Rosing, Hans Anton BREV TIL: Scheel, Margery Wibe FRA: Rosing, Hans Anton (1846-11-15)

15de November 1846.

Victoria! Seiren er vor! Kort at fortælle: jeg har været oppe til Examen og det er gaaet mig overordentlig godt, da jeg har bestaaet med megen Hæder, man siger jeg var den bedste. — Jgaar var jeg i Theatret og saa Øhlenschlægers nye Tragedie Amleth, som gaves for første Gang, da det var Digterens 66 aarige Fødselsdag. Det Værk er et værdigt Sidestykke til denne Skjalds øvrige Arbeider, og ved Forestillingens Slutning udbragtes et „Leve Øhlenschlæger"! ledsaget af hele Publikums nidobbelte Hurra. Det er forbavsende og glædeligt at se denne ndødelige Digter, som, skjønt snart en Olding i Aar, endnu synes at være i sit Livs Sommer, med stærkt kulsort Haar og de skjønneste Øine, man kan se, gaaende saa raskt som en Mand paa 30 Aar; ja naar man ikke vidste det, vilde man antage ham for 46 til 47 Aar. Og er det ikke forbausende, at han endnu paa sine gamle Dage kan levere et Arbeide, der i saa høi Grad vidner om Aandens Friskhed og ungdommelig Phantast som „Amleth" gjør. Imidlertid er hans Ven og Broder i Aanden, Frithiofs udødelige Sanger, Esaias Tegnér, gaaet til sine Fædre.