Danmarks Breve

BREV TIL: Carl Emil Scharling FRA: Carl Henrik Scharling (1861-05-28)

Beiruth, d. 28. Mai.

… Det var mig en vis Morskab igaar at sidde i en Café her og læse i de fremlagte Aviser om, hvorledes Tyrkerne skulde have angrebet de franske Tropper i Beiruth, hvorledes Urolighederne atter vare udbrudte i Baalbeke etc. etc. — Ting, som man ikke veed det mindste om her i Beiruth.

Vore Klæder blive ynkeligt medtagne paa alle disse Reiser, navnlig Støvlerne ere ideligt i slet Forfatning, og jeg kan aldrig undersøge dem om Morgenen uden med et Suk at udbryde:

»Hvor lang er vel Vejen, skal jeg troe,
Og mener Du, Støvlerne holder?«

s. 187 Undskyld — det var lidt Prosa, næsten fidtet Prosa, men det hører ogsaa med til Reisen — bagefter kommer den gyldne Poesi.

Din trofaste Søn

Henrik.

Den vedlagte lille gule Blomst er fra Genezareth, den hvide fra Nazareth.