Danmarks Breve

BREV TIL: Margery Wibe Scheel FRA: Hans Anton Rosing (1843-08-28)

Kjbh., 28de Aug. 1843.

„ — — Jeg har næsten set alt, hvad her er at se. Jeg har været paa Rosenborg Slot, der er bygget af Christian den 4de, er i gammeldags Stil og forsynet med flere Taarne. Her opbevares mange s. 16 Kostbarheder og Mærkværdigheder, blandt andet Christian den 4des Sværd, Spadserstok, flere Kongers Kroningsdragt, Ridetøi, Ringe og deslige. Her findes ogsaa en stor Samling af udmærkede Glassager. Jeg saa det Værelse, hvor Christian den 4de døde; det er lidet og i Loftet forsynet med to Kroge, hvori hans Hængekøie var anbragt. Rundetaarn er ligeledes bygget af Christian den 4de. Fra dette 120 Fod høie Taarn har man en meget smuk Udsigt over Kjøbenhavn og Omegn. Det benyttes til astronomisk Observatorium. — Ogsaa Christiansborgslot har jeg set. Det udmærker sig ved Pragt og Overflødighed og tæller 555 Værelser, som dog endnu ikke alle ere færdige. Nogle af disse ere prydede med Malerier af Prof. Lund, Eckersberg og andre. Et Værelse er bestemt til Høiesteretslokale. Kronprindsen bebor dette Slot, Kongen har sit Vinterophold paa Amalienborg. Paa Christiansborgslot er en stor og smuk Malerisamling, hvor jeg har gaaet flere Timer ad Gangen. Der har man Malerier af Lionardo da Vinci, af Salvator Rosa, af Rubens, van Dyck, Poussin, Dahl og af flere herlige Mestre baade fra den ældre og nyere Tid. Ogsaa i Moltkes Malerisamling i Thotts Palais paa Kongens Nytorv har jeg set en meget smuk og udvalgt Samling af flere Mestres Arbeider.

Endvidere har jeg været i Mynt- og Medaillekabinettet, i oldnordisk Samling og i Kunstkabinettet. Her findes ikke, som Navnet tyder paa, udelukkende Kunstsager, men mange Oldsager, især nordiske, som heller burde være at se i oldnordisk Samling, og desuden andre Ting, som Klædedragter, Vaaben, Bohave etc., hentet fra China, Sydhavsøerne, Ostindien, Grønland, Egypten og andre Lande. Iforgaars var jeg med nogle Venner paa Charlottenborg Slot, hvor vi besaa Thorvaldsens Arbeidsværelser, hans fortræffelige Malerisamling og en betydelig Samling af pompejanske Oldsager. I hans Atelier vare mange af hans Arbeider, dels i Gibs, dels hugne i Marmor af hans Elever. Han havde just nu under Arbeide to store Statuer, den ene forestillede Herkules, den anden Æskulap; de skulle støbes i Bronce og med to andre sættes s. 17 i Nischer i Christiansborgslots Udermur ud mod Børsen. Medens vi besaa hans Atelier, kom han ogsaa selv ud, og det glædede os usigeligt at faa denne berømte store Kunstner at se. Han er 73 Aar, men dog aldeles rask, og var klædt i Knæburer, tykke Uldstrømper og Sko, samt havde en blaa Bluse uden Belte paa."

Saaledes vedbliver han at fortælle om endnu siere Museer, om Slotskirken, hvor han har hørt Hofprædikant Paulli, om Familier, han har besøgt etc. etc. Ogsaa dette Brev slutter med Udtryk af inderlig Længsel efter Hjemmet og med mangfoldige Hilsener til Alt og Alle — selv til Hunden og Klipperne, Vennen Ole Frederik da ikke at forglemme, og som Efterskrift staa følgende Linier: „Du maa endelig lade mig faa Lov til at kjøbe Snorre Sturlasøns Kongesagaer."

Faa Dage efter lyde Beretningerne ganske anderledes: „Jeg har nu faaet meget at bestille", og saa kommer der en Remse med Timer og Fag, Forelæsninger og Lærere, Alle naturligvis af de bedste, etc. etc.

Skjønt han nu læste for fuldt Alvor, ei med Hukommelsens Flygtighed, men med Liv og Lyst, vil det dog ses af hans Breve, at han hverken glemte Naturen eller Kunsten. Kjøbenhavn bød ham i den Henseende rig Nydelse og han greb den med Glæde. God og livlig Omgang fandt han i sit Hjem hos Fru Grove, blandt Studerende og Kunstnere, og da hans Onkel ogsaa indførte ham i flere Familier, kom han snart ind i de kjøbenhavnske Forhold. Følgende Uddrag af de henved halvandet hundrede Breye, som fra denne Tid findes til hans Moder, vil vise hvad Del han tog i Forholdene og den Indflydelse, de havde paa hans Dannelse og Udvikling.

Ganske vist ere Breve fra en saa tidlig Alder i Almindelighed mindre skikkede til at optages i en Samling, som skal karakterisere Manden i hans Digten og Tragten, men de her optagne ville dog hævde sin Plads, ikke ved nogen Fuldendthed i Form eller ved et særdeles interessant Indhold, men fordi de ved s. 18 sine Meddelelsers aabne, barnlige Naturlighed give et sandt Billede af ham.

2

Interesser, som besjælede ham, Ideer, som greb ham, finde her sit Udtryk og ere de første Antydninger til den fyldige Udførelse af hvad han senere stillede sig som Opgaver. Her lyder det „Jeg elsker mit Studium, takker dig min Moder, at du lod mig gaa mine egne Veie" — og som Mand lagde han al Tankens Ihærdighed i dette samme Studium. „Overbevisningen om, at der er faa Steder, hvor der er mere at gjøre i naturvidenskabelig Retning end i Norge, øger min Længsel efter Hjemmet", — lyder det atter en Gang senere, og Aar og Dag derefter fra Tharand: „Jeg higer og længes efter den Tid, da jeg skal kunne ofre alle mine Kræfter for min store Livsopgave, den at sprede Videnskabens forklarende Lys ud mellem mine agerdyrkende Landsmænd". Det er som et Slags barnligt Thema for Variation i senere Perioder, ofte et alvorligt, i hvilket Grundtonen i hans Livsopfatning træder frem, men ogsaa ofte et meget fornøieligt. Thi ved Siden af Grundigheden og Dybden i hans Karakter, havde han en mærkelig Livlighed i Opfatningen af hvad der bevægede sig om ham og tog gjerne Del deri. De, som kun kjendte ham fra Selskabslivet i Kjøbenhavn, tænkte, at han aldrig gjorde andet end more sig, andre mente, at han var en rigtig Bogorm. Denne Alsidighed fremstilles betegnende i hvad hans Ven og Medstuderende fra en senere Tid, Prof. Storer i Boston, skriver: „Det har altid været mig en Gaade, hvorledes den lange Nordmand kunde arbeide fra den tidlige Morgen til den sene Aften og saa dandse ind imellem."

Denne næsten uafbrudte Udvikling saavel af det Alvorlige i hans Karakter, som af Modsætninger, der ideligt krydse hinanden, kunde nu fremstilles i det uendelige, men ses dog bedst af hvad han selv fortæller.