Danmarks Breve

BREV TIL: Nils Reinhold Brocman FRA: Jacob Langebek (1767-12-23)

23. December 1767.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Høiædle, Høistærede Hr. Assessor.

leg vil formode, dette endnu treffer Hr. Assessoren i Norkøping, troer vel og, at Hifling nylig har skrevet og berettet, hvad han avance ret paa Min Herres vegne. Af Penge har han til denne Tid bekommet 23. Rigsdlr., saa ieg frygter, at Udgiften inden Paaske vil komme Hr. Assessoren meget over de 50. Plåter. Dog troer ieg ikke, at noget ødes til Unytte, men Kiøbenhavn er et meget kostbart Levested. Det var meget vel, at Hr. Assessoren sendte mig den Fortegning paa Svenske Sigiller, thi Hilfling fattes da paa en Tid lang ikke Arbeid, da ieg for det første har fundet over 50. Sigiller, som mangler, og kan formodentlig endnu tinde endeel flere. Imidlertid har ogsaa forskaffet hannem noget Arbeid fra Conferentz Raad Luxdorf med at copiere nogle Karter etc. Men hvad det vil bedrage sig til, kan ieg endnu ikke sige. Af Svenske Kongers og Kongelige Personers Sigillis skal vel neppe nogen her findes, som fattes der, men ieg skal nøie eftersøge det, og er her da nogen, som kan supplere Eders defecter, skal de blive aftagne. Af Biskopers og Geistlige tør her vel findes adskillige. Hr. Assessoren har ikke fuldkomligen eller tydeligen yttret sig, hvad det er for gamle Mynter, Han vilde have afritet; dersom det er dem med Runerne, da erindrer Min Herre vel. hvordant og paa hvad Løfte ieg har faaet dem; Af samme Aarsag og for ikke at have Uvenskab af de bevidste Mænd har ieg maattet negte Luxdorf dem, og kan altsaa heller ikke for det første communicere dem til nogen anden. Men er det nogen af mine andre gamle Svenske, Danske eller fremmede Mynter, da skal de gierne blive aftagne til Min Herres tieneste. Men sig mig, Min Kiære Herre, hvad kan det være for rare Sager i Upsala Mynt-Cabinet, som kan give decision i Mynt-Historien, og s. 449 hvad det er for en quæstion, som kan decideres? Hr. Cancellie R. Berchs Fortegning over Svenske Koberstykker er mig ganske kiærkommen; dersom den er fra Hannem selv, da beder ieg melde, næst min compliment, min skyldigste Taksigelse. Vil Hr. Cancellie Raadet unde Liebhavere i Kiøbenhavn exemplar deraf, da kunde, saavidt mit Bekantskab rækker, i det mindste employeres 10. à 12. Stykker. Ieg tilstaaer, at Samlingen er stor og vakker, men ieg troer dog, der i min liden Samling torde findes nogle faa, som der fattes. Ieg vilde, at Conferentz Raad Hielmstierne, som formodentlig har den største Samling af Danske Portraits, vilde lade trykke en ligedan Fortegning derover. Speculum Regale skal nu næsten være færdig trykt udi Soer. Ieg har ladet spørge Professor Erichson om Copien af den Upsalske Edda, som han en Tid langhavde hos sig, men han har svaret mig, at Mag. Sotberg, da han sidste gang drog her igienem Landet, fik den med sig, og gav Erichson tillige den Betænkning derom, at det er alene en ufuldstændig Udtog af den rette Edda, skiønt temmelig gammel. Magister Bass formelder sin venlige Helsen og beder, Hr. Assessoren vilde have den Godhed ved Leilighed at tilkiøbe hannem de paa indlagte Seddel opskrevne piecer. Det Missale, som nævnes i Bircherodii Arctos Alexandriæ, saavelsom Caroli Banzæi Breve ere mig ubekiendte, og ieg frygter ikkun, at begge Dele ere forlorne 1 . Det fragment af Viga-Styrs Saga, som Hr. Assessoren har skrevet om, eier ieg ikke selv, men troer vel, det maae findes i Universitets Biblioteket i Arnæ Magnæi Samling; Om saa er, bliver det neppe mueligt i nærværende conjuncturer at faae det, men ieg skal dog giøre mig al Umag derfor. Ion Arnesons (ikke Ion Olsons) Grammatica Isl. avancerer nu Hilfling med, dog tykkes mig, at det