Danmarks Breve

BREV TIL: Carl Emil Scharling FRA: Carl Henrik Scharling (1861-08-13)

Strasburg, d. 13. August.

Kjæreste Fader!

Saa sidder jeg da atter i mit gamle Strassburg. Jeg farer med Haanden over Panden, jeg gnider mine Øjne: har jeg virkelig været saa langt og saa længe borte? Og her seer Alt ud, ganske som da jeg reiste herfra. — Keiser Napoleon holder atter Fødselsdag med stort Spektakel, Md. Ristoris Navn pranger atter paa Gadehjørnerne, som da jeg sidst s. 207 reiste herira, kortsagt Strasburg er grangiveligt det gamle Strassburg.— — —

I München førte jeg da et rigtigt Museumsliv og Ølliv, idet jeg paa en saare behagelig Maade forbandt det Spirituelle med det Materielle. De rige Samlinger overgik mine Forventninger, og jeg tænker endnu med sand Hjertensglæde tilbage paa Rubens Malerier og Phidias’ Statuer. Paa Jernbanegaarden sagde jeg da Farvel til Schmidt, som vil tilbringe Vinteren her og i Wien. — Det var prægtigt Søndagsvejr, alle Folk var iførte Søndagspudsen — det var heelt lysteligt og fornøieligt.— — Mandag 11. August Kl. 12 kom jeg atter til Strassburg, hvor jeg havde den Ærgrelse, at ingen spurgte efter mit Pas. Jeg havde nemlig ladet det visere paa Ny til Frankrig under mit Ophold i München og betalt fem francs derfor, idet den derværende franske Gesandtskabssecretair forsikkrede mig, at det var aldeles nødvendigt, at mit gamle Pas gjaldt ikke mere, da det var over et Aar gammelt. Men sagtens har Manden ment, at naar jeg havde et Femfrancsstykke for meget, saa havde han et for lidt — saa det kunde akkurat slaa til. I Strassburg hvilte jeg mig først lidt ud paa Hotellet og gik derpaa paa Posthuset, hvor jeg forefandt dit Brev af 22. Juli—2. August med sit »non imprimatur«, ledsaget af et Brev fra Peter, hvorfor jeg takker Eder begge paa det Hjerteligste.

Om Eft. gik jeg hen til Prof. Reuss, der blev høilig forbavset over min Tilsyneladelse, men modtog mig meget hjerteligt. Han har endelig modtaget s. 208 det svenske Ν. Τ., men vidste ikke, hvad det kostede. Jeg sagde ham imidlertid, at det vilde vist være Dig en større Glæde, om han vilde modtage det som en Present fra Dig. Han bad mig dernæst medtage til Dig sin sidstskrevne Afhandling »Les Sibylles chretiennes«, et Arbejde, der vist vil volde Dig megen Glæde, da Du jo selv en Gang har givet Dig af med Sibyllerne. Jeg har allerede læst Begyndelsen deraf og i høj Grad glædet mig over denne Blanding af tydsk Grundighed og fransk Vittighed — et ægte Strassburgerbarn. — Om Aft. henved Kl. 9 gik jeg hen til Madam Roth, hvor jeg blev modtaget med aabne Arme. Hun tilbød mig atter at boe hos hende, hvilket jeg gerne gjorde, da Hotellet er mig modbydeligt.

Torsdag 14. Aug. — Igaar var jeg til Middag hos Prof. Reuss. Eftermiddagen tilbragte vi med at undersøge nogle Blade af et samaritansk Skrift, som jeg har bragt med fra Palæstina, uden at være sikker paa, om det virkelig var et saadant, da jeg jo ikke kan læse de samaritanske Bogstaver. Efter et Par Timers Undersøgelse lykkedes det os at komme efter, hvad det var (nemlig Num. 5,20 — XI, 6) — Alderen kunde Reuss ikke bestemme, men han antog det for meget gammelt. Naar jeg kommer hjem, vil jeg forære det til Bibliotheket. Reuss var meget ivrig, og mig interesserede det høiligt at være delagtig i denne Undersøgelse, deels idet jeg derved saae, hvorledes man skal bære sig ad med en slig Undersøgelse, deels idet jeg ikke noksom kunde beundre Reuss’ Lærdom og den Lethed, hvor- s. 209 med han vidste at finde sig til Rette.— — Jeg bliver

her i Strasburg til paa Mandag Morgen. Rigtignok ønsker Du, at jeg skal blive her saalænge, til jeg atter kunde faa Brev fra Dig, men da nu Alle reiser herfra i denne Uge, saa har jeg ingen Nytte af at blive her. Ogsaa ønskede jeg at være i Genf, inden den store Flok af Fremmede styrter sammen til Kirkemødet.

Mine bedste Hilsener til Alle derhjemme, først og sidst til Dig selv fra

Din Dig elskende Søn

Henrik.

Toppen af Wengeralp — Hjørnet
af Berneralperne, skraaes over for
Jomfruen, Munken, Schreckhorn —
etc. etc.