Danmarks Breve

BREV TIL: Carl Emil Scharling FRA: Carl Henrik Scharling (1861-07-18)

Constantinopel, Torsdag 18. Juli 1861.

Kjæreste Fader!

Saa sidder jeg da atter her som i Ægypten og hjemsender Brev paa Brev uden at modtage Svar, thi siden hint Brev af 11. Mai har jeg Intet hørt fra Eder, altsaa i mere end to Maaneder. Aarsagen hertil er vel den ringe politiske Forbindelse mellem s. 199 Kjøbenhavn og Stambul, thi formodentlig har Du sendt Brevene op i Udenrigsministeriet, men da dette ingen Depescher har afsendt, har det vel heller ikke afsendt Brevene til mig, og jeg tør da vel atter gjøre mig Haabet om engang ved Lejlighed at modtage en heel Hoben Breve paa een Gang. De skal være velkomne, naar de komme! — Forøvrigt er jeg da endnu ikke kommen bort fra Constantinopel, og Aarsagen her er Pastor Blom. Foruden at han nemlig har meddelt mig mange interessante Oplysninger om Missionsforholdene her, samt om den græske og romerske Kirke, har han tillige viist en stor Gæstfrihed, og vi have tilbragt mange kjære Timer hos ham og hans unge vakkre norske Kone. Jeg, der i mere end et Aar har hungret og tørstet efter Familielivets Glæder, kunde ikke rive mig løs og opsatte bestandigt Afrejsen.

Den unge Baron Hübsch (Sønnen) har viist sig meget forekommende mod os og bl. a. foretaget et Par Excursioner med os, saaledes navnlig en til de store Skove oppe ved Landsbyen Belgrad, 4 Mil herfra, hvor vi maatte galoppere over Stok og Sten, thi saaledes rider Folk her. Skjøndt jeg endnu stedse er en saare middelmaadig Rytter, der, som Ingemann siger »gumper som en Bondemand med Hæl i Hestesiden«, lod jeg mig dog ikke gaae paa, men satte afsted med de Andre, og da jeg havde en god Hest, havde jeg den Glæde at være første Mand, indtil jeg af det voldsomme Ridt fik et stærkt Sting, der tvang mig til at ride i besindigt Fodskridt. Forøvrigt har jeg gjort stadige Fremskridt i den s. 200 ædle Ridekunst: i Grækenland red jeg kun i Fodskridt, i Palæstina og Syrien travede jeg, her rider jeg i plein Carrière — skjøndt rigtignok ikke efter Kunstens Regler.

Sophiamoskéen har jeg naturligvis besøgt, hvilket kostede mig 12 francs, men desværre maatte jeg kun blive ganske kort Tid derinde, saa at jeg kun modtog Totalindtrykket, men ikke kunde iagttage Enkelthederne.

Bosporus har jeg pløiet adskillige Gange, baade i Dampskibe og i de smaa lette Baade, der kaldes Kagiker, og som have stor Lighed med de grønlandske Kajaker. I det Hele er jeg vel tillreds med mit fire Ugers Ophold her: jeg har seet, hvad jeg vilde see og skal vist aldrig glemme det herlige Constantinopel.

Iovermorgen (Løverdag 20. Juli) forlade vi da endelig Constantinopel, seile med Dampskib til Kostandje, derfra med Jernbane til Donau, saa opad Donaufloden og paa Ungarns Jernbane til Ofeu og Pesth, derfra til Presburg og Wien, hvor jeg efter Bestemmelsen skulde indtræffe din Fødselsdag, et Par Dage i Wien og et Par Dage i Strassburg, hvor jeg ret glæder mig til at træffe gamle Venner og Bekjendte, og saa ned til Genf, hvor jeg venter at finde Breve, Creditiv etc. etc. Og nu mine bedste Hilsener til alle Kjære derhjemme!

Din hengivne Søn

Henrik.