Danmarks Breve

BREV TIL: Carl Emil Scharling FRA: Carl Henrik Scharling (1861-10-03)

Torsdag Morgen 3. Oct. Kl. 7.

I Søndags havde jeg den Glæde ganske uventet at træffe sammen med Cand. med. Schmidt. Han havde alt været her i otte Dage og bliver her endnu en Uges Tid, hvorpaa han gaaer til Paris. s. 227 Vi boe hændelsesvis skraaes over for hinanden og omgaaes jævnligen — efter 14 Dages Regnvejr have vi pludselig faaet det mest straalende Solskinsvejr, hvilket vi da benytte til smaa Udflugter i Omegnen. Ligesom med min gamle Reisefælle Schmidt, saaledes gaaer det mig ogsaa med denne nye Schmidt: hans Ro og Fornøielighed virker velgjørende paa mig. Ja han havde nær fristet mig til at følge med til Paris, men jeg anseer det for rigtigere at blive ved min oprindelige Plan og reise til Erlangen. Hvor vel jeg end befinder mig her i Basel, saa er der dog den Ubehagelighed, at i October er her Ferie, saa at her deels ingen Forelæsninger er, deels, hvad der er et større Savn, er Bibliotheket lukket, saa jeg ikke kan læse efter en bestemt Plan, men maa læse, hvad der ved et rent Tilfælde falder i mine Hænder. Dertil kommer, at jeg har Lyst til at besøge Erlangen, der vel for Øjeblikket maa betragtes som Middelpunkt for tydsk theologisk Videnskabelighed. At opsætte dette Besøg til Foraaret, er en mislig Sag: det kunde da lettelig reent blive opgivet — tilmed vil jeg heller sidde i Erlangen og tænke paa Rom, end sidde i Rom og tænke paa Erlangen. En Tid lang har jeg vaklet mellem Tübingen og Erlangen, men i Betragtning af, at jeg vel i Tübingen tildeels vil møde den samme pietistiske Aand, som jeg har seet i Strasburg, Genf og her i Basel, har jeg foretrukket Erlangen forat see et rigtigt luthersk Universitet: muligvis vil jeg faa mere tilovers for Gammellutheranismen, naar jeg gjør dens personlige Bekjendt- s. 228 skab, end jeg hidtil har havt ved at kjende den paa Afstand. Hvad Tiden angaar, saa bliver det jo ikke mere end sex Uger, men jeg veed af Erfaring, at naar man har lidt Held med sig, kan man i sex Uger see og høre saare Meget. — Hvad endelig Afstanden angaaer, saa ligger Erlangen ikke længer borte, end at jeg kan reise derop i 24 Timer, naar jeg vil. Prof. Riggenbach lo rigtignok ad mig, da jeg fortalte ham, at jeg kom fra Genf og nu vilde reise over Erlangen til Rom: »ira Genf over Erlangen til Rom!« sagde han, »blot det ikke faaer en symbolsk Betydning!«

Mine bedste Hilsener sender jeg til min egen lille Kreds, Tante Emmy, Louise og Brødrene, og sidst til Dig, som den, der holder Kredsen samlet — give Gud, at den længe maa blive samlet!

Din inderlig hengivne Søn

Henrik.