Danmarks Breve

BREV TIL: Margery Wibe Scheel FRA: Hans Anton Rosing (1849-06-10)

10de Juni 1849.

Endelig er da det danske Forfatningsværk fuldendt, — og Danmark er indtraadt i de konstitutionelle Staters Række. Det, som i mange Aar var Gjenstand for Fremskridtspartiernes Ønsker og Andragender, er altsaa opnaaet, og det i langt fuldere Maal, end man tidligere havde anet. Dog er neppe nogen tilfreds, thi Fremskridtspartierne ønsker mere, Tilbagegangspartierne mindre. Dette er jo heller ikke andet end naturligt, thi hvad de første angaar, ere de vel tildels fulgte med Tiden, og 1848—49 tager. Frihed og Lighed i en ganske anderledes udstrakt Betydning end 1847, og de sidste ere nødte til at give Kjøb, men gjøre det nødigt. Naar du nu ikke desmindre snart vil høre, at yderste Venstre har bragt istand en overmaade loyal Adresse til Kongen i Anledning af Grundlovens Sanktion, er det naturligvis for at tilkjendegive, at man ved, at det ikke er hans Skyld, at Grundloven ikke er liberalere, da det af ham forelagte Udkast staar i saa Henseende betydeligt over den af Rigsforsamlingen vedtagne Lov. — Det er naturligt, at man i Norge vil sammenligne den norske og danske Grundlov og maaske mene, at den norske er mere fri, idet man i den danske vil savne Etkammersystem og suspensivt Veto, som man i Norge, og det vist med Rette, betragter s. 47 som Perlerne i Konstitutionen; men uanset disse væsentlige Mangler, tror jeg dog den danske er den frieste, idet nemlig den hele Forfatnings Grundvold, Valgloven, er bygget paa et langt liberalere Princip, nemlig enhver trediveaarig Mands Valgberettigelse uden Hensyn til hans Formue. Naar dette Princip først er anerkjendt, vil det inden ikke lang Tid føre til Demokratiets, fuldstændige Seier.