Danmarks Breve

BREV TIL: Margery Wibe Scheel FRA: Hans Anton Rosing (1857-09-24)

Arles, 24de September 1857.

Af alle sydfranske Byer har ingen i sin Helhed mere bibeholdt sit antike Præg, end Arles. Det er her ikke blot enkelte Monumenter, som minde om det mægtige Romervælde, hele Arles er saa at sige et eneste romersk Mindesmærke; ingen Demoleringer og Reguleringer have rettet og udvidet disse snevre Gyder og Stræder, hvorigjennem kun undtagelsesvis en moderne Vogn kan passere, og som i de besynderligste og mest uregelmæssige Bugtninger og Slyngninger krydse hverandre i alle Retninger; mørke og kvalme, men derfor ogsaa — og det er en stor Fordel i Syden — skyggefuld e og kjølige ere disse Mellemrum mellem Husrækkerne, hvilke saare uegentlig kaldes Gader. Faa og smaa offentlige Pladse, Boulevarder og Promenader vidne om, at den nye Tid med sin livlige Færdsel og sine Fordringer i sanitær Henseende kun med lidet Held har søgt at skaffe sig Indpas, men saa har Byen til Gjengjæld Levninger og Overleveringer fra Oldtiden; dens Rigdom paa saadanne Sager er saa stor, at den neppe ved, hvad den skal s. 113 gjøre af dem ; Stumper af de prægtigste Marmorsøjler, som man paa andre Steder vilde opstille i Museer, har man her med ødsel Rundhaandethed anvendt som Fortøiningspillarer for Skibene langs Rhonekaierne og hvert Øieblik opdager man inde i Gaardene Rester af antike Konstruktioner med prægtige Hvælv og Piklarer. Hotellet, hvor jeg sidder og skriver dette og som ikke ellers afviger det mindste fra den nyere Hverdagsarkitekturs Firkantethed, gjemmer ikkedestomindre i sit Skjød de kosteligste Oldtidslevninger; midt i dets Façade er indmuret to kolossale Granitsøiler, der bære en Stump af en triangulær Frontespice, og stiger man ned i Kjelderen, saa opdager man formelige Katakomber, i hvis Kroge endnu mangt et Romerben kan fortælle om Kjødets Forgjængelighed; og dette er ikke Undtagelsen, thi paa mange andre Punkter af Byen finder man lignende Bygværker fra de verdensbeherskende Romeres Tider.

Men Arles's kosteligste Klenodie er dog dets berømte Amphitheater, denne umaadelige Murkolos, som har trodset Aarhundreders Ødelæggelser. Dette er med Rette Arles's Stolthed, thi den hele Verden kan kun opvise et Par Sidestykker; det rager ogsaa høit op over Byen med sine Buer og synes ligesom at fortælle, at alene dets Uforgjængelighed har bevaret Arles fra at udslettes af Slædernes Tal; i saa Henseende lyver det nok hellerikke, thi trods sin Beliggenhed ved den store seilbare Rhonestrøm og sin Nærhed ved de frugtbareste Landskaber, har Arles, som engang talte over hundrede tusinde Sjele, bestandig gaaet tilbage, saa at den nu kun har en Snes Tusinde, der nok for en ikke liden Del leve paa de mange Reisende, hvem Interesse for Oldtidsskattene drage hid. Det vilde falde mig meget vanskeligt ved nogen noksaa udførlig Beskrivelse at give en rigtig Forestilling om det arlesiske Amphitheaters imponerende Storhed; i saa Henseende ere selv. de daarligste Tegninger, som du kan finde i Skillingsmagasiner og Meyers-Universumer, langt bedre. Derfor kun disse Par Ord: .Amphikheatret har en oval Grundform og bestaar udvendig af to over hverandre anbragte Rækker af Buehvælvinger eller Porte; indvendig er, i Plan med Gaden udenfor, en stor s. 114 aflang Plads, hvorfra de amphitheatralske Trapper, ialt nogle og firti, stige regelmæssigt op til Attiken, som engang dannede Kronen over den øverste Buerække; dets ydre Dimensioner ere paa den ene Kant henved sexti, paa den anden henved to hundrede Alen. Men bedre end disse Tal kunne give, faar man en Ide om dets Umaadelighed, naar man hører, at det rummede femogtyve tusinde Tilskuere og at der, dengang man under Restaurationen vilde ryddiggjøre dette indtil da næsten forglemte Storværk, indeni det fandtes to hundrede og nogle og femti Huse, hvori der boede over to tusinde Mennesker! En hel By som Frederiksstad indeni en eneste Bygning!! Og hele dette Værk var dog blot til Lyst, det var et Theater, paa hvis aabne Scene de kraftige og smidige Gladiatorer kjæmpede mod de vilde og glubende Dyr. Man antager, at det er bygget paa Cæsars eller Augusts Tider, og du kan let gjætte, at det for at trodse saamange forløbne Aarhundreder, for at kunne modslaa ikke blot Naturen og Tiden, men ogsaa Vandalerne og Saracenerne uden væsentlig at forandres, maa have været ligesom et støbt Fjeld.

