af Deres Excellence ieg underdanigst have udbedet, at der fornemlig blev giort Erindring, om noget maatte tindes ældere end disse af det 13de Seculo, og dernæst hvad der mere maatte findes af det 13de og følgende Seculis, vore Nordiske Sager vedkommende. Endeligen vilde Deres Excellence naadigst tillade, at den hosfølgende Designation maatte mig igien ved Leilighed tilstilles.

s. 412 Ieg forsikrer mig herudi til Deres Excellences bekiendte retskafne Tænkemaade og Patriotisk Sindelag, forblivende i allerdybeste Ydmyghed

Min Naadige Herre,
Deres Excellences
ganske underdanige tiener
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 26. Martii 1766.