Arbeid ikke er hannem meget angenemt. Ieg s. 450 takker skyldigst for det tilsendte Exemplar af Hr. Assessorens Proces-Handlinger, men det skulde være mig usigelig mere kiært, om Min Herre kunde skrive mig til, at Processen var aldeles afgiort og kommen til en god Ende. Kanskee den Norkøpingske Reise i det Henseende har fødet noget got af sig, dog paa den anden Side befrygter for Hr. Assessoren ny Ledsomhed og Tab af den der existerende, omskrevne Concurs. Da ieg efterseer Min Herres sidste Breve, frygter ieg, at ieg ei har besvaret det næst forige, som var af 20. Nov., og ikke takket for de paa Celsii Auction tilkiøbte Bøger. Det er mig kiært, at ieg har faaet de rare von der Hardts piecer. Hans Epist. ad Peringskioid har ieg selv, i fald det er den, som Byrgeri brev af 1303. er indført udi, men takker lige fuldt for Hr.Assessorens venlige Tilbud.— — Ieg takker for de Efterretninger om Sko-Kloster; Men skulde der ikke bland Manuscripterne findes nogle Danica? eller Livonica og andre extera? Pergamentsbreve, gl. Mynter, og deslige? Ieg faaer vel vide, naar Brings og Celsii Skrifter, som trykkes, blive færdige. Ieg længes meget at vide, om Bring præsterer noget nyt, og om han viger meget af fra Dalin. Mon Celsius tænker at udgive noget af Stiernmans store Samlinger? De Variantes eller emendationes til Andreæ Sunonis Statutum vil ieg vente, at Min Ven ved Tilfælde communicerer mig, saa maatte ieg og gierne vide, hvad Alder den Codex har, hvorudi samme findes, og om Kirkelagen noget differerer fra andre exemplarer; staaer der og noget datum promulgationis hos? Min Herre spør, om Sewel samler endnu, og dertil svarer ieg: Nei, hverken for Tott eller for sig selv. Tott kiøber dog for Fode op ved andre Commissionarier. Etats Raad Suhm arbeider af al Magt i Danske Historien, og Schøning ligesaa, saavidt hans Tid fra Academiske Forretninger tillader ham, men nylig er ikke noget fra disse Herrer udkommet. Fra Professor Schlegels Haand er et Verk i Trykken om Kongerne af den Oldenborgske Stamme, hvortil employe res de skiønne Portraits, som Lode og Preisler har stukket. Professor Gebhardi i s. 451 Lüneborg, som ieg corresponder er med 1 , har og udarbeidet den Danske og Norske Historie til den store Samling af Universal Historien, som kommer ud i Tydskland 2 . Han har visse egne Meninger, og giør Odin meget yngre end andre, idet han henfører hannem til Seculum III. efter Christi Fødsel. Af Atlas Dctniæ er nu næsten færdig trykt den fierde Tome, som er udarbeidet af Etats Raad Hofman, men af mig revideret og meget forbedret, samme indeholder den halve Deel af Jylland, nemlig Aarhus- og Viborg-Stifter. Den følgende Tome om det øvrige af Jylland er alt færdig fra Hofman og skal nu i Vinter undergaae min emendation. Saaledes tager andres Arbeid min Tid bort fra mit eget, og ieg har neppe saasnart et fra Haanden, før ieg bliver overtalt til et andet. Af Nyt hos os er ellers dette noget af det merkværdigste, at Hans Majestet nyligen har giort de trende ældste Ministres i det Kongl. Conseil til Grever, nemlig Bernstorf, Tott og Reventlov 3 . I øvrigt har ieg Æren med den sædvanlige Tilgivenhed at henleve

J. Langebeks Breve.

29

Min Høistærede Herr Assessors
ydmygste og tienstskyldigste tiener
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 23. Dec. 1767.

P. S. Etats Raad Klevenfeld har paa en 8. Dages Tid været heel svag, men nu tykkes han være i Bedring. Ieg og min liden Familie befinde os paa nærværende Tid temmelig vel. Skulde ieg ikke skrive mere i dette Aar, vil ieg af Hiertet ønske en lykkelig Indgang og forønsket Fremgang i det nye. Hr. Assessoren lader mig vel vide, naar Han tænker igien at være i Stokholm, og om Han der forbliver hele Vinteren over.

29*