Scharling, Carl Henrik BREV TIL: Scharling, Carl Emil FRA: Scharling, Carl Henrik (1861-10-20)

Erlangen. Søndag 20. Oktbr.

Saa har jeg da opslaaet mit Paulun i en rigtig tydsk Universitetsstad. Her er en forunderlig Stilhed og Ro i Modsætning til den Larm, hvori jeg nu saa længe har levet. Men det synes iøvrigt, som om Folk er meget venlige og omgængelige her. Idag har jeg spist til Middag hos Professor Herzog ^*)Udgiver af det store bindstærke Værk: »Real-Encyklopädie für protestantische Theologie und Kirche.« — jeg traf der et Par yngre Studerende og en ung Privatdocent Köhler, der lod til at være særdeles vel bevandret i sine Theologica. Jeg havde en lang Disput med ham om Forholdet mellem Christendom og Nationalitet med særligt Hensyn til den danske Folkekirke. Prof. Herzog mindede mig meget om Dr. Kalkar — han er ligesom denne en venlig og meddelsom Mand, der veed Besked med alt muligt. I mit Besøg hos v. Hofmann den første Dag kom jeg da ogsaa i en langvarig Debat om Forholdet mellem den personlige Overbevisning og Kirken samt Skriftlæren, idet Professor Ηofmann vil, at Troen i Et og Alt skal grunde sig paa fri Overbevisning og i ingen Henseende tilsteder en Autoritetstro, medens jeg holder for, at i mange Henseen-s. 242der er vor Tro paa Grund af sin Ufuldstændighed en Autoritetstro, thi vi forstaar jo kun stykkevis, som Apostelen Paulus skriver ^*)1. Kor. 13, 9., og i mange Stykker bøie vi os under Kirkens og Skriftens Lære, fordi vor Tro endnu er i sin Barndom og endnu ikke har naaet til Christi Fyldes Manddomsalder ^**)Jvfr. Eph. 4, 13.. Ligeledes mente Prof. Hofmann, at Kirkelæren maa i Alt, Punkt for Punkt, kunne eftervises i Skriften, medens jeg antog, at kun Principerne for Kirkelæren findes i Skriften, men deres Udvikling maa overlades i Kirkelæren, der veiledes af den hellige Aand. — Jeg laante siden fra Bibliotheket Hofmanns tre Bind tykke »Schriftbeweis« og er nu sysselsat med Studiet af den, men er kun bleven end mere bestyrket i min egen Overbevisning herved. Ogsaa Prof. Thomasius har jeg besøgt, ligeledes Professor Spiegel, der kendte Dig fra Professor Molbechs Theselskaber.

Her have Professorerne aledeles Intet at gjøre med Examen og ansee dette for et stort Gode for de Studerende. Jeg er ikke af den Mening, thi Examen i og for sig kan dog ikke være det Afgjørende; der maa dog ogsaa tages Hensyn til, hvad Vedkommende ellers formaar at præstere, og dette er jo ubekjendt for en Examens-Commission.

Nu komme de lange Vinteraftener, der vel af og til ville falde lidt besværlige, thi naar jeg har tilbragt Dagen ved Bøgerne, holder jeg meget af at slaae mig løs i en gemytlig Passiar om Aftenen.

s. 243De kærligste Hilsener til Alle, først og sidst til Dig selv fra Din

— — — —

Vil Du sende det næste Brev til »Gasthaus zur goldenen Kugel« i Erlangen.