Danmarks Breve

BREV TIL: Carl Emil Scharling FRA: Carl Henrik Scharling (1861-12-02)

Mandag 2. Dec. Aft. Kl. 6½.

Imiddags, som jeg kom hjem fra en Udflugt paa Landet, blev jeg glædelig overrasket ved at s. 257 finde et af de velkjendte gule Breve paa mit Bord. Det forundrede mig rigtignok at se Broder Williams Udskrift, og end større blev min Forundring, da jeg gjenfandt den samme Haandskrift inde i Brevet, der ikke desmindre begyndte med: »Kjære Søn!« I første Øjeblik troede jeg, at William havde skrevet dette i et Anfald af lærd Distraction, skjøndt det var mig umuligt at forstaa, hvad Vei hans Tanker egentlig vare gaaede, men snart fik jeg Opløsning paa denne Gaade *) . I Begyndelsen tog jeg Sagen temmelig roligt, men lidt efter lidt kom der mere Uro over mig, og min Phantasi fremmalede mig Dig stedse klarere og klarere liggende syg og lidende paa en Sopha, eller i Din Seng de lange søvnløse Nætter. — Det var egentlig min Agt at reise herfra paa Torsdag og i al Magelighed drive Syd paa, men det vil jeg nu opgive. Det Simpleste vilde jo være at reise sporenstregs til Kjøbenhavn og holde Juul med Eder og i Februar atter gribe Vandringsstaven forat drage til England og opsætte Romerreisen til næste Vinter. — — — Men nu vil jeg først oppebie et nyt Brev her i Erlangen og beder derfor William, saasnart Du har modtaget dette Brev, endnu samme Dag at sende mig et Brev om Dit Befindende. Er dette ikke godt, faaer jeg blive her Julen over og foreløbigt see Tiden an. Men hvis Dit Befindende er godt, og Du uden Betænkelighed raader mig til at reise til Rom, da beder jeg s. 258 William sende mig en Telegraphdepesche (hvortil Du maa gie ham Udlægget for ham af mine Penge), paa det at jeg snarest muligt kan komme afsted, thi jeg kan jo ikke nægte, at, reiser jeg til Rom, da vilde jeg grumme gerne tilbringe Julen der og ikke paa Middelhavet, saaledes som sidste Aar.

Jeg har igaar tilligemed tre andre Candidater aflagt et Besøg hos Pastor Löhe i Neudettelbrau og beseet Missions- og Diakonisseanstalten derude. Med Löhe selv fik jeg desværre ikke talt, da hans Tid var ganske optagen — men derimod med Professor Zeschwitz fra Leipzig, en særdeles interessant og aandrig Mand. — Men jeg kan ikke skrive mere, da Brevet maa afsted Kl. 8.

Og nu, Gud styre og vende Alt til det Bedste! Han give Dig Taalmod til at bære, hvad han har paalagt Dig og give Dig snart Din Sundhed tilbage! Hils og tak William — ligesaa Tante Louise og alle mine Kjære fra

Din Dig elskende Søn

Henrik.