Danmarks Breve

BREV TIL: Nils Reinhold Brocman FRA: Jacob Langebek (1770-02-17)

17. Februar 1770
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Høiædle, Høistærede Herr Assessor.

Omendskiønt det har været min Skyldighed, for lang Tid siden at tilskrive Hr. Assessoren, saa dog, siden ieg paa nogen Tid formedelst maadelig Helbred og nogle smaa particuliere Fortredeligheder ikke har haft Lyst at foretage noget sønderligt, er denne Pligt med flere næsten alt for længe bleven forsømt. Men at Min Ven ikke skal giøre sig nogen scrupel over mit Udeblivende, faaer ieg nu endelig bryde overtvert, og takke for Hans meget angeneme Skrivelse af 12. Ianuarii. Vel har Herr Gr. Thott nogle gange ladet spørge mig, om ieg endnu intet havde hørt om den Mølmanske Auctions Udfald, Men ieg har svaret, at ieg ikke tvilde paa, Hr. Assessoren jo besørgede Commissionen paa det beste, og tillige, saasnart auctionen var forbi, underrettede mig om, hvad enhver havde faaet. Har nu Hr. Assessoren siden været lykkelig i den øvrige Deel af auctionen, skal det være mig særdeles kiært, hvorom ieg formoder med det første at vorde underrettet. Skulde der af den opsendte Summa blive saa meget tilovers fra Auctionen, da maae Min Ven gierne kiøbe mig 10. Exemplarer 1 for den taaleligste Priis som mueligt, til hvilke ieg omtrent veed Liebhavere, endskiønt Thott, Suhm, Luxdorf og s. 479 Schlegel allerede igienem Philibert har faaet exemplarer. Ieg tviler ikke paa, at denne ypperlige Bog vil finde stor debit i andre Lande, og kan i mange Henseender med Rette kalde den Wachterum Svecicum 1 . Af Biørners 2 Skrifter fattes mig disse tvende: Orthographia Svecana og Prodromus Tractatuum, som Hr. Assessoren vilde have den Godhed at tilkiøbe mig. Ieg har vist haft dem før, men de ere mig frakomne, paa hvad Maade, veed ieg ei. Det har usigeligen glædet mig, at Hr. Assessoren i sit sidste Brev gav mig nogenlunde god Formodning om sin Helsens Forbedring, og tillige Haab om et kiært Besøg i tilstundende Foraar. Men ieg veed ikke, hvad ieg skal sige derom, at Min Herre har giort en publique affaire af denne Reise. Ieg for min Deel skal søge at tiene Herr Assessoren af mit ringe Forraad med al Fornøielse. Ieg var alene tilfreds, at ieg kunde logere Min Ven saa anstændigt og commode, som ieg burde og gierne ønskede, men da ethvert Rum i mit Huus er beboet, faaer Han tage til takke med samme Leilighed som sidste Gang, nemlig i mit eget lille Kammer hos mit Bibliotek, med mindre Hr. Assessoren hellere vil, at ieg skal hyre Hannem et logie i Nærværelsen, som kanskee blev mageligere, i fald Han tog sin Broder eller nogen Betient med. Hvad Spiisningen angaaer, da er mit Bord og Køkken til Tieneste, naar Hr. Assessoren vil holde til gode med min sædvanlige Tarvelighed. Men om alt dette vil ieg med første vente Hr. Assessorens udførlige Ordre, forsikrende, at Hans Ankomst vil blive mig en fuldkommen Fornøielse. Imellem Hilffeling og mig staaer det nu saa og saa, og ieg troer ikke, at ieg kan holde længe ud med hannem. Han er sig om ingen anden Udvei, men hænger s. 480 alene paa mig, og haver af min Haand hver Uge 2. eller 3. og undertiden 4. Rigsdaler, men det er ikke nok dermed: Han har et par gange lokket mig til Cautioner for Huusleie og rede Penge, og giort mig alle hellige Forsikringer om at skaffe mig min Caution tilbage. Nu endelig kommer Creditorerne og æsker Betaling af mig, hvori ieg vel ogsaa maae finde mig, men har tillige declareret for ham, naar det skal skee, at han derefter ikke har noget at fortiene hos mig; thi det er mig et kostbart Arbeide nok at betale eengang det, som ieg aldrig kan vente nogen Erstatning for, meget mere om ieg skal betale det to gange, tilmed taale mine Vilkor nu ikke at giøre ufornødne depenser. Tiderne har i nogle Aar ikke forbedret, men forverret sig hos os, de extraordinaire Udgifter ere meget større, og Indkomsterne langt ringere end før; mine Børn voxe dagligen til, dem er ieg forpligtet at sørge for, at de i min Levetid nyde Opdragelse og om mueligt ikke lide Nød efter min Død. Min Søns Sygdom har og kostet mig endeel, men, Gud skee Lov, ieg kiender nu god Forbedring; dog er det et Tilfælde, som behøver lang Tid og gaaer ikke uden langsom bort med Vexten. Min lille Dotter befinder sig ganske vel, og har begyndt med dette nye Aar at gaae i Skole. Min egen Helbred staaer i Guds Haand, men siden ieg nu gaaer i mit 61de Aar, kan ieg ikke vente megen Bestandighed. Af Novis literariis veed ieg ikke noget i en Hast at meddele, uden at vores gode Conferentz Raad Suhm er nu snart færdig igien med en ny Bog ligesom den i Fior. Ligesaa arbeider og Schøning paa Fortsættelsen af sin. Professor Hell, som var oppe i Finmarken paa Vardøe Huus, har nu udgivet sine Observationer om Veneris Gang igienem Solen; men hans Reisebeskrivning, som vel ikke udkommer, før han kommer til Wien, skal indeholde endnu mange flere curieuse Observationer 1 . Hans s. 481 Collega Hr. Sainovicz har oplæst her i Societetet en meget curieux Afhandling om Sammenligning imellem det Ungerske og Lapske Sprog, hvilken ieg troer bliver her trykt. Ieg haaber snart at see Brev fra Min Kiære Herre, og imidlertid har Æren med en fuldkommen Høiagtning stedse at forblive

Hoiædle og Høistærede Hr. Assessors
ganske hengivne tiener
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 17. Febr. 1770.