Danmarks Breve

BREV TIL: Carl Emil Scharling FRA: Carl Henrik Scharling (1863-06-13)

Cambridge. Løverdag Eft. 13. Juni 1863.

Min kjære, dyrebare Fader!

Mit Ophold i Cambridge nærmer sig nu stærkt sin Ende — Kufferten staaer pakket, og imorgen styre vi Coursen tilbage til London.

Modtag nu først min Lykønskning til Din yngste Søns hæderlige Examen. Jeg takker Gud, at han har bevaret Dig saa længe for os, at Du ogsaa har seet den sidste »løbe af Stabelen«, og nu kan sige med en god Samvittighed: »Nu har jeg gjort Mit, nu faaer de selv at gjøre Deres«. Min stadige Bøn er, at Gud vil bevare Dig endnu længer, at Du maatte faae endnu mange Frugter at see af Din inderlige Faderomsorg, der maae kunne tjene som Erstatning for de møiefulde og mangen Gang angstfulde Timer, Du har havt for Dine Børn.

Mit Cambridgeophold, der har varet c. tolv Dage, har været et rart og rigt Ophold for mig. Vel sandt, at jeg har havt mere end een Time fuld af Hjemvee og Ensomhed, som altid, naar jeg siger Modersmaalet Farvel og pladsker ud mellem de Fremmede paa egen Haand — og det har mangen Gang trukket stærkt efter det nære og kjære London til Vennerne og Landsmændene der — men jeg tæller dog endnu flere Timer, som jeg altid vil mindes med Glæde. Jeg har mødt megen Gjæstfrihed og Hjælpsomhed — næsten hver Dag været indbuden til Middag og drukket en foruroligende Mængde Portviin og Sherry. Men jeg har desfor- s. 365 uden lært og seet en hel Del Nyt og Interessant, ja det er maaskee første Gang, at jeg har haft rigtig Glæde af et Universitetsophold. Thi Du veed noksom, at jeg ikke deler Din Begeistring for de fremmede Universiteter — thi ved alle de tydske, hollandske, franske og schweitziske Universiteter, jeg har besøgt, kunde jeg kun sige med den gamle Vismand: nihil novi subter solem. Her derimod har jeg for første Gang seet et heelt andet System bragt i Praxis, heel andre Principer lagt til Grund for Universitetsdannelsen, end de hidtil kjendte. Jeg kan sige derom, som om alt, hvad jeg seer i dette Land: »Stort i Fortrin, stort i Fejl«. Den humane Uddannelse er fortrinlig — nu forstaaer jeg, hvorfor Englænderne ere saa vel bevandrede i deres Classikere — thi de bestille ikke stort andet ved Universitetet end studere de gamle Forfattere — voila det store Fortrin. Men den store Feil er, at den specielle Faguddannelse er saa overordentlig ringe. Al den Theologi, der tildeles deres Geistlige, er ikke Mere, end at den mageligt kan tages ombord i Løbet af eet Aar. Et tusindfoldigt Ekko tilraaber mig her fra alle Sider den Maxime, som jeg fornemmeligt har fulgt i de sidste tre Aar: »uddan Dine Evner paa alle mulige Maader — — Kundskaber kan

Du altid faa, naar Du skal bruge dem«. Dog er jeg langtfra saa ensidig i at anvende denne Maxime, som Englænderne ere det.

Jeg har søgt efter det af Provst Becker forlangte Brev fra Joh. Duræus af 1640, men kun fundet et af 1634, hvoraf her er vedlagt Begyndelsen. En s. 366 af Bibliothekarerne, Mr. Bradshaw, har afskrevet dette for mig, og med stor Velvillie tilbuden at afskrive det (det Hele er c. 20 Quartsider).

Sommerferien er begyndt — alle Mennesker reise: derfor reiser jeg ogsaa. I Oxford begynde Ferierne først 14 Dage senere. Imorgen reiser jeg til London, — paa Torsdag til Oxford, hvorhen jeg beder Dig sende Dit næste Brev. — Siden d. 1ste Juni har jeg Intet hørt hjemmefra (jeg haaber ikke, at I har sendt noget Brev til Cambridge).