Danmarks Breve

BREV TIL: Carl Emil Scharling FRA: Carl Henrik Scharling (1863-05-30)

Løverdag Morgen. 30. Mai.

Jeg tænker nu at forlade London for et Par Uger og reise ud til Universiteterne, inden Sommerferien begynder, hvilket snart vil ske. Jeg kommer derud med Lommerne fulde af Anbefalingsbreve, saa jeg haaber paa en god Modtagelse.

Iøvrigt kan jeg ikke sige, at jeg er saa begeistret over engelske Forhold som Folk i Almindelighed, og jeg er saare langt fra at dele Professor Fr. Hammerichs Mening, som han udtalte i et Brev til mig, at vi kunde lære mere af Englænderne end af Tydskerne. Her er meget saa middelalderligt, saa forældet og saa lidet svarende til vore moderne Anskuelser, at jeg mangen Gang maa undre mig over, s. 363 at Maskinen overhovedet kan gaa med sligt et gammelt forslidt Tridseværk. En Statskirke, der maa understøttes af Dissenter, skjøndt den er rig nok til at underholde sig selv — den bestyrer geistlige Embeder paa over 50000 Daler, saa at den, der faaer dem, umuligt kan faa Tid til Andet end til at tænke paa disse mange Penge, hvorfor disse Embeder i Reglen gives bort til adelige Personer, der ingenting have at leve af — en storartet Nepotisme, der drives fra Top til Taa, saa det er umuligt for selv den dygtigste at komme frem uden Connection og Protection — og Alt dette uden Udsigt til at blive ændret, da Englænderne saa godt som Hollænderne holde paa det Gamle, blot fordi det er gammelt. Institutionerne kan jeg aldeles ikke skjænke noget Bifald, men hvad der derimod har grebet mig, er den Aand, der gjør sig gjældende trods slige hæmmende Institutioner, et kraftigt religiøst Liv, der, om end i mange Henseender udartende til Ensidighed, dog er dybt og stærkt nok til at afgive en solid Basis for hele Livsanskuelsen. —

— Du bad mig engang om nogle Underretninger om Examensvæsenet i Holland, men der er ikke meget at sige om den Ting, thi man er misfornøiet dermed, og Alt stunder til Forandring. Der er iøvrigt to Examiner, en af Professorerne og en senere af Geistlige — den sidste er den strængeste, hvorfor den i Reglen tages et Aar efter den første. Lev nu vel og tænk i Kjærlighed paa

Din — — —