Langebek, Jacob BREV TIL: Brocman, Nils Reinhold FRA: Langebek, Jacob (1768-04-20)

20. April 1768.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Høiædle, Høistærede Herr Assessor.

Min Helbred har i denne Vinter ofte været svagelig, men saasnart den har været god, har ieg haft saa meget Arbeid paa Halsen, at ieg neppe har kunnet bestride det. Iblant andet blev ieg for mere end et Aar siden overtalt til at revidere Continuationen af Atlas Daniæ, som Hr. Etats Raad Hofman skriver, men at Verket skal blive nogenledes got, koster det mig utrolig Møde og Tid. En Tome deraf, som indeholder den halve Deel af Jylland, er nu udkommen, og den anden trykkes paa, hvorefter endda resterer den siette og sidste Deel af Verket, angaaende Hertugdømet Slesvig 1, hvilken ieg selv saagotsom bliver nødt til at forfatte. Ieg takker ellers for alle Hr. Assessorens angeneme Breve og for alt, hvad som haver medfulgt. Men ieg blues ved, at ieg i saa lang Tid intet Giensvar haver givet, hvilken Efterladenhed ingen anden Grund haver end enten Upasselighed eller overordentlig Arbeid. For nærværende er min Hilsen, Gud skee Lov, nogenledes god, saa længe det varer. Ieg tviler ikke paa, at Hilfling jo selv beretter, hvad han avance rer med Sigiller og Mynter; Grammatiken 2 er endnu ikke færdig, det. synes at gaa noget langsomt. Hiemreisen synes han ikke have Hug for, ei heller er her endnu falden nogen emploi for ham, endskiønt han siger sig have Haab om en vis og fordelagtig condition ved noget botaniskt Arbeid. Indtil denne Tid har han opbaaret hos mig omtrent 60. Rigsdaler, derforuden skaffede ieg ham i Vinter en liden Fortieneste af 12. Rdlr. for nogen Cart- Copiering. Ieg troer ikke andet, end han jo fører et ganske s. 453regulairt og sparsomt Levnet, men her behøves endeel i Kiøbenhavn; Ieg har raadet ham fra Begyndelsen, han skulde giøre sig bekiendt hos sine Landsmænd, Professorerne Pilo og Mandelberg 1, og andre Herrer i Maler-Academiet, men han tykkes ei at have været derfor. Her skal i Vinters være kommen en anden Svensk Kunst-Maler, som han har troet at faae nogen Nytte og Forfremmelse ved, men ieg merker dog ikke, der bliver Alvor af. Er han saa lykkelig at faae sine Sager her paa nogen vis Fod, kan han efterhaanden og ligefuldt være Hr. Assessoren til Tienst med hvad her af desideratis forefindes. Ieg lader ham aftegne alt, hvad ieg har af Bracteater og andre ældste Mynter, og er det mueligt, vil ieg gierne have to exemplarer af deres Tegning, nemlig Dig et og Mig et. Det Forslag om at informere min Søn havde været meget got; Men ieg havde alt forhen dertil antaget Abildgaard, som ieg ikke kunde støde for Hovedet efter den connexion, som er imellem ham og mig. Om Viga Styrs Saga, som Min Herre nogle gange har skrevet om, er ieg ikke saa lykkelig at kunne give nogen Underretning, Ion Olsens Hukommelse slaaer ham aldeles feil, Originalen brændte 1728. hos Arn. Magn., og det Uddrag, som Ion Olson deraf havde giort, er formodentlig hos Mølman, men han siger, at han veed intet deraf at sige 2. Iblandt Ar. Magnæi Msster er ingen Copie deraf; Ieg har derfor skrevet derom til nogle Lærde i Island, om den ikke der kunde opdages, men har endnu intet Svar faaet derom. Speculum Regale er alt længe siden udkommet, og ieg har et exemplar liggende til Hr. Assessorens Tienst: det er ellers et stort Corpus og koster 3 Rdlr. 3 & Danske. Min