Danmarks Breve

BREV TIL: Carl Emil Scharling FRA: Carl Henrik Scharling (1861-09-10)

Genf. Tirsdag 10. Sept. 1861. Form. Kl. 9.

Kjæreste Fader!

»Man tager sit Parti, man bli’er Borgmester —«. Ja, jeg veed ikke, om Du erindrer hint Sted i Adam Homo, hvor Digteren udvikler alle de forskjeilige Partier, som man kan tage i Livet, — nu er endelig ogsaa jeg efter fjorten Dages Vaklen frem og tilbage kommet til mit Resultat.

»Jeg tager mit Parti — jeg reiser bort« — Men hvorhen? ja, det er punctum quæstionis. Til Holland? Holland ligger langt borte, og naar jeg i Vinteren atter vil drage til Syden, saa er det ingen ringe Afstikker at reise op til Holland. Holland staaer paa Listen, men det skal vente til næste Sommer, naar jeg atter drager op til nordligere Lande. Jeg vilde vistnok befinde mig ganske vel hernede, naar ikke den uheldige Omstændighed var, at der er Ferier overalt, og at de faa Mennesker, som ere tilbage, have enten fuldt op af Forretninger eller sidde fordybede i lærde Studier, og have aldeles s. 213 ingen Tid til at give sig af med en vandrende Student. Det Klogeste vilde i Grunden være at reise lige til Paris og leve der paa Bibliotheker og Kunstsamlinger nogle Uger, men, for ikke at tale om, at denne Plan næppe vilde være efter Dit Hoved, saa er den heller ikke efter mit, thi jeg trænger for Øjeblikket i høj Grad til Hvile — rigtignok ikke til saadan Hvile, som jeg kan have her i Genf, hvor jeg kan sidde hele Dagen inden mine fire Vægge uden at see et venligt Ansigt — men til rolige Studier i en lille Kreds af Venner og Bekjendte, som jeg har kjær.

Paa Alliancemødet her har jeg forøvrigt ikke stiftet videre Bekjendtskaber — de store Aander ere altid fuldt optagne, og de smaa Aander opsøge hver deres Kreds af Venner og Bekj endte. Det gjorde jeg ogsaa, idet jeg sluttede mig til Dr. Kalkar og hans Datter, Fru Stilling, og vi have tilbragt mange fornøielige Timer sammen og leet over alle de Daarligheder, som Folk hernede finder paa. Mødet havde forøvrigt en aldeles methodistisk-pietistisk Tone, og det har i høi Grad interesseret mig at gjøre Bekjendtskab hermed. Men har vi formegen Debat hjemme, saa er her for lidt — prægtige lange Forelæsninger, som man imidlertid ligesaa gjerne kan sidde og læse hjemme i Kjøbenhavn. Det Interessanteste var den heftige Piecestrid, som gik foran Møderne, idet et stort Parti i Genf har erklæret sig mod Alliancen. Her fulgte jeg Dit Raad, kjøbte det Altsammen og sad og læste fra Morgen til Aften. — Om Enkelthederne ved Mødet vil forøvrigt Dr. s. 214 Kalkar fortælle Dig, hvem jeg har bedt om at bringe Dig en Hilsen. Naar han besøger Dig, maa Du takke ham ret mange Gange for de gode Timer, jeg har tilbragt i hans og hans Datters Selskab.

Samme Dag Aft. Kl. 9.

Trods Alt det meget, som jeg har at indvende mod Alliancen, trods alt det Forkeerte, som er i hele dens Optræden, paastaar jeg dog, at Ideen er god og fortjener al mulig Opmærksomhed. Men den er endnu i sin Barndom, taaget og usikker for de Fleste, eller maaske rettere for Alle, og det vil koste megen Kamp og Møie, inden den bliver udviklet. Men lykkes det, da vil der blive en af de største Velsignelser for den protestantiske Kirke. Jeg har ret ærgret mig over den Ligegyldighed, man viser den hos os i Norden. Fra Norge slet ingen, fra Sverrig een og fra Danmark halvanden Mand — see der alle Repræsentanterne for Norden. Og vi kan ikke klage over Mangel paa Imødekommen — tværtimod jeg er i høieste Grad forbavset over den Opmærksomhed, der vises Danmark hernede. Ja, havde jeg blot vidst, i hvad Stiil dette Kirkemøde skulde holdes, da havde jeg hverken ladet Dig Ro eller Fred, førend Du var kommet herned og holdt et videnskabeligt Foredrag (paa Tydsk naturligvis). Ät Du vilde have fundet et i høi Grad taknemmeligt Publicum, derom er jeg aldeles overbeviist, ligesom ogsaa, at Du vilde have medbragt Erindringer, der i mange Aar vilde have glædet Dig. Overhovedet vilde Du i mange Henseender have befundet s. 215 Dig bedre hernede end jeg, og den ziirlige elegante Form, hvori det Hele er holdt, vilde vist have fundet bedre Paaskjønnelse hos Dig end hos mig. — Saameget er vist, at dette Møde har fremkaldt Tanker og Ideer hos mig, der ville blive af Betydning for min fremtidige Virken.