Danmarks Breve

BREV TIL: Nils Reinhold Brocman FRA: Jacob Langebek (1769-08-02)

2. August 1769.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Høiædle, Høistærede Herr Assessor.

Ieg har endnu ikke noget stændigt været paa Landet i denne Sommer, men tænker i disse Dage og kanskee i Morgen at fare ud paa nogen Tid for at forfriske baade Sind og Legemet, dog ikke længer, end at ieg engang i Ugen kan see ind i Staden til mit Huus og til min lille Dotter, som maae blive hiemme. Men førend ieg afreiser, bør ieg ikke undlade at aflegge en Afskeds Visite hos min Høistærede Ven, og takke for Hans sidste meget kiære Brev af 27, Iunii og for de medfulgte gamle Kiærligheds Breve, som ieg skal stræbe at betale i samme Mynt, havende allerede en god Deel afskrevne. — — Ieg takker skyldigst for Inscriptionerne af Nørre Wrams Kirke, som ieg ikke før haver, dog kommer det mig for, at have læst nogen deraf udi nogen Svensk Disputation. Mag. Murrai 1 , som opholdte sig hos os i en fiorten Dages Tid, reiste herfra sidst i forige Uge for at gaae til Stokholm. Ieg kunde ikke bebyrde ham med mere end en liden Pakke, som han leverer til Assessoren; derudi findes det lovede Exemplar af Hr. Conferentz Raad Suhms Bog, og den 5te Tome af Atlas Laniæ, hvilken sidste Hr. Assessoren ved Leilighed er saa god at tilsende Herr Secretereren Wargentin. Det er mig meget kiært, at de foregaaende Tomer ere igienfundne og complette. Af Hr. Etats Raad Kofod Anchers Danske Lov-Historie lste Delen har ieg til min Vens Tienest et got Exemplar, som ved en anden Leilighed skal blive opsendt. Med Min Herres Helsen, seer ieg, det paa nogen Tid ikke har været saa ganske vel bestilt; det vil usigeligen glæde s. 466 mig med det første at faae Tidende om en god Virkning af Land-Reisen og Melk-curen. Min Helsen er af sædvanlig Beskaffenhed, men min Søns Hals vil endnu ikke ret reise sig, hvorfore Medici har fundet for got, foruden andre Midler, at applicere en bandage. Kopperne, som i dette Aar har været meget gængse og ret mordiske her i Staden, har mine Børn, Gud skee Lov, sluppet vel fra. De bleve begge inoculerede, den mindste fik Kopperne, men meget faa og gelinde; den større fik ingen. Han blev anden gang inoculeret og fik heller ingen, blev ei heller af sin Søster smittet, hvorfore Medici har dømt ham fri og aldrig at faae Kopper. Gud give ieg kunde see Ende paa hans anden Svaghed. Hans Studeringer har tabt meget ved saadan hans Tilstand. Her er en stor Mængde Ungdom i denne Sommer bleven inoculeret, og alle vel slupne, iblandt hvilke Kongens Broder, Printz Friderich, som dog har haft utrolig mange Kopper. Udi Gazetterne har Min Herre vel læst noget om alle de Lystigheder, vi her har svævet udi, medens Hertugen af Glocester, vor Dronings Broder, opholdte sig her i Landet. Skulde derom udstædes et Instrument, kunde ieg ikke komme ibland Vidnerne, da ieg [har] roet mig i min stille Fornøjelse paa mit Bibliothec, naar de andre i tusinde Tal har sværmet om i Uro og Trængsel. Det nyeste, ieg ellers kan fortælle Hr. Assessoren, er, at vor gode Hilfeling har skaffet sig en ung Søn, som ieg i denne Dags Formiddag, tillige med Hr. Ahi 1 , har i Nicolai Kirke staaet Fadder til. Ieg blev heel underlig i Kirken, da ieg fik høre, at Barnet blev kaldet Icicob Reinhold, som ere tvende ret gode Venners Navne. Om det er os ment, eller om der er nogen i Slægten af disse Navne, faaer ieg vel nærmere vide, naar ieg seer Faderen. Det er at beklage, at Stakkels Folk, som leve i Uselhed, slaaes Børn til, uden at see nogen vis daglig Udkomst for sig. Ieg har endog maattet assistere til Barne-Daaben, foruden hvad han jevnlig faaer af min Haand; Men ieg glemmer Udgifterne let, naar han s. 467 alene vil arbeide noget flittig for mig, saa længe han ikke hos nogen anden er engageret. Iøvrigt har ieg Æren med sædvanlig megen Høiagtning stedse at henleve

J. Langebeks Breve.

30

Høiædle Hr. Assessorens
ydmygste og tienstskyldigste tiener
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 2. Augusti 1769.

P. S. Mit Brev bliver vel ikke saa frugtsomelig, som Hr. Assessorens Breve til mig, men at det dog ikke skal komme aldeles tomt frem, sender ieg tren de smaa Afskrifter, som ieg har liggende ved Haanden, hvoraf min Søn har skrevet den ene, men meget slet, thi han i sin lange Svaghed har ganske forverret sin Hand.