Danmarks Breve

BREV TIL: Carl Emil Scharling FRA: Carl Henrik Scharling (1861-05-17)

Tiberias, 17. Maj, Aften.

Igaaraftes, da jeg havde skrevet ovenstaaende Linier, glædede jeg mig ret til, at jeg skulde komme i en ordentlig Seng. Men hvorlænge var Adam i Paradis? Næppe havde jeg været en Time i Sengen, før Armeen *) rykkede frem i hele sin Styrke, og et morderisk Angreb paafulgte. Efter et Par Timers frugtesløse Kampe hørte jeg, hvorlunde Doktoren laae og vaandede sig. Saa fandt vi da endelig med stor Besvær en Svovlstik og fik et Lys tændt, — jo, jeg takker, der var et ordentlig Balparé paa Lagenerne! — Men efter en saa ubehagelig Nat fulgte en ligesaa velsignet Dag. Først tog vi os et forfriskende Bad i Søens blaae klare Vande — saa kom vi ud i en Fiskerbaad (den eneste, der er at opdage paa hele Genezareth Sø!) — saa en god Middagssøvn og en god Middagsmad — derpaa Besøg af en Munk, livlig og snaksom, der gav os en rigtig Capucinerpris, som bragte os Alle til at nyse et heelt Kvarter. Saa gjorde Schmidt og jeg en Valfart til Rabbi Akibas’ Grav, og derpaa sad vi i den stille Aftenstund og saae ud over Søen, hver hensunken i sine Betragtninger. — Ved Aftensbordet have vi Alle med Gysen tænkt paa den kommende Nats Rædsler og lagt Planer om, hvorledes vi bedst skulle møde Fjenden. Schmidt har s. 183 redet sit Leie paa Spisebordet, Englænderen vilde først flygte op paa Taget, men da Husets Folk alt havde besat Pladsen, har han ladet sin Seng flytte ud i Gaarden, Doktoren har i stum Fortvivlelse kastet sig paa en Sofa, hvor han for Tiden er falden i dyb Slummer, og jeg agter slet Ingenting at gjøre, men ganske rolig lægge mig i min Seng med det trøstelige Haab, at om syv Timer staaer Solen vel op igen.

Nazareth Pintsemorgen.

Med livsalig Pintseglans er Solen oprunden over Nazareth By og spreder sit Guld over Bjerg og Dal. Jeg har ligget en halv Times Tid under et skyggefuldt Figentræ og seet udover Byen og dens Omegn og tænkt paa Tømmermandens Søn fra Nazareth!

Samme Dag Kl. 12.

Jeg kommer hjem fra protestantisk Gudstjeneste i den herværende lille arabiske Menighed; af Prædiken forstod jeg kun fire Ord, da den blev holdt paa arabisk. — I den sidste Tid har jeg ofte tænkt paa, hvor jeg skulde gaae til Herrens Bord, thi midt i af denne Uro er det vanskeligt at finde passende Tid og Sted dertil. Men nu skulde netop Sacramentet uddeles, og man kom og spurgte os, om vi vilde tage Del deri. Vi svarede Ja, og jeg takker Gud, som udvalgte Stedet for mig, hvor jeg skulde nyde hans hellige Nadver. Jeg tænkte paa Eder og bad for Eder, som jeg veed, at I tænke paa s. 184 mig og bede for mig, naar I gaae til Herrens Bord sammen.