8

Men uagtet de forfinede og udartede Romere nok satte stor Pris paa de blodige og nerverystende Skuespil, hvorfor Amphitheatret var Arenaen, gjorde dog deres udviklede Smag ogsaa ædlere Kunstnydelser til en Nødvendighed for dem. De havde derfor i Arles et andet stort Theater, hvor der opførtes Tragedier og Komedier. Af dette, det saakaldte Augusts og Livius's Theater, ere ogsaa interessante, ihvorvel ikke betydelige Ruiner endnu tilbage, hvilke vidne om at den romerske Arkitektur, som ellers i Regelen kun søgte at frembringe sin Virkning ved Forholdenes Storhed og Elegance, ogsaa har kunnet udfolde en stor Rigdom i Ornamenter og Dekorationer. Det er især endel Arkader af den nordre Væg, som fængsle Opmærksomheden ved sine mærkelige, fint udarbeidede Forsiringer af Bladværk og Dyreskikkelser; bedst vedligeholdt er dog den søndre Væg, hvor endnu et Parti af de tre Etager Arkader rager i Veiret som et Taarn, der snurrigt nok fører Navn af Rolands Taarn, uagtet mig vitterligt denne Helt s. 115 nok aldrig har „raset" her; af Theatrets Indre er en Del af den amphitheatralske Tilskuerplads og et Par af Prosceniets prægtige korinthiske Søiler tilbage. — Ved de Udgravninger, man i den nyere Tid har foretaget, dels i dette Theater, dels paa den saakaldte Alyscamp (Champs elysées), Arles's gamle Begravelsesplads, hvor baade Hedninger og Kristne i Aarhundreder have fundet sin sidste Bolig, og paa andre Punkter har man fundet en Mangfoldighed af kostelige Skulpturarbeider, som nu ere samlede i Byens Museum, hvor de omringe Napoleon III's og Lamartines Buster! Af disse Skulpturer tilhøre flere den græske Kunsts Blomstringsperiode, andre ere romerske og enkelte fra Middelalderen; der findes saaledes et Dianahoved af fuldendt Skjønhed, en fortrinlig Buste af Keiser August, nogle udmærkede Marmorsarkophager, ikke at tale om nogle Blyrør fra en romersk Vandledning, hvilke just ikke have noget kunstnerisk Værd. Paa Pladsen foran Museet staar en stolt Obelisk af Granit, som man fandt i det fjortende Aarhundrede, og som siden blev restaureret og dediceret til Ludvig XIV. Men Tiderne skifte og Folket skifter Asguder med dem! Det franske Folk har skiftet mange siden den store Ludvigs Tider og det vil skifte mange efter den næsten-store Napoleons. De gode Borgere i Arles have nok tænkt paa det, dengang de i Byraadet besluttede at lade Obelisken skifte Patron, thi de have forsigtigt nok udtalt sin Taknemlighed til Napoleon III, „Fædrelandets Frelser, " med sort Maling paa hvide Trætavler, der noksaa kunstfærdigt ere indsatte i Obeliskens Fodstykke; naar der saa kommer en ny „Frelser," vender man blot Brædtet om og maler hans Ros!

Ogsaa fra den kristne Tid har Arles et interessant Mindesmærke, nemlig Kirken Saint Trophime (fra det 12te Aarhundrede) med sin rige gothiske Portal og med herlige Levninger af en gammel Klostergaard. Intet kan sammenlignes med den Overraskelse, hvoraf man gribes, naar man fra Kirken, hvis Indre er temmelig uinteressant, uventet kommer ind under denne aabne Klostergaards herlige Buegange; her er det ikke Dimensionerne der imponere, thi de ere saa indskrænkede, at man kunde kalde der s. 116 Hele et arkitektonisk Miniaturarbeide; net det er tvertimod ved sine skjønne og ædle Detailler, at denne Bygning tiltrækker sig Beundring; desværre blev jeg aldeles revet ud af den behagelige Stemning, som disse fine Pillarer og Buer havde fremkaldt, ved den brutale Vægter, der, skjønt Adgangen er aldeles fri, vilde med Vold og Magt paatvinge mig sin plaprende Ciceroneveltalenhed. Uagtet jeg havde den største Lyst til at sætte Manden paa Porten, foretrak jeg dog selv at tage den Vei.

8*