Danmarks Breve

BREV TIL: Carl Emil Scharling FRA: Carl Henrik Scharling (1861-11-02)

Erlangen. Løverdag 2. Nov. 1861.

Kjæreste Fader!

Jeg befinder mig meget vel i Erlangen. Livet her behager mig, der er en Frihed og Ubundenhed i alle Henseender, som i høj Grad har vundet mit Bifald. Synet af al den Glæde hos de unge Studenter har gjort mig selv til ung Student igjen — paa alle Kneiper og Bierhuse, hvor jeg kommer hen, vrimler det af Studenter, der af ganske Hjerte lade Glædens ladte Bøsser knalde. Ogsaa i en anden Henseende er Mindet om tidligere Dage traadt frem for mig — det er i Gjenoptagelsen af de theologiske Studier. Naar Skodderne ere lukkede og Gardinerne trukne for, og jeg iøvrigt sysler med det dogmatiske Tankearbeide, da vaagner jeg mangen Gang pludselig op, helt forundret over, at jeg ikke sidder i Kjøbenhavn og læser til theologisk Embedsexamen. Det tykkes mig da saa underligt, at en Deel af det, som jeg dengang drømte saa meget om, nu allerede ligger bag ved mig. Men det stille Studium har givet mig en Ro og Fred, hvorunder jeg befinder mig vel.

s. 244 I mit sidste Brev fortalte jeg Dig, at jeg havde taget fat paa Hofmanns Schriftbeweis — jeg har siden fortsat dette Studium. Her er nu alt fuldt af Begejstring for Hofmann, men jeg maa tilstaa, at jeg deler ikke denne Begejstring. Jeg kan ikke finde mig i hans Standpunkt, og en ny Samtale med Hofmann desangaaende har ikke bragt mig paa bedre Tanker. Det er mig altfor subjectivt schleiermachersk, for løsrevet fra den almindelige Kirkelære. Ogsaa synes Dogmatikken mig at synke ned til reen Exegese; jeg indseer ikke, hvorledes man længere kan skjelne mellem bibelsk Theologi og evangelisk Dogmatik. Allermindst kan jeg finde mig i, at han atter vil drage Ethiken ind under Dogmatiken — det tykkes mig at være et stort Tilbageskridt. — Naturligvis vil jeg hermed ikke nægte, at jeg har fundet meget originalt og godt i »Schriftbeweiss«, hans Skriftudlægning har ofte slaaet mig. Ved Siden af »Schriftbeweiss« har jeg taget fat paa Thomasius »Lehre und Darstellung Person und Werk Christi«. Denne Bog har i langt høiere Grad tiltalt mig.

Af mindre Skrifter har jeg læst et Stykke af Rudelbachs Selvbiografi i hans Tidsskrift, en Afhandling i Preussische Jahrbücher over F. C. Baur, der paaviser dennes Forhold til Schleiermacher og Hegel, — endelig Delitzsch’ og von Scheurls Skrifter mod Baumgarten i Rostock.

I Forgaars begyndte endelig Forelæsningerne, og med dem et øsende Regnveir. Den første Dag hørte jeg sex Timer, men det er dog ikke min Hensigt at fare saaledes fort. — — — Ja nu blev jeg afbrudt s. 245 i min Brevskrivning, thi det bliver mørkt; jeg vil hen og besøge Delitzsch. I Formiddags besøgte jeg Prof. Herzog og talte længe med ham — da jeg kom hjem, laae der en Billet fra Prof. Hofmann, hvori denne indbød mig til sig imorgenaften.