Danmarks Breve

BREV TIL: Margery Wibe Scheel FRA: Hans Anton Rosing (1848-01-23)

23de Januar 1848.

Kong Christian den ottende er død og Frederik den syvende harr besteget sine Fædres Throne!

I et Enevoldsrige, hvor Folkets Skjæbne hviler i Majestætens Haand, hvor Kongen baade har den lovgivende og udøvende Magt, maa Kongens Døfe være en overordentlig betydningsfuld Begivenhed, da Folkets Lykke beror paa dette Menneskes Villie, Kongevillien, og ikke paa Folkevillien, som i en konstitutionel Stat, hvor de Styrede selv foreskrive Styreren de Love, hvorefter de ville regieres. Medens i det første Slags Stater Kongen er Folkets Herre, saa er i det sidste Slags Kongen Folkets første Embedsmand — dets Landsfader. Det trænger neppe til noget Bevis, hvor farligt det er for et Folk saaledes at være undergivet et enkelt Menneskes Magt, og hvor let denne kan misbruges, og det bliver altsaa af den høieste Vigtighed for dette Folks Lykke, at Kongen er et over hele sit Folk, baade i Aandsevner og Aandsudvikling, hævet Menneske, der besidder et folkeligt Sind, en ærlig Villie og et godt Hjerte. Men hvad er vel urimeligere end at antage, at disse for en Enevoldskonge nødvendige Egenskaber skulde findes hos hvert enkelt Individ af en hel Kongestamme, altsaa gaa i Arv fra Fader til Søn?

Det forekommer mig derfor, at man med Rette kunde vente, at der her, i det enevældige Kongerige Danmarks Hovedstad skulde have vist sig en levende Sensation, da det rygtedes, at Kongen ikke kunde leve, og at der var Alvor udbredt over alle — baade over den Konservative, der ønsker Enevoldsmagten bevaret for Kongen, og over den Liberale, der ønsker en Folkets Lykke mere betryggende Regjeringsform. Men jeg sporede ingen saadan Forandring i Folkestemningen.

Allerede om Morgenen (den 21de) udkom et aabent Brev, der, som alle lignende, synes at sige meget, men siger intet.

s. 35 Igaar Morges udkom en Bog af Professorerne Clausen og Schouw betitlet: „Thronskiftet 1848", der leverer et Overblik over Christian den ottendes 8-aarige Regjering og viser, at det er absolut nødvendigt for Danmarks Lykke, at Folket strax faar en fri Forfatning. I den Anledning bragtes dem begge et „Leve" igaar Middags Kl. 4 af over tusinde Studenter og Borgere. — Forøvrigt er alting idag fuldkommen i det vante Trit — og det danske Folk har ikke bragt sig et Skridt nærmere Friheden end før.