Herres communicerte Variantes har Prof. Erichson med Taksigelses s. 454Formelding sendt mig tilbage, og har ikke glemt i Fortalen selv at takke Hr. Assessoren derfor. De lærde Sorøeske Herrer, Schøning og Ericson, arbeider nu af al Magt paa en god Udgave af Sæmundi Edda, ieg troer og Sturlesons Edda, hvor om i Fortalen til Spec. Reg. er giort Publico Forhaabning. Ieg har til dette Arbeid længe siden laant dem alle de ubsidia, ieg havde, og deriblant endel af Ion Olsons skrevne Sager, saa at ieg ikke har været i Stand at give Oplysning om den tilsendte Hliopsgrein; men saavidt ieg erindrer, er det den samme, som Ion Olsen har commenteret over under Navn af Cl avis metrica Snorronis. Om Versenes Oversetning har ieg talt med de Islændere, ieg kiender, men ingen af dem vover sig dertil. Det er nu slet bestilt med vore Islænderes Indsigt i de gamle Ting. Siden Ion Olsen er bleven ubrugbar, Eggert Olsøn bleven Laugmand paa Island, og Ericson kommen til Soer, er her ingen, som man kan hente nogen Raad og Kundskab hos. Det er et besønderligt Indfald af Ihre om Eddæ Navns etymologie af eþa; men om Meningen er rigtig, det er en anden Sag. De tilsendte Stykker af Edda og Sigmund Brestis Saga har ieg længe siden givet en Islænder at igienemsee, men ei endnu faaet dem tilbage, ellers tykte mig, at den Svenske Oversettelse var temmelig god, og at det kan blive et vakkert Specimen nok for Hr. Assessorens Broder 1. Det giør mig ondt, at der skal møde saa mange Vanskeligheder ved Stechaus Forfremmelse i Archivo, hvortil han er saa vel skikket; der ere ikkun faa i vore Tider, som har ret Lyst og application til vore antiqviteter, og naar Veien skal giøres dennem saa tung, bliver det ei at undre paa, om al saadan Kundskab i Fremtiden reent døer ud; Men ieg troer endnu det gamle Ordsprog: Tandem bona causa triumphat. Ieg tviler ikke paa, Hr. Assessoren jo har læst i Aviserne om den store Opdagelse, som er skeet i Meklenborg af de mange Vendiske Afguds Billeder, scm s. 455fordum har været i Rhetra og andre Stæder, og det som er det forunderligste, at derpaa findes Navne og Skrift med Rune-Bogstaver, som man ellers ikke veed har været brugelige hos Slaverne. Ieg kan ikke negte, at ieg jo har stor Attraa og Længsel at see nogen rigtig Tegning deraf, hvorom ieg af en god Ven har Løfte. Hvad Gebhardi Meening om Odin angaaer, da i Henseende til Tiden vil han, at Odin har floreret imellem An. Chr. 250. og 300., og at han har været i Flytning udi Keiser Galieni Tid. Suhm holder dog Odin noget ældre. Nu faaer Min Kiære Herre denne gang behielpe sig med dette. — — Imidlertid kan ieg glæde Hannem med den Tidende, at ieg af en Hændelse nyligen er kommen over 16. til 20. Stykker gamle Svenske Breve tildeels af Erici Pomerani Tid, som Min Herre skal ved Leilighed faa Copie af. Af vore Nyheder, som kan interessere Hr. Assessoren, er denne, at Klevenfeld nu ogsaa, tillige med mange flere, er bleven Conferentz Raad. Her regierer en utrolig Rang-Syge hos os, og her er paa en kort Tid bleven en utallig Skare af Etats- og Iustitz- Raader. Ieg har uværdig været paa Slæbetouget med, men ieg har feiet fra mig 1, og attraaer aleneste at være semper idem. Mine Børn befinde sig ved god Helbred og lade anmelde deres Hilsen, og ieg selv lever og forbliver

Hr. Assessorens gamle Ven og Tiener
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 20. April. 1768.